↩ At jeg fra Første af har haft meget mere end een Læser, veed jeg naturligviis nok. »📌Danmark er et lille Land«; ►Folket, der har et Sprog for sig, ikke talrigt; de literaire 103 Forhold saa smaae, at der end ►ikke existerer eller i lang Tid har existeret et literairt Tidsskrift, men Literaturen været reduceret (►in absurdum) til ►den Opmærksomhed, som 161Dagbladene, særligen Grosserer 👤Nathanson, efter hans egne Ord, »skjenker den«; som Forfatter har jeg arbeidet usædvanligt anstrenget, og usædvanligt hurtigt; i Sandhedens Tjeneste har jeg stadigen brugt en Deel Kraft og Opfindsomhed, ikke for at forhindre Skrifternes Udbredelse, men for at forhindre deres misforstaaede Udbredelse: i Forhold hertil er jeg endog meget læst. Det veed jeg vel; og jeg, der veed det, er heller ikke ►uskjønsom, har maaskee oprigtigere og sandere viist min Skjønsomhed, ved aldrig at misbruge dette som et Middel for at lokke Kjøbere eller Læsere til. At der derfor fra min Side skulde være Noget til Hinder for at ønske mine populairere Skrifter, om muligt, læste og forstaaede af Alle, er ►Noget, som kun Daarskab og Arrigskab har kunnet falde paa, og kun Misundelse benytte, for, hvad der da sagtens kan lykkes og gaaer af sig selv, end mere at forvirre Forvirrede, og for, om muligt, at forbittre de Veltænkende, de Bedre, de Indsigtsfuldere mod mig, hvad dog nok ikke gaaer saa ganske af sig selv, og hvad der da, Gud være lovet, er mislyk97ket endog langt over min Forventning, idet just det Modsatte er skeet, mig en sand opbyggelig Glæde.