Kierkegaard, Søren Uddrag fra Polemik mod Heiberg

I en Artikel, Stjernehimlen, med hvilken Hr Professoren har ziret sin zirlige Nytaarsgave, findes i Anledning af Gjentagelsen den omtalte Berigtigelse af hvad jeg har sagt om Gjentagelsen. Artiklen selv er af større Omfang; dog vedkommer heldigviis kun den mindre Deel mig, og denne mindre Deel kan jeg heldigviis forstaae nogenlunde, og tør heldigviis tiltroe mig nogenlunde Evne til at tale et Ord med derom.