To Taler ved Altergangen om Fredagen

4. Udgivelsesmåde

TAF udkom hos forlagsboghandler 👤C.A. Reitzel. Ifølge 👤Reitzels protokol over Forhandlinger med Forfattere, Redacteurer &c: 1835-[1858] blev honoraret aftalt til 10 rigsdaler pr. trykark.* Da bogen har et omfang på 2 ark, har honoraret udgjort 20 rigsdaler. Dette beløb stemmer overens med, hvad der ifølge 👤Frithiof Brandt og 👤Else Thorkelin har stået anført i den nu tabte Regnskabsprotokol for 1849-59. * Trykkeomkostningerne hos 👤Bianco Luno kendes ikke.*

Det fremgår af 👤Reitzels forhandlingsprotokol, s. 51, at oplaget blev aftalt til 500 eksemplarer. Hertil kom formodentlig 20 eller 25 gaveeksemplarer på velin.*

Med en stykpris på 1 mark og 8 skilling har bogens samlede salgsværdi været 125 rigsdaler. Af dette beløb måtte 👤Reitzel udrede forfatterhonoraret og produktionsomkostningerne. Restbeløbet var forlagets fortjeneste på bogen.

TAF blev hurtigt udsolgt; allerede et halvt år efter udgivelsestidspunktet udkom den i 2. udgave. Den blev ikke oversat til andre sprog i SKs levetid.