Indhold
- Da Obeliskens lange Skygge som...
- »Holmgreens Manuscript«
- Naar man fra Frederiksdals uan...
- Den dalende Sol havde endnu ku...
- Seent ud paa Aftenen gik Henry...
- Da Henry havde beroliget Mary,...
- Da Henry traadte ind i den fes...
- De samme Solstraaler, der havd...
- Da Henry havde naaet »Triangel...
- Da Henry den næste Morgen lang...
- Tre Uger senere, og atter en S...
- Neppe havde Boldt forladt Være...
- Et sandt Eventyr
- Janushovedet
- Skjæret af de sidste Cerino'er...
Alle forekomster
↩ »Tys!« hviskede hun, idet hun lagde Haanden paa hans Mund. »Det er ugudelige Ord, Du taler, og jeg føler mig allerede som hiin Græker, hvis Ring den stumme Fisk bragte tilbage. Jeg er ikke skabt for al denne Lykke; den overvælder mig.«