↩ ►Saavidt vides, skal det pavelige Politie udmærke sig om ikke ved Andet saa ved sin brillante ⓘ Uniform: en næsten Galla-Dragt med Sløifer og Sølvstads. ►Efter hvad mig er fortalt var det nu Hr 👤Phisters Tanke, da han i sin Tid overtog Rollen, at ville give den nøiagtigt i dette Costume; men det formeentes ham. ►Videre er mig fortalt, hvorfor Hr 👤Phister endog ivrigt insisterede ⓘ herpaa; og dette viser strax hans Reflexion. ►👤Scipio er en Mand, som ikke er fuld, langtfra, men som dog saadan gaaer i en stadig ►Bedunstethed, maaskee ogsaa, fordi, ►som der staaer etsteds, det er ⓘ mere oeconomisk ⓘ Dag fra Dag at soutenere end ⓘ atter og atter at reise en Perial. Hr 👤Phister havde nu rigtigt forstaaet, at ⓘ Fuldskab, Halvfuldskab, eller det lidt ⓘ Fornemmere ⓘ ⓘ hvad man kunde kalde en diplomatisk Bedunstethed bedst tager sig ud, ►det er, er meest comisk, jo brillantere Uniformen 6v er. Dette er ganske ⓘ rigtigt; thi desto større er Modsigelsen. Og jo større Modsætningen er mellem ⓘ det at være fuld og Mandens Værdighed, Stilling i Samfundet, hans Dragt, Costume; ⓘ eller jo større Modsætningen er mellem det at være fuld og Situationen, Øieblikket, Omstændigheden, hvori han er fuld: kort jo større Modsigelsen er, desto mere comisk er ⓘ Fuldskaben ogsaa. En ⓘ ►Poli[ti]e-Officiant, der er fuld, er comisk; men mere comisk er han dog, naar han ⓘ tillige er i Funktion, ►end sige da, naar fE ►Forretningen just er at gjøre ryddeligt paa et Vertshuus, hvor der er lutter fulde Folk – ogsaa Politie-Officianten, som i Øvrighedens Navn byder dem at gaae fra hinanden. Og det Comiske træder desto stærkere frem jo brillantere Uniformen er, som han bærer. Den brillante Uniform indeholder en For133dring, vækker en Forestilling – Fuldskaben ►nedslaaer denne ganske, ved at bringe Livets lurvede Side frem, ved at vende Vrangen ud. ⓘ Jo brillantere Uniformens Yder-7rSide er desto stærkere ►stikker Vrangen ⓘ af, og dog seer man jo begge Sider paa een Gang; thi man seer den brillante Uniform – og tillige at Manden er fuld.