Kierkegaard, Søren Under udgivelsen af Øieblikket : 1855-08-30

P551:583


Kirken – Publikum.


30 Aug 55


Grundfordærvelsen i vore Tider ligger i, at man har afskaffet Personlighed.

Ingen tør i vore Tider være Personlighed, i feig Msk-Frygt gyser Enhver tilbage for dette: at være Jeg lige over for, maaskee i Modsætning til Andre.

Saa hjælper Politikerne sig med: Publikum. Politikeren er intet Jeg, ih, bevares, nei han taler i Publikums Navn.

Aldeles paa samme Maade bruger man religieust »Kirken«. Det man vil have er et dækkende Abstraktum, hvorved man undgaaer at være Jeg, hvilket visselig i vore Tider er det Farligste af Alt.

Dette Abstraktum (Kirken) pynter man saa ud til at være en Person, man taler om Kirkens Levnetsløb, o: s: v: o: s: v: man er paa een Gang aandrig og tillige naaer man personligt at holde sig udenfor.