Blicher, Steen Steensen Hosekræmmeren

Hosekræmmeren

Trykt første gang i No IX, 1829. Optrykt i SN I og CnN V. Om tekstvarianter: se SSk XIV, 229f.

110

Hosekræmmeren: En h. var en mellemhandler, der opkøbte strømper og andre uldvarer fra de spredte producenter og videresolgte dem til grossererne i de store byer, især Kbh. og Hamburg. - Den største Sorg (...): formentlig efter en folkevise. I Danske Viser 1530-1630 v. H. Grüner Nielsen (1912ff., optr. af DSL 1978-1979) ses en afvigende form: Inngen større plage y ald werdenn monne were ennd att skillis fra sinn hierthens kier (nr. 232). - Alhede: meget stor hede; her hedeområdet SV for Viborg. - Tamerlan: el. Timur Lenk: mongolsk hærfører fra 14. årh. - lysterer: er på lystvandring. - Kimingen: horisonten. - (Menneske)vaaning: bolig. - 345 Colonieanlægget: o. Frederiks ved Viborg, hvor »kartoffeltyskerne« (se n.t.s. 50) holdt til.

111

Skiven: bordet - Hedebonden: Hosekræmmeren delte sæd og skik med de øvrige bønder, men tilhørte en højere, mere velhavende klasse. - de skotske Lairder: godsejere.

112

Travestering: forklædning, -gjorde adroit: stillede sig på bagbenene. - kaldte Hunden af: GnN: > kaldte af Hunden. - uvitterligt: ubevidst. - Een af de Kumpener, der rende omkring (...): Esben er kun bissekræmmer, ikke hosekræmmer. Kumpen: kumpan, fyr. - Dos: dusin. - Tværsæk: vadsæk med åbning på tværs; kan bæres over skulderen. - Boel: husmandssted. - Daler: se n.t.s. 9.

113

driver: udvikler sig. - (blaat)blommet: se n.t.s. 44. - cimbriske: her vel: jyske (ikke himmerlandske).

114

Mens Græsset groer (...): ordsprog hos Peder Laale (DO, 3252); her om løfter, der først kan opfyldes om lang tid. Formentlig dannet af Tunnicius' ty. ordsprog fra 1514: Wenn das Gras wachst, so ist das Pferd oft todt. - but: mut. - maae: kan. - Materie: se n.t.s. 78.

115

firer af: gør indrømmelser. - Epictet(s) (ca. 50-ca. 130): gr. filosof, en af stoicismens grundlæggere; skelnede mellem det, der beror på viljen, og det, der ikke er i menneskets magt (jf. Epiktets Haandbog. Overs. af E. Boye (1781), s. 3ff.). Ved at udvikle viljen skulle man nærme sig en etisk fuldkommenhed i uafhængighed af den ydre verdens skiftende vilkår. -sublunariske: »under månen«, jordiske. - Hymen (...) Pluto: if. gr. mytologi er H. ægteskabets gud og P. rigdommens. - Roman: rørende, romantisk skæbne. - sad varm(ere): var velstående. - gode Sedler: hundreddalersedler (if fodnote til 1833-udg.).

116

anticipiere: se n.t.s. 96.

117

Macbeths Dolk: allusion til Shakespeares drama Macbeth (ca. 1605), II, 1. -Mikkelsdag: 29. sept; fest for ærkeenglen Mikael.

118

fare med: være beskæftiget med. - binde: strikke. - det har intet Skrid: der er ikke skred i det.

119

der er lyst tre Gange: Lysning foregik i kirken tre søndage i træk, hvorefter ingen kunne modsætte sig ægteskabet. - tog Uldnøglet fra (...) Skulder: Når man strikkede, var garnnøglet som regel af hensyn til bevægelsesfriheden fastgjort til en Hægte (krog) på klæderne, - for det meste: næsten.

120

Uskjel: uret. - Overstuen: den fine stue eller storstuen.

121

Ætmaal: døgn. - Da hun vaagnede (...) tilbage: udeladt i GnN.

122

studsig: studs, krakilsk.