Blicher, Steen Steensen Noveller

Røverstuen

Trykt første gang i No II (1827). Optrykt i SN I og GnN V. Om varianter udover den i noterne nævnte: se SSk X, 206f.

Stoffet er hentet i lokale sagn og i barndomsoplevelser, således måske ligesom i Eneste Barn Charlotte v. Schinkels historie, se n.t.s. 222.

33

højryggede Agre: agre, som en særlig pløjning over lang tid har gjort højest på midten og skrånende ud mod begge sider. - Cultur: opdyrkning. -Balker: egl. skillevægge; her forhøjninger mellem to hjulspor. - Vaaninger: boliger. - Hæsse: stakke af sæd, halm eller hø. - Kaalgaarde: køkkenhaver. - Fælledskab: landsbyernes jordfællesskab fra før udskiftningen 1781 (se ndf). Markerne lå da uindhegnede.

34

purlet (om krat): lavt og tæt. - Bæveresp: træarten bævreasp. - den fjerne Ejer: Før 1781 havde bønderne ofte langt til deres spredte jordlodder. Ved udskiftningen samledes disse mest muligt. - Ansbjerg: folkelig udtale af Aunsbjerg, b.s grandonkels gård. -føer: kraftig.

35

Centaur(er): gr. fabeldyr, halvt menneske, halvt hest. - Kumpen: fyr, karl. - alligevel: jy. skønt. - Vipperne: aksene, -give (...) Fangst: jagtsprog: give det dræbende stød. - Sadelknappen: den opretstående forreste del af sadlen. - Fjerdingmiil: 1/4 mil; l mil = ca. 7,5 km.

36

Favne: l f = 223 cm. - Delinqvent(en): forbryder, der skal straffes; især om dødsdømte. - bie et bitte Kom: vent et øjeblik. - læse: bede. - klæde Stejle og Hjul: Efter henrettelsen blev den dømtes lig lagt på et hjul, anbragt vandret på en pæl (stejlen), -gaae med Skubkarren: gøre strafarbejde (jordarbejde ved fæstningsanlæg). Skubkarre(n): trillebør.

37

Tønder(et): letfængeligt stof, f.eks. trøsket træ, fyrsvamp eller klude; del af fyrtøj; det opbevaredes i Fyrtønden (lille rund metalæske). - Nu falder Godtaar mig til: nu er det min tur (til at skyde). - Skurrehat: paddehat.

337

38

slaaer en Potte mod en Dør: Nytårsaften var det skik på landet at slå potter itu mod dørene. - hartad: næsten. - Sten(en): se n.t.s. 12. - vore genialske Comedier: J.L. Heibergs vaudeviller, som B. ikke yndede, opførtes fra 1825. - genialsk: åndfuld - Gammelstrandsconversationen: det folkelige sprog, fiskerkonerne ved Gammelstrand i Kbh. brugte. - ad libitum: lat. efter behag. - meeromrørte: ovennævnte. - Raad: middel.

39

Forladning: prop af papir eller lignende, der anbringes sammen med projektilet i våben, der lades forfra. - Sølvknapper: kunne if. overtro bruges som bøssekugler mod overnaturlige væsener. - skyd ham paa Pelsen: skyd ham ihjel. - Rendekugler: store hagl til riffelbøsser. - Hyldebøsse: legetøjs-bøsse af udhulet hyldegren.

40

forskrive fra Udlandet: se ndf - billige: rimelige. - Autorbanens: forfatterbanens. - in specie: især. - den danske Pasqvino: Heibergs blad Kjøbenhavns flyvende Post (1827-1828, 1830, 1834-1837, udg. af DSL 1981-1984) eller Dansk Litteratur-Tidende (1811-1836), som B. ikke yndede pga. deres kritik af hans værker. Pasqvino: smædeskriver, æreskænder. - Holbergs: Gid aldrig (...): fra H.s komiske epos Peder Paars (1719-1720), 2. bog, 1. sang. - L .........: Aug. Lafontaine (1758-1831): ty. forfatter til populære romaner og noveller, hvoraf mange, i lighed med de nedennævnte fire ty. forfatteres værker, oversattes til da. og optoges i ridsskrifter som . Visse forkortede forfatternavne i Røverstuen er skrevet ud i GnN. - v.. d.. V....: K.G. van der Velde (1779-1824): ty. forfatter til historiske romaner; blev kaldt »den tyske Walter Scott«. - ad modum: lat. på følgende måde, i denne stil. - H......: den ty. digter E.T.A. Hoffmann (1776-1822), hvis fantastiske fortællinger var populære. - R......, A...: kan være E. Raupach (1784-1852) (eller K.Fr. Richter) og J. A. Apel (1771-1816), begge ty. forfattere, der blev læst i Danmark i 1820'erne.

41

Commerce: omgang. - Varulv(e): menneske, der kan antage ulveskikkelse. - Vampyr(er): if serbisk overtro natligt væsen, der dræber og suger blodet af mennesker. -W..... S....: Walter Scott (1771-1832): skotsk forfatter, beundret af B.; hans romaner fik stor betydning for genrens udvikling; blev oversat til da. fra 1821. - C....: måske den ty. romanforfatter H. Clauren, pseud. for K.G.S. Heun (1771-1854). - Shawl: sjal. -Røghytte: primitivt bondehus. - Rane(n): stang eller stænger til hvileplads for høns. - Overalt: overhovedet. - sc.... e: scottske. - Lejebibliothek(er): privatejet bibliotek med hjemlån af bøger mod betaling; første da. 1. opstod 1725. L. spillede en stor rolle i 18. og 19. årh.; de afløstes af folkebibliotekerne. - Læseselskab(er): læsersammenslutning, der købte ny litteratur med henblik på cirkulation mellem medlemmerne. Disse købte efter cirkulationen bøgerne eller lod dem indgå i ls bibliotek. L. opstod i beg. af 18. årh., i Danmark ca. 1750-1800. - Manuscripter til Udstyr: litt. artikler (bl.a. i 1824) fortalte, at W. Scott fik så store honorarer for sine bøger, at en af hans døtre fik ms. til en ny roman i medgift. - S......: måske den eng. romanforfatter T. Smollett (1721-1771); hans roman 338Peregrine Pickle har brede beskrivelser af jagtscener. - tager (...) Rend til: tager tilløb. - Siegfried v. Lindenberg: komisk roman (1779, da. 1786) af den ty. forfatter J.G. Müller (1743-1828), der udgav sine værker anonymt. - Hænderne er Esaus (...):1. Mos. 27,22.

42

Pegasus: if. gr. mytologi bevinget hest; symbol på digterevnen. - hvor det ikke er (...) rigtigt: hvor der sker overnaturlige ting. -phantasmagorisk: som har med spøgelser at gøre. - Ladegaard(sporten): gårdsplads mellem avlsbygninger, -forknyttede: forkrøblede.

43

Tiendetageren: opkræveren af Tiende, dvs. 1/10 af årets afgrøde, til jordejer eller præst. - Ridefogden: slotsforvalteren, der forestod gårdens drift og havde opsyn med hoveriarbejdet. - Hundedrengen: drengen, som passede hundene; ofte om person, der behandles dårligt. - Bryststykke: brystbillede. - Tiden for nærværende Begivenheder: måske 1730'erne, jf. dragterne; den ty. kirke, (se n.t.s. 50) er endnu ikke opført; på Bremerholm (se n.t.s. 46) udfører tugthusfanger stadig strafarbejde, -grundmurede (om parykker): spøgefuldt om gammeldags parykker med flere rader stivede bukler i nakken. - Kabuds(er): hue med øreklapper til mænd - Rullebuxer: formentlig om lange bukser, der blev rullet op over knæet, når man havde støvler på. - ærlige og velbyrdige: agtværdige og af fornem stand. - ordentligviis: sædvanligvis. - Domestiquerne: tjenestefolkene.

44

Kok: urhane. - carmoisinrød: mørk højrød. - Stoffes: af tykt, uldent stof med indvævet mønster. - Kalvekryds(et): skjortebryst med kruset bryststrimmel. - Hovedstykke(r): egl. kapitel i katekismus; her brugt spøgende. -guldgalonerede: med besætning af guldindvirkede bånd. - (stor)blommede: blomstrede.

45

Gjækkerie: fjasen. - synderlig(ste): besynderlig. - Rulle (egl. rudel): hjorteflok. - slaaet an paa hans Fod: fulgt hans spor. - Palstrup: herregård. - Sextenender: hjort med seksten takker på geviret; her om junkerens mange aner. - Mariagen: se n.t.s. 20. - tog ham paa Komet: sigtede på ham. - troede godt: var ikke sky. -for det første: indtil videre.

46

tør: behøver. - Justitien(s): retfærdigheden. - Bremerholm: i Kbh.; her lå flådens skibsværft, hvor tugthusfanger indtil 1739 udstod deres straf. -Knuden stak i: problemet bestod i. - Vestervig: ca. 30 km SV for Thisted; indtil reformationen munkekloster, derefter herresæde. - Ladefoged: havde opsyn med gårdens avl. - bude: beordre.

47

Jacobinerhue: den frygiske hue, den fr. revolutions symbol; lignede en nissehue. - Skyggetegning: foreløbigt udkast. - beslaae: rulle sejl sammen og binde dem fast til råen (stangen, se også n.t.s. 178). - rebe: gøre sejlene mindre. - Svabergast(es): matros eller skibsdreng, der spuler dæk. - Spiritus navalis: spøgefuldt: skibsånd. - Fløj(et): vimpel eller vindpose. - Nathus(et): kompashus. - Pøsen: spanden. - Spiiltoug(et): bås i hestestald. - snærre(t): blive sveden.

48

kaste sig (om øl): blive dovent. - meerbemeldte: føromtalte. - Storhuusellene: en gruppe elletræer (siden fjernet) mellem Demstrup og Avnsbjerg. -Horsegjøg(s): dobbeltbekkasin. - blade: om råens lokketone.

339

49

Viborg: dvs. tugthuset i V. - billigt: rimeligt. - krumpne: krogede. - Sparrer: spær. - Mose: måske Høgild Mose ca. 7 km vest for Frederiks (se n.t.s. 50). - Vældgunger: gyngende grund med kilder under.

50

hverre Syn: fordreje synet; om gøglesyn. - meeromrørte: føromtalte. - Emmer: gløder. - Kul: forkullede rester. - den tydske Kirke: Frederiks Kirke, bygget 1766 for de tyske bønder indkaldt af Frederik V til opdyrkning af heden. - et gammelt Sagn: genfortalt af B. i Oldsagn fra Heden (1824) (SSk VI, 157). -formaledidede: forbandede.

51

Huling: lavning. - Eenstedgaarde: udflyttergårde fra tiden før udskiftningen (se n.t.s. 34). - Rydhauge: herregård ca. 7 km øst for Struer, -for en Fejls Skyld: for en sikkerheds skyld.

52

Salvegarde: beskyttelsesvagt. - Camera clara: apparat til tegning af genstande efter naturen. - Beenhus(et): hus på kirkegården, hvor opgravede skeletdele opbevaredes.

53

Bucephalus: navnet på den makedonske konge Alexander den Stores (356-323 f.Kr.) stridshingst. - Phantasus og Morpheus: personifikationer af fantasien og søvnen. - en face: forfra.

54

Belzazar: »hans Farve (.. .)*: Dan. 5,6. B. var en babylonisk konge, for hvem profeten Daniel tydede en gådefuld skrift på væggen. - meget mere: tværtimod. - havde (...) Troen ihcende: havde flet syn for sagn; jf. den vantro Thomas, Joh. 20, 24-29.

55

purificeret: renset. - Materie: emne. - Inqvisitorer: forhørsdommere. - skjøttede om: brød sig om. - Fux: rødbrun hest. - Belle: isabellafarvet (gullighvid) hest.

56

Mejersken: se n.t.s. 10. - Gyngekjeme(n): en ældre slags vugge- eller rystekerne.

57

Entrez: fr. kom ind. - Peste!: fr. for pokker! - echapperet: se n.t.s. 24. - Hærskue: mønstring af tropper.

58

stod ved Hestfolkene: var dragon. - Comet: officer af yngste grad i et rytterkompagni. - Cuirassiereme: kavalleriet.

59

Kroner: l Krone = 4 mark (se n.t.s. 9). - Vad(e)sted: ved Høgild; omtalt i VA (SSk XX, 235).

60

Ungem: En datidig krig i Ungarn med da. deltagelse er ej identificeret. - Janitskarer: tyrkisk fodfolkskorps. - Min Broder: I 1730'erne ejedes Vestervig Kloster af en kornet Johan Moldrup og hans bror.

61

Manden: herremanden. - dominere: skælde ud - lumrer: blusser op.

62

Lyst æfor aa mørk æbaag! (...) et gammelt Eventyr: Trylleformularen er kendt fra forskellige versioner af eventyrtypen Den lille Sko (nr. 47 i Sv. Grundtvig: Katalog over Danmarks Folkeeventyr (1861-1883). Udfyldt af Axel Olrik (1888ff.)). En af dem, Den røde Ko, handler om en prinsesse (E. Tang Kristensen: Æventyr fra Jylland (1881), s. 38ff.). - vel god: for god - Pakke: oppakning. - Loths Hustrue: Før ødelæggelsen af byerne Sodoma og Gomorra bød Gud Lot at flygte med sin familie og advarede dem mod at se sig tilbage. Lots hustru trodsede advarslen og blev til en saltstøtte. 1. Mos. 19,26. -fast: hurtigt. - hildede sig: fik foden indviklet

340

63

specifique Tyngde: vægtfylde. - æqual: lig med. - Fjerdingvej: se n.t.s. 35. -svare Regning: betale sig. - handelige: håndterlige. - kastet: gravet.

64

Lisbeth Madame Madses: holbergsk tiltaleform. - Troglodyt: huleboer.

65

Klør: fyr. - Catastrophe(ns): her i den klassiske gr. tragedies betydning: skæbnevending, som altså kan føre til både godt og ondt. - Sædegaard: herregård, der havde været adelssæde før 1660.

66

Hestehave(n): indhegnet græsningsplads for heste; nu om jordstykker, der tidl. blev brugt som h. - Pintsefesten(s): Op til 1848 afholdtes efter gl. skik pinsefest i Aunsbjerg Hestehave. Herom i TVP, 145 og VA (SSk XIX, 222). Se også De tre Helligaftener, s. 215. - Noahs Due: 1. Mos. 7,11. - har eller finder: GnN: > har fundet eller finder. - Viser: dial. bidronning. - raaber ud: om biernes summen, før de sværmer. - Bladeskrald: piben i blade. -myrler: myldrer. -firmer: bevæger sig hurtigt. - Qvadrille: dans, der danses af fire par. - Scotsk: landlig dans. - Dyrehaven (...) Charlottenlund: også på B.s tid yndede udflugtsmål. I VA sammenligner B. Hestehaven med D. (SSk XXI, 222). -pletteret: overtrukket med et finere metal. - Aftensang: eftermiddagsgudstjeneste.

67

Kjærsholm: herregård. - Vindfælde: træ, blæst om af vinden.

68

saa prynsk som nogen Pommerkok: så vigtig som en kalkunsk hane. - polsk Dands: her vel: polka. - skiftet Ejermænd: Aunsbjerg havde fra 1732 til 1827 haft ti forskellige ejere. - trofast Kjerlighed (...): 1833-udg. har her tilføjelsen:, en Himmel under Jorden.