◄ Socrates, bedrage et Menneske ind i det Sande : Hvis der refereres til bestemte steder i 👤Platons dialoger, er de ikke identificeret. Sml. fx følgende passage i kap. 2, pkt. 1, i anden dels første afsnit i Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift ( 15,20): »Man kan distingvere mellem den væsentlige og den tilfældige Hemmelighed. Det er f. Ex. en tilfældig Hemmelighed, hvad der er blevet sagt i et Geheime-Statsraad [den enevældige konges 'hemmelige' statsråd], saa længe det endnu ikke er bekjendt; thi Udsagnet selv vil kunne forstaaes ligefrem, saasnart det bliver bekjendt. Det er en tilfældig Hemmelighed, at Ingen veed, hvad der skeer om et Aar; thi naar det er skeet, vil det lade sig forstaae ligefrem. Naar Socrates [ 12,13] derimod ved sin Dæmon isolerede sig fra ethvert Forhold [jf. 👤Sokrates Forsvarstale, 30d ( 12,13)] og f. Ex. posito [antaget] antog, at saaledes maatte Enhver gjøre, saa vilde en saadan Anskuelse af Livet væsentligen blive en Hemmelighed eller en væsentlig Hemmelighed, thi den lod sig ikke ligefrem meddele, det Høieste han formaaede var kunstnerisk majeutisk at hjælpe negativt en Anden til det Samme. Alt det Subjektive, der ved sin dialektiske Inderlighed unddrager sig den ligefremme Yttringsform, er en væsentlig Hemmelighed.« SKS 7, 80,1-13. Med 'majeutisk' (af gr. (maieúesthai), at forløse (en fødende)) hentydes til Sokrates' jordemoderkunst ( 12,13), som består i ved samtale at forløse en anden, der i forvejen er svanger med en viden. Se fx Platons dialog Theaitetos, 148e - 151d, jf. Platonis opera, udg. af 👤Fr. Ast ( 12,13) bd. 2, 1820, s. 22-31 (Platons Skrifter bd. 6, s. 102-106).
I trykt udgave: Bind 16 side 35 linje 15