Brandes, Georg Uddrag fra Hovedstrømninger. Den romantiske skole i Tyskland (1873)

Heine, siger om denne dramatiserede Bearbejdelse af Völsungesaga: «Sigurd Fofnersbane er et dristigt Værk, hvori den gammelskandinaviske Heltesaga afspejler sig med alt sit Kæmpe- og Tryllevæsen. Dramaets Hovedperson Sigurd er en uhyre Skikkelse. Han er stærk som Norges Fjælde og ubændig som Havet, der bruser om Norge. Han har saa meget Mod som hundrede Løver og saa megen Forstand som to Æsler». Dette Sidste kan være Stemplet paa alle disse den romantisk-ridderlige Fantasis Figurer og Helte.