Bergsøe, Vilhelm Uddrag fra Fra Piazza del Popolo · I

»Søde Christian!« lød det fra det andet. »Husk dog for Guds Skyld paa, hvad Doctor Jensen har sagt. Maskinen er for tung, og Harriet maa ikke overanstrenge sig. Hun er nerveus, søde Christian; det var jeg ogsaa i hendes Alder. Hun har det ligesom min stakkels Kunigunde; men kunde Du blot faae hende til at begynde med vaade Lagener og Torskelevertran, saa skal Du see, hvor hun kommer sig. Der er noget Scrophuleust ved det Hele - det har jeg altid sagt.«