Kierkegaard, Søren Uddrag fra Polemik mod Heiberg

Dog ogsaa i en dybere Forstand viser Gjentagelsens Betydning sig ved denne Leilighed, idet, hvad jeg dunklere og noget vildfarende har sagt, ved Hr Professorens Berigtigelse forklares fra Klarhed til Klarhed; idet hvad der, sagt af mig, allerede paa en Maade er »meget smukt og træffende«, dog først i Sandhed bleven »meget smukt og træffende« ved den Berigtigelse det finder i Professorens Udvikling – Jeg veed ikke mere træffende at betegne, hvor smukt det Hele er.