Uddrag fra Polemik mod Heiberg

kun Arv og Jesper Ridefoged ... er endnu høiere : Der sigtes til 12. scene af 👤L. Holbergs komedie Jule-Stue (trykt 1724), hvor skolemesteren eksaminerer sine elever, så 👤Jeronimus kan høre, hvor meget de har lært. Jeronimus kalder sin enfoldige tjenestekarl, 👤Arv, ind, så børnene kan brillere over ham. Adspurgt ved Arv dog ikke noget om de syv himle, herunder intet om den højeste himmel, krystalhimlen. Endvidere sigtes til 3. akt, 5 scene, af komedien Erasmus Montanus eller Rasmus Berg (trykt 1731), hvor 👤Erasmus er i færd med at overbevise sin svigerfar om, at jorden er rund, mens ridefogeden 👤Jesper skyder den bemærkning ind, at der findes 12 himle og at den øverste er krystal-himlen. Jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 eller 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 2 hhv. bd. 5. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 15 side 63 linje 14