Juleferierne
✂ Trykt første gang i SN IV (1834). Optrykt i GnN III. Om varianter: se SSk XIX, 205f. Om novellens særlige tekstforhold, se Hans Brix: Blicher-Studier (1916). Om modeller for visse af personerne i Juleferierne, se SSk XXIX, 210f.
151
✂ Titlen: Juleferierne: efter lat. sprogbrug flertal, altså = juleferien. SN har undertitlen (Af en gammel Skolemands Erindringer). - Thalia(s), Terpsichore(s), Euterpe(s): skuespillets, dansens og musikkens muser. - Figaro (...) Molinasco: selskabsdanse; hhv. kolonnedans med vals og mølledans. - roet mig: glædet mig. - Kammerraad: se n.t.s. 93. - otium: lat. hvile, frihed - Ulvedal: formentlig herregården Ulstrup ved Langaa, ca. 15 km fra Randers. - Duodezudgave: bog i meget lille format (med 12 blade i arket). -Gellert, CP. (1715-1769): ty. fabeldigter. - Conrectoren: vicerektoren. -Hører(ne): lærer. - bona officia: lat. venlig indflydelse. - Tredie Lectiehører(en): lærer, der underviser på tredie klassetrin. T. nævnes dog s. 154 som deltager i turen - et ex. på tekstens unøjagtigheder. - Skyggerids: skitse.
152
✂ Qvartseculum: kvart årh. - Horats (65-8 f.Kr.): rom. digter. - Toccategli: brætspil, hvis regler er forklaret i Hans Brix: Blicher-Studier s. 95; Hukken (...) Marschen (...) gik over: spilleudtryk fra t. - Primipilus: lat. befalingsmand i den rom. hær. - hibema: lat. vinterlejr, -jacta est alea: lat. terningen er kastet; Cæsars ord, da han år 49 f.Kr. gik over floden Rubicon. - Qvintus: lat. den femte. - at Man ikke kan see Folk (...) Tænderne: ses hos Peder Laale i formen: Man kan ej se en mand længere end til tænderne og i et par var. hos Peder Syv, 5007 (Danmarksgamle Ordsprog VII: l (1983)). - Laconeme: antikt gr. folkeslag fra landskabet Lakonien på SØ-Peloponnes. Ordet »lakonisk« refererer til L. - Terents (ca. 195-159 f.Kr.): rom. komedieforfatter.
153
✂ ira amantium amoris est integratio: er fra Terents' komedie Andria III, 3. -De æ Løun: jy. det er løgn. - Naar Katteren ryues (...): lat. Når kattene rives (...). Peder Syvs ordsprog fortsætter: får de unger. - Travestering: komisk gendigtning. - Qvintaneme: eleverne i femte lektie (klasse). - kom tomhændet (...): Gaver til lærerne blev forbudt 1809. - Go din Vej! din douen Slog! (...): jy. gå din vej! din dovne lømmel. Jeg gider ikke se dig for mine øjne. - Eenspænderfrakke: enradet frakke. - communicerede: gik til alters. - Qvartus: lat den fjerde. - Libationer til Fader Evan: (drik)ofre til vinguden.
154
✂ holde Lyset: være skydeskive for vittigheder. - Tertius: lat. den tredje. -gjorde (...) med: deltog r det samme som andre. - lange: nå.
155
✂ Ubevandt: uvant. - Ossians Carthon: B. udgav 1807-1809 en overs. af den irske sagnfigur, skjalden O.s digte. Den omtalte scene fra epos'et Carthon ses i SSk II, 129. - Ørnens Vej i Luften (...) Kvinde: Ordspr. 30,19. - Vers af Ovid (...) det sorte Hav: kan være fra Tristia (III, 10), som Ovid (se n.t.s. 8) skrev i sin landflygtighed ved Sortehavet.
349156
✂ Fjerdingmiil: se n.t.s. 35. - sodales! (...): Æneiden I, 203. - Virgil: se n.t.s. 82. - Vaaning: se n.t.s. 33. - Slag: spor.
157
✂ Natter: nadver, aftensmad. - Springgaas: legetøj, lavet af gåseskrogets brystben. - infandum (...): Æneiden II, 3. - Æneas (...) Dido: Æ., helten i Æneiden og if sagnet grundlægger af Romerriget, forelskede sig i dronning D.
158
✂ Leporem (...): Horats (se n.t.s. 152): Satirer I, 2, 105. - Lyseholder: se n.t.s. 154.
159
✂ pax!: lat. stille! - Domine confrater: lat. hr. medbroder, kollega. - den Stjerne, som stedse (...): formentlig Venus.
160
✂ satte af: se n.t.s. 15. - klippede med Ørene: bevægede ø. (om dyr). - holdt (...) paa: sigtede på - macte (...): fra den rom. historiker Titus Livius' Ab urbe condita (lat. »Fra byens grundlæggelse«) VII, 36, 5. -firmende: se n.t.s. 66. - hurle(nde): kredse eller flokkes (om vildt).
161
✂ jam ad (...): Livius (se ovf) VIII, 8, 11. -profecto: lat. sandelig. - raabtes af: se n.t.s. 101. - Pudler: egl. fejlslag i keglespil. - Flause: dumhed. - Saat: afdrivning (= gennemsøgning) af jagtområde.
162
✂ Roesomhed: stilfærdig glæde. - Otium est (...): omskrivning af Otium est pulvinar diaboli (se n.t.s. 7). - den fromme Skjelm (...): Æneas (Æneiden IV, 166 f). - Maxime: læresætning. - magiske Lygte: tryllelygte; (tidl.) lysbilledapparat. - Lucubrationer: nattestudier. - Timeinformationer: undervisningstimer; især om privatundervisning.
163
✂ Pølser: pøller. - dem Selv: om værtsparret.
164
✂ lemures (...): Horats: Epistler II, 2, 209. - und immer weiter (...): af den ty. digter G.A. Burgers (1747-1794) ballade Lenore (1774).
165
✂ Sengebaand(et): reb med håndtag over sengen til at rejse eller vende sig med. - aabne Breve: breve stilet til én person, men med alment sigte. -store Philologicum: en universitetseksamen. - hun gjorde mig godt (...): Ordspr. 31,12.
167
✂ benouet: beklemt.
168
✂ Contubemal: person, man deler værelse med. - adjungeret cum spe successus: lat. tilknyttet som medhjælper med håb om at blive efterfølger. - Herredsfogden: se n.t.s. 124.
169
✂ nam: forstod.
170
✂ Nej Katten ryuv mæ (...): jy. Nej katten rive mig, om jeg gør, så skal jeg før gå hjem. - kommen for Skade: blevet gravid udenfor ægteskab. - A vil, Katten ryuv mæ (...): jy. Jeg vil, katten rive mig, ikke bytte med ham, om jeg så skulle vinde hele Ulvedal. - Skjel: ret. - Rundar: runde.
172
✂ kvinkelere: ironisk: synge, kvidre. - Aarets sidste Blomst: sangen Last Rose of the Summer af den irske digter Th. Moore (1779-1852), gengivet ndf i B.s fri oversættelse.
174
✂ hartad: næsten. - Française: selskabsdame.
175
✂ Specie: todaler-mønt. - bar (...) Børn (...) i Kirke: dvs. hun var gudmoder for dem. - Natstykke: natligt sceneri (om maleri).
176
✂ flau: plat. - Stadsmusikant(ens): se n.t.s. 91. - astheniske: kraftesløse. - rue: 350 barsk. - Apollo(s): if. gr. mytologi bl.a. musikkens gud - »Vær velkommen!« i Heibergs Indtog: P.A.Heibergs (1758-1841) syngestykke Indtoget (1791), I,1. - Slaae (...) Beterne i Hartkorn: gør spilleregnskabet op, afslut spillet.
177
✂ smorzando: hendøende. - Assessor(en): medlem afret, bestående af flere dommere.
178
✂ Roat: linedanser, der var på turné i Danmark i 1827. - Skibsraa: sejlbærende stang, anbragt vandret på mast - Concertmester: dirigent.
179
✂ encores: gentagelser.
180
✂ Belevenhed: se n.t.s. 125. - Sølvmor: silke med indvævede sølvtråde.
181
✂ brammende: prangende, -gistne: utætte. - Rørtaget: tagrørene. - det sidste henvisnende Skud, dvs. Comtessen; kan referere til en frk. Scheel, den sidste efterkommer af slægten S., der havde ejet Ulstrup i århundreder. Hun døde 1835. - Helleniens blinde Sanger: Homer (se n.t.s. 102). - Menneskets Æt (...): frit citat efter Iliaden VI, 146-149. - Materien: emnet -Billet: kortfattet brev.
182
✂ Zephyr: vestenvind - Hvad er Skjønhed (...) Kjerlighed: fodnote i 1834-udg. - Pygmalions Galathea: if. gr. mytologi formede P. en kvindestatue så smuk, at han forelskede sig i den; på hans bøn forvandlede guderne den til en levende kvinde, som fik navnet G.
183
✂ skuffe: narre. - Chapeau(er): se n.t.s. 70. - Brønden (...) den brede Steen: se n.t.s. 97. - Forundringsstolen: straf i panteleg: Delinkventen anbringes i en stol; en af deltagerne foretager et hviskende rundspørge hos de andre om hans mærkværdigheder og fortæller ham svarene (tit smådrillerier). Han skal nu gætte, hvem de forskellige svar kommer fra.
184
✂ Armtur(er): om selskabsdans: tur, hvor man bevæger armene. - Artighed: høflighed. - Trykkeren: dørhåndtag, klinke.
185
✂ mærkelig: mærkbar.
188
✂ voltigere: gøre luftspring. - Livorno: by i Mellemitalien.
190
✂ dépit amoureux: fr. forelsket ærgrelse. b.s note i SN: forliebt Frodighed. - overalt dette: desuden; først og fremmest. - Kurilerne: øgruppe ved Sibiriens østkyst - Peter Pouls Havn: Petropavlovsk, havneby på den NØ-sibiriske halvø Kamschatka.
191
✂ Basseraller: lystige gilder. - Pikkenik: (sammenskuds)gilde. - Skamfiling: skade. - Mademoiselle! (...): fr. Frøken! jeg elsker Dem.
192
✂ taget Luven fra: stillet i skyggen. - hale: indhente. - Ragerie: ragelse. - kalfatre: tætte (om skib). - i samme god Lag: samtidig. - Escadre: trop.
193
✂ de syv Vise(s): På tempelvæggen i Delphi var indskrevet en række tankesprog, der tillagdes d.s.V. Der har været enighed om navnene på de fire, nemlig Thales (6. årh. f.Kr.), Bias (ca. 570 f.Kr.), Pittakos (beg. af 6. årh. f.Kr.), Solon.(beg. af 6. årh. f.Kr.), men ikke om de sidste tre; Chilon og Labys hører måske til d.s.V. - Etatsraad Syrach(s): Kammerjunker K.B. v. Schirach, søn af den ty. historiker og da. etatsråd G.B. Schirach, blev først etatsråd 1840. Var 1812-1828 red af tidsskriftet Politisches Journal, der var stiftet af faderen. Heri forekommer udtrykket es kann nicht so bleiben (ty. »Således kan det ikke forblive«; sang af den ty. digter A.v. 351 Kotzebue (1761-1819)), som en småborgerlig klage over tiden, tit brugt ironisk af B. Etatsraad: titel i 3. rangklasse. Se n.t.s. 90. - den vise Syrachs: priis ingen (...): se n.t.s. 142. - Oraclet: her om selvindlysende tankesprog eller spådom. - Sophister: en gruppe gr. filosoffer i 400-tallet f.Kr., kendt bl.a. for deres spidsfindighed og skepsis.
194
✂ roesom: fornøjelig, interessant. - udførte: fuldendte. - humanissime: vellærdeste. - insanis aut versus facis?: bygger på Horats: Satirer II, 2, sat. 7, vers 117, hvor Horats' slave Davus siger om sin herre: Aut insanit homo, aut versus facit: manden er gal, eller han skriver vers.
195
✂ summe: se n.t.s. 126. - hændelsesviis: tilfældigvis. - Per deum (...) res: ikke klassisk, men kristen lat; uden bestemt opr.; ældste belæg (i Revised Medical Latin Wordlist) er fra 1564.
196
✂ gaudeamus igitur: lat. lad os da glæde os; gi. studentersang. - Ruf(fet): beboelseshus på skibsdæk.
198
✂ Shawlet: sjalet. - tilforladelig: utvivlsomt.