Indhold
- Da Obeliskens lange Skygge som...
- »Holmgreens Manuscript«
- Naar man fra Frederiksdals uan...
- Den dalende Sol havde endnu ku...
- Seent ud paa Aftenen gik Henry...
- Da Henry havde beroliget Mary,...
- Da Henry traadte ind i den fes...
- De samme Solstraaler, der havd...
- Da Henry havde naaet »Triangel...
- Da Henry den næste Morgen lang...
- Tre Uger senere, og atter en S...
- Neppe havde Boldt forladt Være...
- Et sandt Eventyr
- Janushovedet
- Skjæret af de sidste Cerino'er...
Alle forekomster
↩ »Harriet,« raabte han ængstelig, »saaledes kan og vil jeg ikke skilles fra Dig. Jeg maa tale med Dig, og Du maa høre mig, om ikke for Andet, saa fordi jeg veed, at jeg har en stor Uret imod Dig, som jeg aldrig vil kunne forsvare for mig selv. O, fat Dig, hør op med at græde! Jeg kan ikke taale at see Dig saaledes. Hør mig blot et Par Minutter, thi mere end eet Livs Lyksalighed kan afhænge deraf.«