Bang, Herman Uddrag fra Stuk (Danske Klassikere)

Salene ... Hjørnestuen: 1887-læserne forudsattes at kende disse interiører, men da de var nye, beskrev reporteren Bang dem (fx i Nationaltidende 24.9.1882); præcisering af de agerende personers placering har været forfatteren magtpåliggende; 100 år efter kan vi pejle os til og fra hjørnestuen på 1. sal vha. fotos (se ill. nr. 6; se også Efterskrift s. 253-54). - Hjemme: Martens' bolig = N. Farimagsgade 23, st. (i 1987 nr. 13, se ill. nr. 10); sammen med nr. 25 (nu 15) Hellig-Hansens sidste boligbyggeri, desuden de sidst opførte huse (1880) i den 1876 anlagte N. Farimagsgade; nr. 23 (nu 13) er et hjørnehus med »tårn«, mindende om Dagmarkomplekset, et hus for velstillede; som alle Hellig-Hansens bolighuse eksisterer det altså stadig (man kan gå hen og røre ved »Stuk«). - »Salen«: jfr. Joh. Ludvig Heiberg: jævne Folk »lade det bedste Værelse staae ubenyttet, under Navn af Sal« (Æstetisk Moral 1830; se fx Falkenstjerne og Borup Jensens Håndbog i dansk litteratur II). - alle seks Børn: Parret Hellig-Hansen fik sammen 10 børn, hvoraf 5 + en af hustruen medbragt dreng eksisterede i 1882 (se familiebillede i Historiske Meddelelser om København 1988). - Lærredsstykkerne: lagt som løbere for at skåne parketgulvene. - Daler: møntsystemet udskiftedes 1.1.1875. - klasket op ... Prioriteter til Taget: brugbart i fiktionen, men ikke svarende til Hellig-Hansens virkelighed før 1884 (jfr. n.t. 32).