↩ Man forstaar da, at Chamisso's Laurbær ikke tillod Hoffmann at sove. I den fine lille Fortælling Historien om det mistede Spejlbillede lader Helten sit Spejlbillede blive i Italien hos den bedaarende Giulietta, der har fortryllet ham, og vender uden det hjem til sin Kone. Da hans lille Søn en Dag pludselig opdager, at Faderen intet Spejlbillede har, taber Barnet det Spejl, det har i Haanden, og farer grædende ud af Stuen. Snart derpaa træder Moderen ind med Forundring og Skræk i alle Miner. «Hvad har dog Rasmus fortalt mig om dig?» siger hun. «At jeg intet Spejlbillede har, ikke sandt, min kære?» svarer Spikher med tvungen Latter og anstrenger sig for at bevise, at hvorvel det er taabeligt at tro, man kan miste sit Spejlbillede, betyder det dog Alt i Alt ikke Stort, da ethvert Spejlbillede er en Illusion. Selvbetragtning fører til Forfængelighed, og et saadant Billede spalter oven i Købet Ens eget Jeg i Sandhed og Drøm.