Kierkegaard, Søren Uddrag fra Hr. Phister som Captain Scipio

Det kunde synes tilfældigt og besynderligt af en saa omfangsriig Kunstner som Hr 👤Phister at tage en ganske enkelt Præstation, og hvis man skulde tage en enkelt, da igjen tilfældigt og besynderligt at vælge just Captain 👤Scipio. Nu vel, det Sidste er ogsaa tilfældigt eller der er noget Tilfældigt deri; dog saaledes er det, og saaledes skal det være – allermindst betyder det dette Piattede, at denne Rolle er den bedste, den rareste o: s: v:. Nei, der er noget Tilfældigt deri; det vil sige, »Captain 👤Scipio« er en eminent Præstation i Det, som er 👤Phisters Potens: Reflexion – forsaavidt er det væsentligt rigtigt at gjøre den til Gjenstand for Critik. Det Charakteristiske for denCritik, der svarer til Reflexion, er at tage det Enkelte fat, at gaae i det Enkelte, forsaavidt er det væsentligt rigtigt i Forhold til Hr 👤Phister istedetfor almindelig Tale der her ikke siger stort – at gjøre en enkelt Præstation til Gjenstand for Critik og detailleret Critik; det Tilfældige ligger i, at just denne Præstation har tiltalt Forfatteren. Men saaledes er der i al sand Forelskelse et Tilfældigt. Den elskede Pige eier dog vistnok flere og langt kostbarere Kjoler end den blaastribede, rødtærnede o: s: v:, hvori den Elskende maaskee saae hende første Gang; og dog beholder denne Kjole et eget Værd for ham. Naar den Elskede er pyntet til at gaae med ham i Selskab, altsaa pyntet for Andre – ja, saa er hun klædt i Silke o: s: v:; men naar hun er allermeest pyntet, det er, ene for ham, saa har hun hiin Kjole paa.