Indhold
- Da Obeliskens lange Skygge som...
- »Holmgreens Manuscript«
- Naar man fra Frederiksdals uan...
- Den dalende Sol havde endnu ku...
- Seent ud paa Aftenen gik Henry...
- Da Henry havde beroliget Mary,...
- Da Henry traadte ind i den fes...
- De samme Solstraaler, der havd...
- Da Henry havde naaet »Triangel...
- Da Henry den næste Morgen lang...
- Tre Uger senere, og atter en S...
- Neppe havde Boldt forladt Være...
- Et sandt Eventyr
- Janushovedet
- Skjæret af de sidste Cerino'er...
Alle forekomster
↩ Den anden tendens er at forbedre repliksproget i retning af det mundtligt mere letløbende. Den vej peger en række småændringer i den stadig lovlig teatralske dialog mellem Henry og Harriet s. 281 ff. eller i den betydningsfulde ordveksling mellem den gamle kunstner og rammefortælleren ved ophøret af »Holmgreens Manuscript« s. 393 f. En ny tilføjelse, der forener de to tendenser, er den pragtfuldt hyperbolske sætning om fluen, som vil knække bagbenene på Brandts koparrede ansigt, s. 362, lin. 9 f.; Bergsøe har hentet den over fra sømanden Palle Ib i Bruden fra Rørvig (1872, s. 166).