Under udgivelsen af Øieblikket

✂

◄ Historisk Sammenstilling. d. 18 April 55 : Optegnelsen er affattet på den tid, hvor SK målrettet var begyndt at arbejde på sit eget tidsskrift, Øieblikket. SK havde den 11. april fået trykt endnu to artikler i Fædrelandet (i SKS 14, 189-193), og den 27. april fik han trykt artikel nr. 16 i sandhedsvidne-striden (i SKS 14, 197f.). Introduktionsstykket i Øieblikket nr. 1 (i SKS 13, 129f.) daterer sig i kladden til den 20. april 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 1

◄ Scenen af det lykkelige Skibbrud ... er hændt deres Herrer : sigter til 2. akt, 2. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie Det lykkelige Skibbrud (1731), hvor de to tjenere 👤Henrich og 👤Gottfred, der ikke ser hinanden, på skift læser højt fra hver sin liste over, hvad deres respektive herrer, den revsende 👤Philemon og den skamrosende magister 👤Rosiflengius, har skrevet af lejlighedsdigte og hvad de har tjent på det. Fx: »//GOTTFRED.// Den 11te Dito giort Lykønskning til eens Promotion, hvorudover [hvorfor] min Herre blev buddet til Bords og sat øverst. //HENRICH.// Den 12. Dito Raillerie over [gøre sig lystig over] eens Promotion, hvorudover min Herre fik Had i Steden for Mad. (...) //GOTTFRED.// Den 24de hujus [dennes] et Vers, kaldet 👤Jephte Dotter, til en Pige, som døde ugift, men havde ladet gaae 4 a 5 Møedommer af Stabelen i sin Ungdom, hvorudover min Herre fik et Theebord med Kiedel og Trækpotte til Foræring. Hvem er det, som snakker der? (seer sig om) det maa være min Echo. //HENRICH.// Den 25de hujus giort et Vers over en Pige, som ogsaa [heller] aldrig vilde gifte sig, kaldet det er ikke Guld, alt hvad som glimrer, hvorudover jeg nær havde faaet en ævig U-lykke, og i Steden for en Trækpotte en Natpotte over Hovedet. //GOTTFRED.// Den 26 Dito giort et Vers kaldet Udenlandsk-Reyses Nytte, hvorudover min Herres Broder strax fik Condition [tjeneste] hos en Herre, og blev udvalgt til at reyse uden Lands med hans Sønner. //HENRICH.// Den 27de Dito giort et Vers, kaldet den daarlig uden Lands-Reyse, hvorudover min Herres Broder, som skulde reyse uden Lands med en Herre, fik i Naade sin Afskeed.« Og således videre, indtil de opdager hinanden. Se Den Danske Skue-Plads ( 556,28) bd. 4.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 3

◄ Apostelen Paulus : 👤Paulus fra Tarsus (død o. 65), den første kristne missionær, formentlig henrettet i 📌Rom. Paulus forstod sig selv som »Kristi 👤Jesu tjener, kaldet til apostel, udset til at forkynde det evangelium, som Gud forud har lovet ved sine profeter i De hellige Skrifter«, ►Rom 1,1-2. Jf. også ►Gal 1,1-2.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 6

◄ geheime- : ty., hemmelig, spiller på titlen geheimeråd el. gehejmeråd, dvs. rådgiver, der er indviet i hemmeligheder, opr. betegnelse for kongens øverste rådgiver. Med rangforordningen af 12. aug. 1808 forsvandt titlen og erstattedes af gehejmekonferensråd og gehejmeetatsråd.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 7

◄ general-: alm. forled i den officielle titel på personer, der besidder udstrakt magt, ofte udgør den øverste myndighed inden for det pågældende område og er overordnet de personer, der betegnes ved sidste led alene. En generaladjudant er fx den øverste adjudant, der står i spidsen for adjudantstaben.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 7

◄ ober-hof-: el. Oberhof-, anvendes på ty. som forled i titler på overordnede embedsmænd ved hoffet, fx Oberhofprediger, overhofpræst.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 8

◄ heeltsilkevatteret-: 558,25.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 8

◄ Consistorialraads: egl. medlem af et konsistorium; også titel, som især blev tildelt fortjenstfulde præster, og som gav rang i 6. klasse, nr. 3 i den borgerlige rangforordning ( 604,27).

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 8

◄ Præsident : leder, formand i et råd (et konsistorium).

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 9

◄ i Fløiel : 558,25.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 9

◄ d. 5 hujus: lat. dennes, el. hujus (mensis), i denne måned. Se Holbergcitatet ovenfor ( 655,3).

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 10

◄ vidnede Paulus for Felix og blev derfor kagstrøgen : 👤Paulus blev pisket, da han blev fængslet i 📌Filippi (►ApG 16,22.37) og var lige ved at blive det, da han blev fængslet i 📌Jerusalem (►ApG 22,24-29); men under fangenskabet hos statholderen 👤Felix (►ApG 24) blev han ikke pisket. – kagstrøgen: Kagstrygning var en straf, hvor den dømte person blev bundet til en pæl (kaldet 'kagen') og derefter pisket med ris.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 10

◄ Dr. : dvs. Dronningen.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 13

◄ ophøiet i Greve-Standen : sml. stk. 3 i Øieblikket nr. 10, i SKS 13, 398,10f., hvor SK – formentlig med skjult hentydning til biskop 👤Mynster – taler om at ophøje en kristen til fyrstestanden.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 14

◄ turde : kunne, måtte.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 16

◄ Sandhedsvidne : 602,24.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 19

◄ betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 19

◄ sqvadronere : bruge mange og store ord, brovte, prale.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 22

◄ i moderne Stiil, han »vidnede« om, hvorledes P. vidnede : hentyder ironisk til 👤H.L. Martensens sprogbrug i mindetalen over biskop 👤J.P. Mynster ( 602,24).

I trykt udgave: Bind 27 side 655m linje 1

◄ Christenhedens Indbegreb: sammenfatning, væsen.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 24

◄ Msk-Slægten : menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 28

◄ som saa : som følger, sådan her.

I trykt udgave: Bind 27 side 655 linje 32

◄ Gavtyvestreger : lumske, bedrageriske handlinger.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 5

◄ gjøre hele dette Løgnens Babel aabenbar : dvs. bringe hele denne løgn for dagens lys. – Babel: dels om babelstårnet (se ►1 Mos 11,1-9), dels om en stor (sproglig) forvirring.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 6

◄ Ifølge det n: T:s Χstd. er Χstd. Uro : 650,2.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 15

◄ undfanget i Overtrædelse, født i Synd : hentyder til ►Sl 51,7: »See, jeg er født i Misgierning, og min Moder haver undfanget mig i Synd« (GT-1740). – Overtrædelse: religiøst om forseelse mod Guds bud; synd.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 16

◄ Forgjortheds: forhekselse.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 18

◄ forgabet i : (stærkt) betaget, besat af.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 19

◄ Ifølge det n: T: fanger Gud ... elskes af dem : allusion til kærlighedsbuddet: »du skal elske Herren din Gud, af dit ganske Hierte, og af din ganske Siel, og af dit ganske Sind, og af din ganske Styrke«, ►Mark 12,30 (NT-1819). Se også ►5 Mos 6,5; ►Matt 22,37; ►Luk 10,27. Se journaloptegnelsen NB33:25 (1854), i SKS 26, 267. – fanger (...) efter: griber efter, forsøger at fange.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 29

◄ skrække (...) op : skræmme op.

I trykt udgave: Bind 27 side 656 linje 32

◄ christne Folk, Riger, Lande, en christen Verden : 556,2.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 3

◄ Ifølge det n: T: afgjøres Ens evige Salighed her i dette Liv : se fx ►Matt 25,31-46, hvor 👤Jesus beretter om verdensdommen, da alle folkeslag skal samles foran Menneskesønnens trone, og han skal skille dem i to grupper. De retfærdige skal han stille ved sin højre side, og de skal arve evigt liv; for alt, hvad de har gjort mod en af hans mindste brødre, har de gjort mod ham. De forbandede skal han stille ved sin venstre side, og de skal gå bort til evig straf; for alt, hvad de ikke har gjort mod en af de mindste, har de heller ikke gjort mod ham.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 8

◄ sigter paa : hentyder til, taler om.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 18

◄ Gud vil være elsket : 656,29.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 20

◄ Middelalderens Askese : sigter til klosterlivet i kyskhed, fattigdom og lydighed.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 23

◄ tager : modtager, nyder.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 26

◄ Gavtyvestreger : lumske, bedrageriske handlinger.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 33

◄ stiler paa : stiler efter, sigter på.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 35

◄ et christent Folk, en christen Verden : 556,2.

I trykt udgave: Bind 27 side 657 linje 36

◄ Χstd. er altid i Uro : 650,2.

I trykt udgave: Bind 27 side 658 linje 24

◄ Obstruktion : forstoppelse.

I trykt udgave: Bind 27 side 658 linje 24

◄ overvælde sig : fylde sig for meget.

I trykt udgave: Bind 27 side 658 linje 25

◄ Den christelige Stat »Danmark« og jeg i den. 12 Mai 55 : Optegnelsen er affattet på den tid, hvor SK begyndte at overføre sandhedsvidne-striden, som han havde ført gennem artikler i Fædrelandet til sit eget tidsskrift, Øieblikket. SK havde den 10. maj fået trykt endnu to artikler i Fædrelandet (i SKS 14, 201-205), og den 15. maj fik han trykt artikel nr. 19 i sandhedsvidne-striden (i SKS 14, 209f.). Det første nummer af Øieblikket udkom den 25. maj 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 658 linje 26

◄ betragtende alt Jordisk som »Tab« : henviser til ►Fil 3,7-8, hvor 👤Paulus skriver: »Men hvad der var mig Vinding, det haver jeg for Christi Skyld agtet for Tab; ja sandeligen, jeg agter og [også] Alt for Tab mod Christi Jesu min Herres Kundskabs Ypperlighed [det ypperlige at kende Kristus 👤Jesus, min Herre], for hvis Skyld jeg har liidt Tab paa Alt, og agter det Skarn at være, paa det [for at] jeg kan vinde Christum« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 2

◄ vederfaret : overgået, hændt.

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 7

◄ falde paa : finde på.

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 10

◄ Enhver jo veed, at jeg ... sætter Penge til : 604,11.

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 15

◄ Ergo : 643,17.

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 20

◄ 1000 eedsvorne Præster : dvs. de ved præsteløftet ( 597,29) indviede præster ( 601,8).

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 22

◄ en Treqvarteers Tid om Søndagen : På SKs tid varede en prædiken ofte en times tid, jf. § 15 i »Forslag til et: Kirke-Ritual for 📌Danmark«, s. 11, i 👤J.P. Mynsters Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for Danmark, 📌Kbh. 1839: »Prædikenen bør ikke vare længere end i det Høieste en Time, men ingenlunde kortere end en halv Time.«

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 23

◄ forresten : ellers, i øvrigt.

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 26

◄ Naar jeg saa efter i en lang Række af Aar ... for et Art Skurkestreeg : Der sigtes til, at SK altid har forsvaret biskop 👤Mynster ( 606,33), fx mod kritikken fra den spekulative teologi ( 606,21) og fra grundtvigianismen ( 606,23). SK anfører ofte, at dette bl.a. er sket af pietet for hans afdøde far ( 561,32). Tilsyneladende ventede SK på, at biskoppen skulle give ham den indrømmelse, at tidens kristendom stod i kontrast til den opr. kristendom ( 582,7), hvilket imidlertid ikke skete. Foranlediget af 👤H.L. Martensens mindetale over Mynster, hvor den afdøde biskop udnævnes til et sandhedsvidne ( 602,24), skrev SK en avisartikel, hvori han gjorde indsigelse. Allerede inden Martensen besvarede artiklen, havde flere offentligt beklaget, at SK ikke revsede Mynster, da denne levede, men først gjorde det efter hans død. Se fx artiklen »Et Angreb paa Biskop Mynster« i Dagbladet, nr. 299, den 21. dec. 1854, hvor det hedder: »Naar Hr. 👤Søren Kierkegaard saaledes her træder ud af 'den indirekte Meddelelses', idetmindste tilsyneladende, ligegyldige Ro og uden nogensomhelst Anvendelse af 'den maieutiske Methode' fremsætter sin Indsigelse ikke alene mod Biskop Mynsters Canonisering, men ogsaa mod hans hele Liv og hans geistlige Virksomhed, da kan han vistnok hertil være fuldt berettiget og behøver herfor ikke at paaberaabe sig Andet end sin Overbeviisning, sin Begeistring for Sandheden. Derimod trænger det til en nærmere Forklaring, naar han nu taler saaledes om den Døde efterat have behandlet den Levende ganske anderledes, efter altid at have omtalt ham med Veneration og sendt ham sine Arbeider med 'Ærefrygt'. Hr. Kierkegaard føler ogsaa selv det Besynderlige heri, thi uagtet han begynder med at sige, at han ikke vil tale om sit Forhold til ham, ender han dog med et Forsøg paa en Forklaring. Uagtet Biskop Mynster altsaa var 'hans Livs Ulykke', taug han dog, saalænge Manden levede, af Pietet mod sin afdøde Fader. Hvorledes Pieteten kan byde Taushed om den Levende og tillade at tale om den Døde, er imidlertid vanskeligt at forstaae, og ligesaa uforstaaeligt er det, at Forfatteren kan lade sig bestemme af slige Motiver«. Artiklen er underskrevet 'A'. Se også det anonyme digt i Kjøbenhavnsposten, nr. 299, den 23. dec. 1854, hvor det hedder: »Men naar den Mand, mod hvem, imens hernede, / Han aanded, / Du Dig som Beundrer teede, / Nu, – han ei svare kan fra Gravens Ly, – / Foruden Sky / Du søger at tilrede.« – Fløiels: 558,25.

I trykt udgave: Bind 27 side 659 linje 33

◄ en Efterfølger : dvs. 👤H.L. Martensen ( 602,24).

I trykt udgave: Bind 27 side 659m linje 1

◄ Gavtyvestregernes: lumske, bedrageriske handlinger.

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 7

◄ slaaer jo prægtigt til : stemmer jo perfekt.

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 7

◄ At »Præstens« Tilværelse, christeligt, er en Mislighed. 16. Mai : Optegnelsen er affattet på den tid, hvor SK begyndte at overføre sandhedsvidne-striden, som han havde ført gennem artikler i Fædrelandet til sit eget tidsskrift, Øieblikket. SK havde samme dag, den 16. maj, fået trykt den næstsidste af de artikler i Fædrelandet (i SKS 14, 213f.), som indgik i sandhedsvidne-striden. Det første nummer af Øieblikket udkom den 25. maj 1855. – Mislighed: fejltagelse, misforhold.

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 8

◄ han er kongelig Embedsmand : 601,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 14

◄ et Rige som ikke er af denne Verden : hentyder til ►Joh 18,36, hvor 👤Jesus på 👤Pilatus' spørgsmål om, hvad han har gjort, svarer: »mit Rige er ikke af denne Verden. Var mit Rige af denne Verden, havde vel mine Tienere stredet [stridt] derfor, at jeg ikke var bleven overantvordet [overgivet til] Jøderne; men nu er mit Rige ikke deraf« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 15

◄ mærket : påtegnet, herunder legitimeret.

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 21

◄ Rang : 604,27.

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 28

◄ Ridderkors : 634,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 660 linje 29

◄ At det vi kalde Præst er af alle Væsener det ulykkeligste. d. 17 Mai. 55 : Optegnelsen er affattet på den tid, hvor SK begyndte at overføre sandhedsvidne-striden, som han havde ført gennem artikler i Fædrelandet til sit eget tidsskrift, Øieblikket. SK havde dagen før, den 16. maj, fået trykt den næstsidste af de artikler i Fædrelandet (i SKS 14, 213f.), som indgik i sandhedsvidne-striden. Det første nummer af Øieblikket udkom den 25. maj 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 1

◄ han ved Eed er forpligtet paa noget saa høit som det n: T: : 597,29.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 14

◄ besværet Samvittighed : Udtrykket hentyder til et alm. forekommende tema hos 👤Luther ( 565,4). – besværet: tynget, bekymret, plaget.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 17

◄ Regnskabet hisset : 564,16.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 19

◄ Msk-Slægten : menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 21

◄ taget Χstd. forfængeligt : misbrugt kristendommen på en letfærdig måde.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 21

◄ see feil af : går el. tager fejl af.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 27

◄ holde Ørene stive : holde sig standhaftig, ikke lade sig anfægte.

I trykt udgave: Bind 27 side 661 linje 35

◄ Det Personlige – det Officielle. 17 Mai. 55: Optegnelsen er affattet på den tid, hvor SK begyndte at overføre sandhedsvidne-striden, som han havde ført gennem artikler i Fædrelandet til sit eget tidsskrift, Øieblikket. SK havde dagen før, den 16. maj, fået trykt den næstsidste af de artikler i Fædrelandet (i SKS 14, 213f.), som indgik i sandhedsvidne-striden. Det første nummer af Øieblikket udkom den 25. maj 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 662 linje 1

◄ Lærer i Χstd : dvs. præst.

I trykt udgave: Bind 27 side 662 linje 6

◄ 1000 Lærere i Χstd : 601,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 662 linje 12

◄ paa Embedsvegne : 609,31.

I trykt udgave: Bind 27 side 662 linje 15

◄ Dette er Bevægelsen i Tilbagegangen i Christenhed. 19 Mai 55 : Optegnelsen er affattet på den tid, hvor SK begyndte at overføre sandhedsvidne-striden, som han havde ført gennem artikler i Fædrelandet til sit eget tidsskrift, Øieblikket. SK havde tre dage før, den 16. maj, fået trykt den næstsidste af de artikler i Fædrelandet (i SKS 14, 213f.), som indgik i sandhedsvidne-striden. Det første nummer af Øieblikket udkom den 25. maj 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 662 linje 16

◄ det naturlige Msk. : 618,4.

I trykt udgave: Bind 27 side 662 linje 20

◄ Allerede »Apostelen« slaaer saa dog Noget af : hentyder til 👤Paulus, der tillader ægteskab ( 626,13).

I trykt udgave: Bind 27 side 662 linje 30

◄ Nu er hele Lande, Riger som det hedder Χstne : 556,2.

I trykt udgave: Bind 27 side 663 linje 3

◄ det er at afdøe : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 663 linje 5

◄ fortvivle om : opgiver.

I trykt udgave: Bind 27 side 663 linje 6

◄ Nerve-Kraft : nervernes sundhed, styrke, livskraft.

I trykt udgave: Bind 27 side 663 linje 17

◄ »Øieblikket« er naar: Personen er der, den rette Person : sml. stykket »Naar er 'Øieblikket'« i Øieblikket nr. 10, som begynder: »Øieblikket er, naar Manden er der, den rette Mand, Øieblikkets Mand«, SKS 13, 402.

I trykt udgave: Bind 27 side 663 linje 25

◄ Slægt : menneskehed, mennesket som art, gruppebetegnelse.

I trykt udgave: Bind 27 side 663 linje 27

◄ skuffer : bedrager

I trykt udgave: Bind 27 side 663 linje 33

◄ Den Yttring af Mag. Boisen (i nordisk Kirketidende) ... Kirke-Theorie : Der sigtes til den omfattende artikel »Indlæg i Sagen: 👤S. Kierkegaard contra 'det Bestaaende'« i Dansk Kirketidende, nr. 20, den 6. maj 1855, bd. 10, sp. 313- 327; sp. 316f. L.N. Boisen skriver: »Jeg vil nu frit udsige, hvor jeg for min Deel har fundet Lys i dette Mørke, Trøst i denne kun alt for dybt grundede Bekymring. Det nye Testamentes Betragtning har ikke kunnet trøste mig imod S. Kierkegaards og ikke engang mod Mormonernes tilintetgjørende Paastande om Nutidens Christendom. Jeg troer at det just ved saadanne Leiligheder viser sig, hvorvidt det Nye Testamente eller Skriften i det Hele er skikket til at begrunde vor Tro og vor Trøst da, naar Skriften selv anvendes til ligesom at drage Grunden bort under vore vaklende Fødder. Min Trøst og Beroligelse har jeg fundet i den saakaldte grundtvigske Anskuelse af Kirken og Kirkegrunden.« – Mag. Boisen: 👤Lars Nannestad Boisen (1803-75), cand.theol. 1824, magister 1827; fra 1831 præst i 📌Vesterborg og 📌Birket sogne på 📌Lolland. – nordisk Kirketidende: dvs. Dansk Kirketidende. – holde sig: fastholde sin position. – ret føler: fuldt ud. – Grundtvigs Kirke-Theorie: 575,39.

I trykt udgave: Bind 27 side 664 linje 1

◄ At det vil gaae de Samtidige ... de maae igjennem. 23 Mai 55 : Optegnelsen, som blot består af denne overskrift, er affattet på den tid, hvor SK begyndte at overføre sandhedsvidne-striden, som han havde ført gennem artikler i Fædrelandet til sit eget tidsskrift, Øieblikket. SK havde den 16. maj fået trykt den næstsidste af de artikler i Fædrelandet (i SKS 14, 213f.), som indgik i sandhedsvidne-striden. Stridsskriftet Dette skal siges; saa være det da sagt (i SKS 13, 113-124) udkom den 24. maj, mens første nummer af Øieblikket udkom den 25. maj 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 664 linje 7

◄ Kirke-Stat og Stats-Kirke. 23 Mai 55: Optegnelsen er affattet på den tid, hvor SK begyndte at overføre sandhedsvidne-striden til sit eget tidsskrift, Øieblikket ( 664,7).

I trykt udgave: Bind 27 side 664 linje 12

◄ Gud, Himlens og Jordens almægtige Hersker : hentyder til første artikel i den apostolske trosbekendelse: »Jeg (vi) tror paa Gud Fader, den almægtige, himlens og jordens skaber.« – almægtige: jf. Balles Lærebog ( 621,4), kap. 1, »Om Gud og hans Egenskaber«, afsnit 3, § 3: »Gud er almægtig, og kan giøre alt, hvad han vil, uden Møie. Men han giør ikkun det, som er viist og godt, fordi han ikke vil andet, end det allene«, s. 13.

I trykt udgave: Bind 27 side 664 linje 15

◄ Majestæternes Majestæt : fast udtryk om Gud.

I trykt udgave: Bind 27 side 664 linje 16

◄ en evig Salighed – eller en evig Fortabelse : 647,27.

I trykt udgave: Bind 27 side 664 linje 19

◄ Slægten : menneskeslægten, menneskene.

I trykt udgave: Bind 27 side 664 linje 21

◄ bona fide : lat. i god tro.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 5

◄ saa smaat : i en vis udstrækning.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 6

◄ have haft den Tanke i Kasketen : dvs. i hovedet, have tænkt på.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 7

◄ eenstydigt med : ensbetydende med.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 11

◄ vi blive alle salige : 647,27.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 17

◄ sætte (...) en Voxnæse paa : talemåde med betydningen: narre, snyde (Gud).

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 20

◄ sig selv betræffende : med hensyn til sig selv.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 20

◄ Nøgle-Peter : If. ►Matt 16,18-19, siger 👤Jesus til apostlen 👤Peter: »Jeg vil give dig nøglerne til 📌Himmeriget, og hvad du binder på jorden, skal være bundet i himlene, og hvad du løser på jorden, skal være løst i himlene.« Peter blev if. den rom.-katolske tradition kirkens første overhoved, og ved sin død gav han nøglemagten videre til den efterfølgende pave osv.

I trykt udgave: Bind 27 side 665m linje 1

◄ raader for : sørger for el. bestemmer over, styrer.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 2

◄ Vistnok : sandt nok, ganske vist.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 26

◄ hvad allerede Plato siger ... eller lider Uret : sigter formentlig til 👤Platons dialog Lovene (829a), hvor det om det lykkeligste levned hedder: »[D]e, der fører et lykkeligt Liv, maa nødvendigvis først og fremmest være saaledes beskafne, at de hverken gør Uret mod sig selv eller lider Uret af andre. Heraf er det første ikke særlig vanskeligt, men at skaffe sig Mulighed for ikke at lide Uret er saare svært, og det er ikke muligt at opnaa det fuldt ud paa anden Maade end ved at blive fuldt ud god«, Platons Skrifter ( 630,11) bd. 9, s. 252.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 26

◄ Dog fremstiller Apostelen ... Gud maa høre ilde : se fx ►Rom 2,24, hvor 👤Paulus skriver, at Guds navn bespottes pga. dem, der overtræder loven, og ►Tit 2,5, hvor der formanes til gode sæder, »at Guds Ord ikke skal bespottes« (NT-1819). – høre ilde: blive dårligt omtalt.

I trykt udgave: Bind 27 side 665 linje 31

◄ Cour : dvs. kur, behandling.

I trykt udgave: Bind 27 side 666 linje 10

◄ forskylde : gøre sig skyldig i, forvolde, medføre.

I trykt udgave: Bind 27 side 666 linje 10

◄ ret : helt, rigtigt.

I trykt udgave: Bind 27 side 666 linje 12

◄ En Bemærkning i Øieblikket. 17 Juni : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde den 6. juni udgivet det andet nummer af Øieblikket, mens det tredje, der udkom den 28. juni, og hvis tema var forholdet ml. stat og kristendom, var færdiggjort. Dagen før havde SK udgivet Hvad Christus dømmer om officiel Christendom (i SKS 13, 171-181).

I trykt udgave: Bind 27 side 666 linje 13

◄ derhos : desuden, samtidig.

I trykt udgave: Bind 27 side 666 linje 29

◄ qvitterer : dvs. kvitterer; forlader, opgiver.

I trykt udgave: Bind 27 side 667 linje 6

◄ Forskjel paa Msk og Msk. 19 Juni 55: Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket ( 666,13).

I trykt udgave: Bind 27 side 667 linje 7

◄ Χstds Sætning, Formel »at det at være elsket af Gud ... for dette Liv« : Denne kristendommens sætning er SKs egen formulering. SK har udfoldet temaet i Øieblikket nr. 6, stykke 3 (»Frygt meest af Alt at være i en Vildfarelse«), i SKS 13, 266f.; kladden til dette stykke var lagt ind i en afrevet side af Berlingske Tidende, som var dateret 19. juni 1955, jf. tekstredegørelsen, SKS K13, 444.

I trykt udgave: Bind 27 side 667 linje 10

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 27 side 667 linje 14

◄ Kjerlighedens Gud : se fx ►1 Joh 4,7-8: »I Elskelige! lader os elske hverandre; thi Kierligheden er af Gud, og hver den, som elsker, er fød af Gud, og kiender Gud. Hvo [Den] som ikke elsker, kiender ikke Gud; thi Gud er Kierlighed« (NT-1819), og ►1 Joh 4,16: »Gud er Kierlighed, og hvo [den] som bliver i Kierlighed, bliver i Gud, og Gud i ham« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 667 linje 17

◄ Vandbierne : hanbierne, dronerne, som man tidligere mente bragte vand til kuben.

I trykt udgave: Bind 27 side 667 linje 19

◄ Et Billede som Socrates stadigt bruger i Staten ... hentet fra Bikuben : se 8. bog af 👤Platons Staten, i Platons Stat, overs. af 👤C.J. Heise, bd. 1-3, 📌Kbh. 1851 (bd. 4-6 i Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af C.J. Heise, bd. 1-6, Kbh. 1830-51, ktl. 1164-1167; bd. 3, s. 21 (552b; Platons Skrifter ( 630,11) bd. 5, s. 134), hvor 👤Sokrates siger: »Skulle vi da ikke kunne sige, at, ligesom Vandbien udvikler sig i Voxkagen og bliver en Sygdom i Bistokken, saaledes udvikler sig ogsaa en saadan Vandbi i Selskabet og bliver en Sygdom for Staten?« Sml. Platons Stat, bd. 3, s. 25, 26, 29, 38, 49f., 53 og 58.

I trykt udgave: Bind 27 side 667 linje 20

◄ Slægt : generation.

I trykt udgave: Bind 27 side 667m linje 4

◄ Nogle historiske Data ... Biskop Mynster. 29 Juni : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde dagen før, den 28. juni, udgivet det tredje nummer af Øieblikket. – betræffende: angående, med hensyn til. – Mynster: 595,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 5

◄ Hvorledes Sagen stod ... da Fader døde : 👤Mynster havde været SKs fars præst, og da SKs far døde, besluttede SK at mindes ham ved at ære Mynster ( 561,32). SK har flere steder optegnet, hvordan han af sin far blev opdraget ved Mynsters prædiken. Fx fortæller han om sin far i journaloptegnelsen NB10:59 (1849) »han lovede mig 1rd [rigsdaler] for at læse en af Mynsters Prædikener høit for ham, og 4rd, hvis jeg vilde skrive den Prædiken op, som jeg havde hørt i Kirken. Jeg gjorde det rigtignok ikke«, SKS 21, 288f. Og i journaloptegnelsen NB18:77 (1850) med overskriften »Mynsters Prædiken – og jeg« skriver han: »Jeg er opdragen ved Mynsters Prædiken – aber af min Fader en eenfoldig og simpel og alvorlig og streng Mand, hvem det da aldrig i Verden faldt ind, at man ikke skulde gjøre efter det Læste. / Var jeg blevet opdraget af Mynster, da havde jeg naturligviis om Mandagen, Tirsdagen o: s: v: de søgne Dage faaet at vide, at man da ikke er en Phantast, der saadan udenvidere gjør derefter«, SKS 23, 305.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 9

◄ Jeg var selv Den, der bragte ... godt kunde huske Fader : SK har ikke andre steder beskrevet sin formentlig første samtale med 👤Mynster på bispegården, hvor biskoppen tilsyneladende har haft svært ved at huske SKs far. Men seks år senere, i 1844, havde Mynster ingen problemer hermed. I artiklen »Kirkelig Polemik«, som biskoppen skrev under mærket 👤Kts i Intelligensblade nr. 41-42, 1. jan. 1844, bekendte han: »Det har for mig noget Rørende, at Mag. 👤S. Kierkegaard stedse helliger sine Opbyggelige Taler til sin afdøde Faders Minde. Thi ogsaa jeg har kiendt denne agtværdige Mand; han var en slet og ret Borger, gik fordringsfri sin stille Gang giennem Livet, havde aldrig giennemgaaet nogetsomhelst philosophisk Bad. (...) Sønnen har, ligesom jeg, seet sin gamle Fader ved bittre Tab; han har seet ham folde sine Hænder, bøie sit ærværdige Hoved, han har hørt hans Læbe udsige hiint Ord, men tillige seet hans hele Væsen udsige det paa en saadan Maade, at han følte, hvad han saa skiønt udvikler om 👤Job, at 'ogsaa Den er en Menneskenes Lærer, der ingen Lære havde at overgive Andre, men efterlod Slægten sig selv som et Forbillede, sit Liv som Veiledning for ethvert Menneske,' der saae det; han har følt, at den Gamle 'havde i sit fromme Ord overvundet Verden, var i sit fromme Ord større og stærkere og mægtigere end den ganske Verden.'«, Intelligensblade, udg. af 👤J.L. Heiberg, bd. 1-4, 📌Kbh. 1842-44 (jf. ktl. U 56); bd. 4, s. 97-114; s. 111-113. – paa Prent: på trykt, offentligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 11

◄ Mynster sendte Reitzel Enten – Eller ... nogen Tid efter : SKs pseudonyme værker, herunder Enten – Eller (1843), udkom i kommission hos boghandler og forlægger 👤C.A. Reitzel. Det var alm., at gode kunder lod Reitzel tilsende dem nye bøger, som kunne interessere dem, og var det ikke tilfældet, havde man ret til at returnere dem. Da Enten – Eller udkom, vakte den stor opsigt, ikke mindst »Forførerens Dagbog« fængslede og pirrede den moralske forargelse. Anekdoten her er ikke fundet uddybet andre steder.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 17

◄ Frygt og Bæven. Systemet. Mynsters Omtale i Intelligentsbladene : Det pseudonyme skrift af 👤Johannes de silentio, Frygt og Bæven. Dialektisk Lyrik, udkom den 16. okt. 1843, jf. SKS 4, 99-210. I dette værk begyndte SK en kritik af »Systemet«, dvs. den hegelske filosofi, ikke mindst som den blev repræsenteret af de danske hegelianere. 👤Mynster havde i en debat om modsigelsens grundsætning argumenteret kraftigt imod hegelianismen, især i 👤J.L. Heibergs skikkelse. I artiklen »Kirkelig Polemik« i J.L. Heibergs tidskrift Intelligensblade ( 668,11) inddrager han i sin kritik af den nyere filosofi SK, dels ved at fremhæve det pseudonyme værk, Frygt og Bæven, dels ved at rose SKs nysudkomne opbyggelige taler. SK er ofte i værker og journaler vendt tilbage til denne begivenhed.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 19

◄ Mit Skridt mod Corsaren : 592,37.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 21

◄ Afsluttende Efter. Den bragte jeg ham : Det pseudonyme værk Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, hvormed SK ville afslutte sit forfatterskab, og hvori 👤Mynster besynges (se SKS 7, 564f. og 572), udkom den 28. feb. 1846. Hvornår SK har overbragt Mynster et eksemplar, vides ikke, men if. journaloptegnelsen NB:57, dateret 5. nov. 1846, har SK i al fald på det tidspunkt talt med Mynster, der angiveligt rådede ham til at søge embede som landsbypræst, se SKS 20, 52,5.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 23

◄ »Vi ere Complementer.« Fra min Side ... Mindet om min Fader : SK er flere gange i sine journaler vendt tilbage til denne begivenhed, se fx journaloptegnelsen NB2:210 (1847), hvor SK omtaler 👤Mynsters udtalelse: »Strax den første Gang jeg talte med ham og senere gjentagent har jeg, og saa høitideligt som muligt, sagt Biskop Mynster at jeg udtrykte det Modsatte af ham, og at det just var derfor (foruden min Pietet) at han var mig af Vigtighed. Og han har med fuld Opmærksomhed svaret derpaa, saa han høitideligt har vedgaaet i Samtalen, at han forstod mig. Han sagde engang at vi vare Complementer til hinanden, hvilket jeg dog ikke indgik paa, fordi det var mere høfligt end jeg kunde forlange, men gjentog blot paa det Bestemteste min Forskjellighed.« SKS 20, 222,26-34.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 26

◄ Han sendte mig sine Bøger, ligesom jeg mine : Den praksis, at SK og biskop 👤Mynster gensidigt udvekslede bøger, indledtes formentlig efter, at SK havde foræret Mynster Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift, altså i 1846. At SK forinden havde tilsendt Mynster sine opbyggelige skrifter i eget navn samt Philosophiske Smuler (1844), hvor han selv optræder som udgiver, er sandsynligt. SKs gaveeksemplarer til Mynster er alle fornemt indbundet og udstyret med udsøgte dedikationer (se B&A, bd. 1, s. 339f., samt 👤Gert Posselt: »Kierkegaard som boggiver« i Tekstspejle. Om 👤Søren Kierkegaard som bogtilrettelægger, boggiver og bogsamler, 📌Kbh. 2002, s. 90-94). Af en boghandlerregning fra 👤C.A. Reitzel, dateret 7. marts 1846, fremgår, at SK selv købte bd. 2 af Mynsters Taler ved Præste Vielse bd. 1-3, 1840-51, ktl. 235-236, mens det sidste bd. kunne være en foræring. Derudover kan Mynster have foræret SK Prædikener holdte i Kirkeaaret 1846-47, 1847, ktl. 231; Prædikener holdte i Aaret 1848, 1849, ktl. 232; Om Hukommelsen, en psychologisk Undersøgelse, 1849, ktl. 692; Den hedenske Verden ved Christendommens Begyndelse, 1850, ktl. 693; Prædikener holdte i Aarene 1849 og 1850, 1851, ktl. 233; Den christne Kirkes Stiftelse, 1852. ktl. 172; Blandede Skrivter, bd. 1-3, 1852-53, ktl. 358-363; samt Prædikener holdte i Aarene 1851 og 1852, 1853, ktl. 234.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 29

◄ han har forsøgt at bruge Fornemhed ... »Nei, Deres Høiærv. ... en anden Gang.« : SKs værk Kjerlighedens Gjerninger blev averteret som udkommet den 29. sept. 1847. Biskop 👤Mynster har formentlig fået tilsendt et eksemplar, så snart bogbinderen var færdig med det. Den 4. nov. besøgte SK Mynster i bispegården, hvilket han samme dag optegnede i journaloptegnelsen NB2:260: »Idag var jeg inde af Døren hos Biskop Mynster. Han sagde han havde meget travlt – saa jeg øieblikkeligt gik. Men han var ogsaa meget kold mod mig. Han er dog nok stødt for den sidste Bog. Saaledes har jeg forstaaet det. Maaskee tager jeg feil. Men hvad jeg ikke tager feil i er noget Andet, at netop dette har givet mig en Rolighed, som jeg ikke før har haft. Jeg har altid krympet mig ved at skrive, hvad jeg vidste maatte støde ham ja næsten forbittre ham. Nu antager jeg det er skeet. Det er skeet mange Gange før, men han har ikke villet lade sig støde. Men see, just hvad der et Øieblik saarer det giver mig netop Liv og Lyst. Jeg har aldrig gjort det Mindste for at vinde hans Bifald og Samtykke; men det vilde have glædet mig ubeskriveligt at have ham enig med mig – ogsaa for hans Skyld; thi at jeg har Ret, det veed jeg allerbedst – af hans Prædikener«, SKS 20, 238. – Deres Høiærv.: 592,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 668 linje 31

◄ Indøvelse i Χstd. Hans Yttring per Pauli. Samtalen med ham næste Dag : Indøvelse i Christendom udkom den 25. sept. 1850. Den provokerende bog, der blev sendt til biskop 👤Mynster, blev i offentligheden mødt med overvejende tavshed. Den 21. okt. mødte SK på gaden 👤Pauli, som fortalte, at Mynster var vred efter at have læst bogen, og at han ville sige dette til SK, næste gang denne kom på besøg. Dagen efter aflagde SK da et besøg i bispeboligen, hvilket han udførligt har optegnet i journaloptegnelsen NB21:121 (1850), i SKS 24, 72-74. – per: via, gennem. – Pauli: 👤Just Henrik Voltelen Paulli (1809-65), da. teolog og præst, fra 1837 slotspræst ved 📌Christiansborg Slotskirke og fra 1840 tillige hofpræst; var som svigersøn nært knyttet til biskop Mynster.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 4

◄ Den Linie med Goldschmidt. Min Samtale med ham desangaaende : Biskop 👤Mynster havde i et skrift fra 1851 fremhævet 👤M. Goldschmidt som »en af vore talentfuldeste Forfattere« ( 596,8), hvilket stødte SK (se NB23:189 (1851), i SKS 24, 296, samt talrige optegnelser herefter (fx Pap. X 6 B 171-208). SK bragte sagen op under en samtale med biskoppen den 2. maj 1851, hvilken udførligt er optegnet i journaloptegnelsen NB24:30 (i SKS 24, 334-336); se også samtalen den 9. aug. 1851 (NB24:121, i SKS 24, 397f.)

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 8

◄ Det sidste Aar omtrent : Biskop 👤Mynster døde den 30. jan. 1854.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 10

◄ Den næst sidste Gang ... og daarlige Øine : Denne samtale har SK ikke andetsteds optegnet.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 11

◄ Den sidste Gang ... hen paa For-Sommeren : Denne samtale har SK ikke andetsteds optegnet.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 15

◄ Den eneste Gang jeg ikke ... var i Koltorfs Prædiken : sml. journaloptegnelsen NB28:56 (dateret 1. marts 1854), hvor det om forholdet til Mynster op til dennes død hedder: »Og dog var det kommet nær, nær, at jeg troede jeg maatte angribe ham. Kun een Prædiken har jeg ikke hørt af ham, det var den sidste; jeg var ikke ved Sygdom forhindret, jeg var tværtimod i Kirke hos Kolthorf. Dette betydede mig, det maa nu skee, Du maa bryde Traditionen fra Fader: det var den sidste Gang M. prædikede. Gud være lovet, er det dog ikke som en Styrelse«, SKS 25, 262f. – i Koltorfs Prædiken: dvs. til højmesse (SK gik efter sædvane, når prædikenen var holdt) 2. juledag 1853 hos lic.theol. 👤Ernst Vilhelm Kolthoff (1809-90), der fra 1845 var residerende kapellan ved 📌Helliggeistes Kirke (fra 1881 kaldet Helligåndskirken) i 📌København. Da SK, som var døbt i Helligåndskirken, i 1838 med sine 25 år blev myndig, og det ikke længere var hans far, der valgte hans skriftefader, valgte han Kolthoff, som også var kendt i hjemmet. Siden hørte han flere gange Kolthoff prædike, bl.a. i 1849, hvor også 👤Regine Schlegel, SKs tidligere forlovede, var mødt op (se NB12:29 (1849), i SKS 22, 160f.) – den sidste Gang: Biskop Mynster prædikede 2. juledag ved højmessen kl. 10 i 📌Christiansborg Slotskirke. Jf. 👤J.P. Mynster Meddelelser om mit Levnet, Kbh. 1854, der averteres som udkommet i Adresseavisen, nr. 84, den 8. april 1854; udgiveren 👤F.J. Mynster skriver i bogens afsluttende bemærkning, at »hans Tilhørere vare enige i, at de næsten aldrig havde hørt ham prædike med en saadan Kraft og Begeistring, som afvigte [sidste] anden Juledag. Og dette var hans sidste Prædiken!«, s. 292.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 20

◄ Angrebene paa ham laae færdige : Der hentydes ikke mindst til de mange upublicerede artikler, som SK i perioden 1851-53 havde skrevet mod 👤Mynster (se fx Pap. X 6 B 171-236).

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 23

◄ Hvorledes det gik til ... om hans Død : SK har ingen steder oplyst, hvordan han fik at vide, at biskop 👤Mynster var død. I journaloptegnelsen NB28:56, som er dateret 1. marts 1854, genoptager SK – efter et par måneders tavshed – sin journalskrivning med bemærkningen om Mynster »Nu er han død«, SKS 25, 262.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 24

◄ Christenheds Χstd. 2 Juli : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde dagen før, den 28. juni, udgivet tredje nummer af Øieblikket, og en uge senere, den 9. juli, udgav han fjerde nummer.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 26

◄ til den Ende : til det formål, i den hensigt.

I trykt udgave: Bind 27 side 669 linje 35

◄ 1000 Sjele- og Familie-Forsørgeres: 601,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 670 linje 6

◄ Geschichte : ty., (ubehagelige) hændelse, også: skrøne, 'røverhistorie'.

I trykt udgave: Bind 27 side 670 linje 11

◄ de 1000 eedfæstede Stutmesteres : dvs. de ved præsteløftet ( 597,29) indviede præster ( 601,8). – Stutmesteres: person, der fører tilsyn med et stutteri, en anstalt til opdragelse af heste.

I trykt udgave: Bind 27 side 670 linje 22

◄ At afdøe. 2 Juli : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket ( 669,26). – afdøe: 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 670 linje 34

◄ behjertede : uforfærdede, modige.

I trykt udgave: Bind 27 side 671 linje 1

◄ Operateuren : dvs. kirurgen.

I trykt udgave: Bind 27 side 671 linje 2

◄ for Alt : for alt i verden.

I trykt udgave: Bind 27 side 671 linje 9

◄ at hade sig selv : 651,27.

I trykt udgave: Bind 27 side 671 linje 16

◄ om at elske mig : se fx ►Matt 22,37, hvor 👤Jesus siger: »du skal elske Herren din Gud i dit ganske Hierte, og i din ganske Siel, og i dit ganske Sind« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 671 linje 16

◄ 1000 eedfæstede Falstaffer : dvs. præsterne, der har aflagt præsteløfte ( 597,29). – Falstaffer: sigter til 👤Shakespeares komiske figur, den jordbundne, amoralske 👤Falstaff, som optræder i de to historiske skuespil 👤Henrik den Fjerde. Første del og Henrik den Fjerde. Anden del, samt i lystspillet De lystige koner i Windsor.

I trykt udgave: Bind 27 side 671 linje 30

◄ At være Christen. 2 Juli : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket ( 669,26).

I trykt udgave: Bind 27 side 671 linje 32

◄ Du skal afdøe : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 5

◄ hade Dig selv : 651,27.

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 5

◄ dog er han Kjerlighed : 667,17.

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 20

◄ disse Skarer af eedfæstede Løgnere : dvs. præsterne ( 597,29).

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 24

◄ Himmerigets-Nøgle : allusion til ►Matt 16,18-19 ( 665m,1).

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 25

◄ ikke blot selv ikke gaae ind : sigter til ►Matt 23,13, hvor 👤Jesus siger: »Vee Eder, I Skriftkloge og Pharisæer, I Øienskalke [øjentjenere, hyklere]! at I tillukke Himmeriges Rige for Menneskene; thi I gaae ikke derind, og dem, som ville [vil] gaae ind, tillade I det ikke« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 25

◄ hvad et Dyr maa lide, der bruges til Vivi-Section : Det er usikkert, om SK sigter til en bestemt artikel el. bog om vivisektion ( 690,21), dvs. videnskabelige forsøg med operative indgreb på levende dyr. Vivisektion var en central metode i den eksperimenterende fysiologi, men selvom 📌Danmark havde haft pionerer på området, først og fremmest 👤D.F. Eschricht og 👤P.W. Lund (jf. sidstnævntes afhandling: Physiologische Resultate der Vivisectionen neuerer Zeit, 📌Kbh. 1825), så skete den store udvikling i også denne erfaringsvidenskab først i løbet af sidste halvdel af det 19. årh. Protesterne mod vivisektionen var endnu i Danmark i midten af det 19. årh. spredte; først i 1870'erne opstod en stærk antivivisektionsbevægelse. SK kunne også være inspireret af 👤A. Schopenhauer, hvis skrifter han havde studeret i 1854. Schopenhauer erklærer fx i en note til § 66 i Die Welt als Wille und Vorstellung bd. 1-2, 2. forbedrede og forøgede udg., 📌Leipzig 1844 [1819], ktl. 773-773a; bd. 1, s. 421, at nok har mennesket ret til at spise dyr, da dyrets lidelse derved er mindre end den lidelse for mennesket ikke at spise kød, men han frakender mennesket ret til vivisektion.

I trykt udgave: Bind 27 side 672m linje 1

◄ Et Billede. 3 Juli 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde den 28. juni udgivet tredje nummer af Øieblikket, og den 9. juli udgav han fjerde nummer.

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 28

◄ desto værre : desværre.

I trykt udgave: Bind 27 side 672 linje 32

◄ øieblikkeligt iforveien : øjeblikket forinden, lige forud.

I trykt udgave: Bind 27 side 673 linje 13

◄ Himlens og Jordens almægtige Majestæt : 664,15.

I trykt udgave: Bind 27 side 673 linje 16

◄ fæstet : ansat.

I trykt udgave: Bind 27 side 673 linje 18

◄ betydede : tilkendegav.

I trykt udgave: Bind 27 side 673 linje 36

◄ Det gjør ondt at frelses. 5 Juli 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde den 28. juni udgivet tredje nummer af Øieblikket, og den 9. juli udgav han fjerde nummer.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 1

◄ De Dæmoniske i Evangelierne. ... fri for: at frelses : sigter til beretningen om den besatte i gerasenernes land, ►Luk 8,26-39, hvor 👤Jesus driver dæmonerne ud af manden: »De, der havde set, hvordan den dæmonbesatte var blevet frelst, fortalte dem så om det. Og alle folk fra gerasenernes egn bad Jesus om at forsvinde, for de var grebet af stor frygt« (v. 36-37).

I trykt udgave: Bind 27 side 674m linje 1

◄ Hvis nogen Præst vil ... nedlægge sit Embede. 7 Juli 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde den 28. juni udgivet tredje nummer af Øieblikket, og den 9. juli udgav han fjerde nummer.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 3

◄ Nefas : lat. uret, synd; ugudelighed.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 10

◄ kongelig Embedsmand : 601,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 11

◄ afværge at det ikke bliver : dvs. afværge, at det bliver.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 13

◄ falde paa : komme på, finde på.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 20

◄ Sandhedsvidner : 602,24.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 21

◄ i Charakteer af : i rollen som.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 25

◄ de 1000 eller 100 som Staten vil give En : dvs. det antal rigsdaler ( 556,4) om året i præstegage ( 601,8).

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 28

◄ Eeden paa det N: T: : 597,29.

I trykt udgave: Bind 27 side 674 linje 29

◄ Øieblikkeligt var der ... Paludan-Müller til Tjeneste : Hvor SKs to første avisartikler under sandhedsvidne-striden var rettet mod biskop 👤Martensens fremstilling af afdøde biskop 👤Mynster ( 602,24), dér var den tredje artikel, »En Opfordring til mig fra Pastor Paludan-Müller« (i SKS 14, 137f.), trykt i Fædrelandet den 12. jan. 1855, rettet mod kapellan ved 📌Budolfi Kirke i 📌Aalborg, 👤Jens Paludan-Müller (1813-99) og dennes kritiske skrift, Dr. 👤Søren Kierkegaards Angreb paa Biskop Mynsters Eftermæle, 📌Kbh. 1855, ktl. 2190, som var udkommet den 6. jan. 1855. Paludan-Müller opfordrer i sit sagligt velfunderede skrift SK til at komme med belæg for sine påstande om Mynster: »Og hvorfor maa da Biskop Mynster, med Hensyn til sin Christendoms Forkyndelse, ikke kaldes et Sandhedsvidne? – Det hedder, Biskop Mynster 'fortoner, tilslører, fortier, udelader noget af det mest afgjørende Christelige, det, der falder os Mennesker ubeleiligere, det, der vilde gjøre vort Liv anstrængende, forhindre os i at nyde Livet, det om at afdøe, om frivillig Forsagelse, om at hade sig selv, om at lide for Læren' o. s. v. Dette, mener Dr. Kierkegaard, behøver man ikke at være synderlig skarpsynet for at see, naar man lægger det Ny Testamente ved Siden af Mynsters Prædiken. – Dersom denne Beskyldning var sand, var Biskop Mynster vistnok [sandt nok] ikke et christeligt Sandhedsvidne; men den er afgjort Usandhed. Der ligger jo en hel vidtløftig Række af Prædikener aaben for Alle, hvorefter det kan afgjøres. Jeg er vistnok ikke saa skarpsynet som Dr. S. Kierkegaard; imidlertid troer jeg dog at have Kjendskab, og temmelig nøie Kjendskab til dem, ligesom jeg og [også] er i Besiddelse af en temmelig sikker Garanti for at have opfattet den afdøde Biskops Udtalelser i Overeensstemmelse med hans egen Mening: Jeg opfordrer da Dr. S. Kierkegaard til med det Ny Testamente ved Siden at paavise sin ovenfor anførte Beskyldning paa nogen Maade, der er Omtale værd; jeg skal da paatage mig at godtgjøre, at Beskyldningen er aldeles uden Hjemmel. Vil Nogen i denne vidtløftige Række af Prædikener hist og her rive enkelte Steder ud og vise frem, da er Sligt end ikke værdt at svare paa, og der skal endda ikke kunne vises Noget, hvorved det, som kaldes 'noget af det mest afgjørende Christelige', er fornægtet, Noget, der slapper Tilegnelsen af Christendommen. Dog med Dr. S. Kierkegaard er man vel sikkret herimod. Men saml da denne Prædiken i sin Helhed, fra den første om 👤Døberen Johannes til den sidste, der ikke blev holdt, fordi Døden traadte imellem, og der behøves da ingen Skarpsynethed for at see, at just det, der saa stærkt betones som 'noget af det mest afgjørende Christelige', er en bestandig mer og mer fremtrædende Side i den Mynsterske Prædiken, at der bestandig skarpere og skarpere distingveres i den mellem Guds Rige og Verden, at der i den sidste Periode af den endog stundom træder en Verdensforagt frem, som ikke er ganske fri for Bitterhed, men som i det mindste burde befrie den Høiærværdige for Beskyldning for at 'fortone, tilsløre, fortie og udelade, hvad der kræves for at tilegne sig Christendommen'«, s. 6f. – Velærværdighed: Til de enkelte rangklasser i den borgerlige rangforordning ( 604,27) var knyttet særlige tiltaleformer, if. hvilke 'Deres Velærværdighed' (el. i omtale 'hans Velærværdighed') blev benyttet ved titulering af gejstlige personer af laveste rang el. slet ikke omfattet af rangforordningen.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 2

◄ en Anonym i Berlingske T. : 👤Paludan-Müllers skrift blev anmeldt anonymt i Berlingske Tidende, nr. 7, den 9. jan. 1855. Her hedder det: »Vi henlede Opmærksomheden paa dette fortrinlige Skrift, der er fremkaldt ved Dr. S. Kierkegaards Anfald [angreb] paa Biskop 👤Mynster. Det belyser langt fuldstændigere end det kunde skee i en Bladartikel, Doctorens Fremfærd. Med Klarhed og Grundighed viser Forfatteren, at 'baade Maalestokken, Dr. Kierkegaard anlægger, og Dommen, han fælder, ere lige urigtige, og at hans Indsigelse imod, at afdøde Biskop Mynster kaldes et Sandhedsvidne, bliver saaledes som den er gjort, en ganske ligefrem, utaknemmelig Besudlen af en ærværdig Personligheds Eftermæle'. Hvor usand og uretfærdig S. Kierkegaards Beskyldning mod Biskop Mynster er, at han i sin Prædiken udelader noget af det meest afgjørende Christelige, stilles i sit fulde Lys ved den fortræffelige Charakteristik af Mynsters Prædiken, som Forfatteren giver, og det bliver nu Hr. Doctorens Sag at efterkomme den Opfordring, som henvendes til ham: 'jeg opfordrer da Dr. S. Kierkegaard til med det Ny Testamente ved Siden at paavise sin ovenfor anførte Beskyldning paa nogen Maade, der er Omtale værd; jeg skal da paatage mig at godtgjøre, at Beskyldningen er uden Hjemmel.' Imod Angrebet paa Biskop Mynsters Personlighed fremstilles den Afdødes ædle Billede, og Sandheden, lyser af hvert Træk deri. 'Ja! hvor Dr. 👤Søren Kierkegaard dog er skarpsynet! Hjerternes Løndom ligger aaben for hans Blik, og han har da ogsaa seet den Afdøde ind i Hjertet, formodentlig i Kraft af den experimentale Psychologie; for ham har den Afdøde i det Mindste ikke formaaet at dække sig. Vi andre Dødelige ere nu ikke saa skarpsynede. Vi antage, at naar en Mand fra Ungdom til Alderdom er bleven sig selv tro, uagtet hans Indre har været stærkt bevæget, saa har han Charakteer; at naar han i et langt Liv ikke har skiftet Væsen og Meninger, uagtet han har været fremdraget paa Skuepladsen, hvor Striden og Fristelserne ere stærkest, saa har han Grundsætninger; at naar han indenfor Kredsen af sin Livsvirksomhed ikke har frygtet for at gjøre sig Modstandere, ja end ikke, hvad enten nu hans Opfattelse i det enkelte Tilfælde har været rigtig eller ei, har skyet den Modvillie, som det altid vækker, naar man slet ikke vil indlade sig paa det Syn for Sagen, Andre har, saa har man en Overbeviisning. Vi antage, at naar en Mand fra Ungdom til en høi Alderdom har ført et uafbrudt strengt Arbeidsliv, saa er han ikke nydelsessyg; at naar det eneste Embede, han har søgt, er at blive Capellan, end ikke Sognepræst ved en Menighed, medens Andre af sig selv have kaldet ham til de høiere Stillinger i Samfundet, saa er det ikke ham, der har søgt at drage Fordeel af Verdens udvortes Ære; at naar en Mand aldrig har taget uden sin beskikkede Løn, og hvad Andre i Taknemlighed frivillig have skjænket ham, saa er det ikke ham, der har søgt at drage Fordeel af Verdens Pengeløn; at naar en Mand i sin offentlige Fremtræden har baade som Landsbypræst og Biskop straffet Synd og Daarlighed skarpere end nogen Anden og stillet sig imod Tidens vexlende Yndlingsmeninger, saa har han ikke smigret Verden. / Alt dette har været Tilfældet med afdøde Biskop Mynster, alt dette er Kjendsgjerninger, som ligge til Enhvers Eftersyn, og som man ikke behøver at trænge ind i hans Lønkammer for at finde. Derfra vidste han bedre end nogen Anden at holde uvedkommende borte, jeg antager, ogsaa Dr. Søren Kierkegaard.' Vi antage ogsaa, at Biskop Mynster har holdt Søren Kierkegaard borte fra sit Lønkammer. Enhver, som nogenlunde har kjendt Biskop Mynster, veed, at han var ikke den Mand, der tillod, at man experimenterede med ham. Hvad der i høi Grad gjør dette lille Skrift interessant, er dets træffende Bedømmelse af Dr. S. Kierkegaards Standpunkt. 'Saaledes prædiker hverken Herren eller hans Apostle Christendommen; men stundom vil Hr. Doctoren være christeligere end vor Herre Christus selv og hans Apostle, som f. Ex. nogle Steder i hans 'Indøvelse i Christendom'. Han kan indbilde Børn eller dem, som have en Interesse af, at Christendommen holdes saa langt borte fra den sande Menneskenatur som muligt, at Herren og hans Apostle ikke i deres Prædiken have andet at gjøre, end gjøre Vanskeligheder, støde fra, standse; han vil ikke faae Nogen, der formaaer at samle den evangeliske Forkyndelse i een Anskuelse og i eet Indtryk til at faae dette i sit Hoved og i sit Hjerte, neppe engang sig selv.' – 'Lægges Vægten, saaledes som Dr. S. Kierkegaard vil have det, paa Inderlighedens Moment som det afgjørende, da bliver Troen selv en Gjerning, og Christendommen bliver, hvad maaskee ogsaa den hele Anskuelse løber ud paa, en raffineret Pelagianisme. Mennesket bliver retfærdiggjort ikke af Guds Naade, der stilles i Skygge, men i Kraft af og i Forhold til den indre Anstrengelse for at tilegne sig Naaden, hvilken Anstrengelse skal være Maalestokken for Troens Sandhed.' Det Misvisende og Forvirrende i Dr. S. Kierkegaards Skrifter er i den senere Tid blevet mere og mere erkjendt. I Pastor Paludan-Müllers Skrift og Biskop 👤Martensens Artikel i dette Blad have vi nu erholdt alle væsentlige Momenter til en Kritik derover. De have med Sikkerhed og Klarhed viist, at hvad Dr. S. Kierkegaard fremhæver som noget af det meest afgjørende Christelige, er i hans Skrifter blandet med Menneskelære og Menneskepaafund, og at den selvgjorte Christendom, han anbefaler, conseqvent fører bort fra Kirken og dens Naademidler og maa ende enten med Selvretfærdighed eller Fortvivlelse. Det Falske, med Christendommen Uforenelige i Dr. S. Kierkegaards Standpunkt har Pastor Paludan-Müller rigtig betegnet, naar han siger om ham, at han 'i sin extreme Ilterhed for Indvorteshed og overspændt Idealitet i christelig Retning arbeider en plump og uchristelig Udvorteshed i Hænderne.' De Vaaben, hvormed Hr. Doctoren har villet tilintetgjøre Biskop Mynster, har han i sin Heftighed vendt imod sig selv. Hans to Artikler i 'Fædrelandet' have tilintetgjort ham som opbyggelig Forfatter.«

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 6

◄ Som bekjendt refuserede jeg denne Invitation : I sin artikel, »En Opfordring til mig fra Pastor 👤Paludan-Müller«, tilbageviser SK Paludan-Müllers opfordring: »Grunden, hvorfor jeg ikke agter at indlade mig, er, at jeg er bange for, at her kunde være en Snare, saa det, hvis jeg gik i den, vilde bevirke, at hele Sagen og Sagens Stilling i ganske kort Tid blev noget ganske Andet, end den er. Sagen er: 'var Biskop 👤Mynster et Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner? er dette Sandhed?' Sagen er: en fra min Side gjort energisk Protest mod fra Prædikestolen at fremstille Biskop Mynster som Sandhedsvidne, et af de rette Sandhedsvidner, en af den hellige Kjæde. Og dette skulde nu maaskee bringes i Glemme, det Hele blive forvandlet til en vidtløftig, lærd, theologisk Undersøgelse med Citater og Citater osv. om Mynsters Prædiken, en Undersøgelse, i hvilken vi ved de Deltagendes store Antal og Lærdom, vel snart skulde sidde op over Ørene. Nei Tak!« SKS 14, 137.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 7

◄ en norsk Artikel (hvilken Flyve-Posten ... af en Nordmand) der læste ... Pastor Paludan Müllers Forslag : Den no. avis Christiania-Posten bragte løbende referater af kirkestriden (formentlig skrevet af Th. C. Bernhoft), bl.a. i nr. 2325, den 27. feb. 1855, hvor Paludan-Müllers skrift samt SKs svar er anført; i nr. 2335, den 9. marts, om det anonyme angreb på SK, som SK selv hentyder til her; og bl.a. i nr. 2358, den 1. april, om endnu et anonymt angreb. Et optryk af den første polemiske artikel mod SK samt en henvisning til Christiania-Postens referat i nr. 2335 findes i Flyveposten, nr. 63, den 15. marts 1855, under overskriften »Dr. 👤S. Kierkegaards Angreb paa Biskop 👤Mynsters Eftermæle«: »Striden om denne Materie, der synes at være døet hen her, er bleven overført til den norske Presse. Efterat der i 'Christianiaposten' var meddeelt et Referat af alle de Indlæg i Sagen, der hidtil vare fremkomne, har nu en Nordmand hævet sin Stemme i bemeldte Blad paa følgende Maade: / Det Spørgsmaal: 'Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne?', er af Dr. S. Kierkegaard gjort til Gjenstand for en Strid i Dagbladene, altsaa for en Strid, der ei føres mellem de Lærde, men hvori den store Almeenhed skal tage Deel. Det maa derfor være tilladt ogsaa for En, der ikke er Theolog, at henvende til Læseren et Par Ord om, hvilket Indtryk denne Strid har gjort paa ham, og hvorledes den efter hans Mening retteligt er at opfatte. / Naar Nogen offentligt opkaster og behandler et Spørgsmaal som dette: 'Var Biskop Mynster et Sandhedsvidne?', skulde man troe, at Hensigten maatte være at fremkalde en literair Meningsvexling, under hvilken det kunde blive gjort til Gjenstand for en grundig Drøftelse, hvilket Værd der retteligt bør tillægges Biskop Mynster som geistlig Lærer og Forkynder. Dette er imidlertid ikke S. Kierkegaards Hensigt. Han vil ikke indlade sig paa nogen Drøftelse af Biskop Mynsters Skrifter; han erklærer endog lige ud, at han ikke paa nogen Maade vil vide af nogen Discussion at sige. I sin første Artikel opfordrer han Læseren til at lægge det nye Testament ved Siden af Mynsters Prædiken, hvorved han mener, at selv // den lidet Skarpsynede vil see, at disse ikke harmonere med hinanden. Men efter selv at være opfordret (af 👤J. Paludan-Müller) til at lægge Testamentet ved Siden, og paavise, hvori Mynsters Prædiken er stridende mod Skriften, undslaaer han sig reentud for at efterkomme denne Opfordring. Ja, ikke nok hermed, han advarer endog sine Medkæmpere mod at indlade sig paa nogen Anføren af Citater eller, med andre Ord, mod at gjøre noget Forsøg paa at begrunde deres Paastande, idet han gjør dem opmærksomme paa, at de derved vilde forvandle Striden til noget ganske Andet, end han har tilsigtet og derved 'tjene hans Modpart'. / Det staaer saaledes fast, at S. Kierkegaard ikke ønsker nogen alsidig og grundig Prøvelse af Biskop Mynsters Virksomhed; at han tvertimod skyer og frygter en saadan, fordi han indseer, at den vilde være til Hinder for Opnaaelsen af det Formaal, han har sat sig. Men naar dette er saa, synes S. Kierkegaard heller ikke at kunne forlange, at man skal troe, at det er ham om Sandheden at gjøre. Den, der kjæmper for Sandheden, kan ikke Andet end ønske, at den Sag, hvorom der strides, maa blive underlagt en saadan Behandling, at Almeenheden kan sættes istand til at dømme selvstændigt. Men dette søger Hr. Kierkegaard tvertimod, som anført, med Ængstelighed at forebygge, medens han kun ved djærve Paastande og opskruede Talemaader søger at imponere Læserne, for paa den Maade at bibringe dem den Troe, at der dog maae være Noget i, hvad han skriver. / Rigtigheden af denne Opfatning af Stridens egentlige Hensigt og Charakteer fremgaaer iøvrigt ikke blot af hiin Kierkegaards Ængstelighed for, at det skal komme til en virkelig Discussion og af hiin Advarsel for hans Forbundsfæller om at undgaae ethvert Skridt, der kunde lede hertil, fordi de derved vilde 'tjene hans Modpart'. Den fremgaaer ogsaa af den hele Maade, hvorpaa Striden fra Kierkegaards Side føres. Naar der er Spørgsmaal om at bedømme en Afdød, der havde sin Betydning som geistlig Lærer og Skribent, skulde man troe, at hans efterladte Skrifter maatte danne det væsentlige Grundlag for Bedømmelsen. Men angaaende Mynsters Skrifter, indskrænker Kierkegaard sig, som allerede paapeget, til den almindelige Paastand, at de ikke fyldestgjøre Skriftens Fordringer paa Forsagelse af denne Verdens Goder. Derimod er det baade først og sidst den afdøde Biskops Liv, der af Kierkegaard fremstilles i et Lys, som kan være skikket til at opvække den Forestilling, at han ikke har været nogen sand Christen. Om det er christeligt paa denne Maade at kaste Skygge paa en Afdød, hvis Liv efter den almindelige Dom har været helliget den ædleste Virksomhed, derom tilkommer det ikke os at dømme; saa meget er vist og skal ikke kunne modsiges, at det er i høi Grad stridende mod, hvad der ialmindelighed blandt veltænkende Mennesker ansees for anstændigt. Af hvilkensomhelst Anden vilde Saadant aldrig have været taalt; men med S. Kierkegaard er det nu engang Tilfældet, at han ved sin Besynderlighed i Fremstillingsmaaden har bragt det dertil, at hos ham Alting skal skrives paa Originalitetens Regning, selv naar han tillader sig de plumpeste Ting, som man hos enhver Anden vilde fordømme. Og hvilke Oplysninger har da S. Kierkegaard at fremføre til Beviis for, at Mynster ikke i sit Liv var en sand Christendoms Forkynder? Ingen, aldeles ingen, uden den at han var Biskop og udvortes førte et Liv, som enhver anden Biskop. Dette er efter Kierkegaards Mening Beviis nok for, at han var en nydelses-syg Mand, der ei havde lært at forsage denne Verden. Har S. Kierkegaard Ret heri, da har aldrig nogen Biskop været en sand Christen; thi han har om Biskop Mynster ei oplyst Andet, end om hvad der kan siges om Enhver, der har indtaget den samme Stilling i Samfundet. At S. Kierkegaard hellere har benyttet den Afdødes Liv end hans Skrifter som det, hvorpaa han fornemmeligt grunder sin Anke, er forøvrigt let forklarligt ; thi Mynsters Skrifter ere i Alles Hænder, og de kunne ikke forvanskes; men en Afdøds Liv er ikke noget Paatageligt, og ved at fremstille dette i et ugunstigt Lys vil man ialmindelighed kunne opnaae, at der idetmindste hos Mange bliver et ufordeelagtigt Indtryk tilbage. / Den Omstændighed, at Kierkegaard, efter hvad han selv siger, med velberaad Hu har ventet med dette Angreb paa Biskop Mynster indtil denne var død og begravet 'med fuld Musik', er ogsaa en Side ved Sagen, som fortjener at tages i nærmere Betragtning. Selv siger Kierkegaard, under gjentagen Paakaldelse af Guds Navn, at det er gjort for at skaane den Afdøde. At dette ikke er sandt, kan jo vistnok ingen paastaae; men vist er det, at det efter almindelige Begreber vilde have været hæderligere, om han havde angrebet ham, medens han levede, og at man let kunde falde paa at kalde det for Feighed, at det blev opsat til han var død. Og ligeledes er det vist, at dersom Kierkegaard havde – hvad man synes at burde kunne forudsætte – være ledet til dette Skridt af Ønsket om at modarbeide de efter hans Mening skadelige Virkninger, som Mynsters Prædikener udøvede paa Folket, saa havde han ikke kunnet bie; thi naar det gjaldt om at modarbeide en vrang Læres Udbredelse blandt Folket, saa kunde der ikke være tale om at bie af Skaansel mod Læreren. / At der kunne gjøres Indvendinger som disse mod det af Kierkegaard foretagne Skridt, har han selv følt eller erfaret; men han troer at kunne komme fra dem at sige, at det er 'Misforstaaelse' eller 'Fruentimmerspetakel'. Dette er imidlertid blot et af hans sædvanlige polemiske Kunstgreb, idet han – klogt nok – regner som saa: At de færreste Læsere ville henregne sig selv til dem, der misforstaae hvad de læse, eller til de Fruentimmer, der gjøre 'Spektakel', fordi de ikke kunne fordøie hans Skriveri. Det tør dog vel antages, at Kierkegaard ikke ved disse eller lignende Kunstgreb vil være istand til at faa ret Mange paa sit Parti. Han vilde sikkerlig staae saa godt som alene, hvis ikke saa Mange havde den Svaghed gjerne at ville høre til de Dybsindige.«

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 9

◄ mit Svar var: nei mange Tak, Pastor P. M. : se SKs artikel, »En Opfordring til mig fra Pastor 👤Paludan-Müller«, hvor svaret er »Nei Tak!« ( 675,7).

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 15

◄ den afdøde Biskop : 595,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 18

◄ brillante Forretninger: gode, indbringende.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 19

◄ hvo : hvem.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 22

◄ falde paa Sligt : finde på sådan noget.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 22

◄ D. : dvs. 📌Danmark.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 25

◄ Stodering : lavsocialt, parodisk for studering,

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 33

◄ Jo, jeg takker : ironisk-foragteligt udtryk, svarende til: jo tak!

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 33

◄ syrochaldæisk : det sprog, som 👤Jesus havde talt; aramæisk.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 34

◄ Folianter : egl. bøger, hvis store format er bestemt af, at hvert ark kun er foldet én gang; meget store bøger.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 35

◄ lige over for : i forhold til, konfronteret med.

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 37

◄ 1000 Vel- og Høiærværdigheder : hentyder til præstestanden ( 601,8), såvel den lavere ( 675,2) som den højere ( 592,30).

I trykt udgave: Bind 27 side 675 linje 39

◄ formdl. vel ogsaa en Præst : Artiklens forf. er ikke bekendt.

I trykt udgave: Bind 27 side 675m linje 1

◄ forraade : røbe, ytre.

I trykt udgave: Bind 27 side 676 linje 3

◄ uden System : formentlig allusion til 👤H.L. Martensen, der i forordet til Den christelige Dogmatik, 1849, ktl. 653, uden navns nævnelse, kaldte SKs skrifter for »Strøtanker og Aphorismer, Indfald og Glimt« (s. III), dvs. usystematiske, uvidenskabelige.

I trykt udgave: Bind 27 side 676 linje 13

◄ min Charakteer betræffende : vedrørende min karakter.

I trykt udgave: Bind 27 side 676 linje 17

◄ At elske Gud eller at elske den Stygge. 10 Juli 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde dagen før, den 9. juli, udgivet fjerde nummer af Øieblikket. Overskriften synes tvetydig, idet den dels kan forstås som: enten elske Gud eller elske djævelen (»den Stygge«), dels at elske Gud er at elske den stygge, sådan som 👤Sokrates har udtalt; se journaloptegnelsen NB2:77 (1847), i SKS 20, 173, og Kjerlighedens Gjerninger (1847), i SKS 9, 366f.

I trykt udgave: Bind 27 side 676 linje 25

◄ flye : flygter.

I trykt udgave: Bind 27 side 676 linje 32

◄ Χstd. er perfectibel : 646,11.

I trykt udgave: Bind 27 side 676 linje 34

◄ »som Guds Ord i Studenten« : el. 'det går i én som Guds ord i studenten', fast talemåde, der betyder: det glider let ned, forstås let af én.

I trykt udgave: Bind 27 side 676 linje 36

◄ Kjød og Blod : 608,29.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 2

◄ den lærer at det at elske Gud er: at døe, at afdøe : 551,30.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 6

◄ salig Den, som ikke forarges : frit citat fra ►Matt 11,6, hvor 👤Jesus til 👤Johannes Døbers disciple siger: »salig er den, som ikke forarges paa [tager anstød af] mig« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 7

◄ nogenledes : nogenlunde.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 9

◄ at de som Gjenstand ... brugte: et Dødningehoved : Der sigtes især til det 17. årh., hvor kraniet var et meget brugt symbol på altings forgængelighed. Således finder man kranier i barokkens malerier, i kirkeudsmykninger, i bogillustrationer m.v.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 12

◄ Vistnok : sandt nok, rigtignok.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 13

◄ besynderlige : særlige, usædvanlige.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 22

◄ en nøgen Venus : dvs. en statuette (afstøbning) af den rom. gudinde 👤Venus (gr. 👤Afrodite), som var gudinde for kærlighed og kvindelig skønhed. Sådanne kunne bl.a. købes hos gipseren på 📌Strøget; se journaloptegnelse FF:171 (1838), i SKS 18, 108.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 24

◄ en speculativ Præst : dvs. en præst, der kun (filosofisk) betragter kristendommen, men ikke selv praktiserer den.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 25

◄ det christelige Familie-Liv : Den 10. april 1855 udkom 👤I.M. Hjorts da. overs. af 👤H.W.I. Thiersch: Om det christelige Familieliv [ty. 1855].

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 34

◄ Det nye Testamentes Χstd. ... for eenlig Stand : se fx ►1 Kor 7,7, hvor 👤Paulus skriver i afsnittet om ægteskab og ugift stand: »Thi jeg vilde, at alle Mennesker vare, som jeg selv er«, nemlig ugift (NT-1819). Se også ►Matt 19,1-12, hvor 👤Jesus svarer farisæerne, at det kun er tilladeligt at lade sig skille i forbindelse med utugt, og hvis man af anden grund gifter sig påny, er det ægteskabsbrud. Disciplene bemærker, at så er det bedre ikke at gifte sig, hvortil Jesus svarer: »dette Ord begribe ikke Alle, men de, som det er givet. Thi der ere Gildinger [mænd uden forplantningsevne], som ere fødte saaledes af Moders Liv; og der ere Gildinger, som ere gildede af Menneskene; og der ere Gildinger, som have gildet sig selv for Himmeriges Riges Skyld. Hvo [hvem] det kan begribe, han begribe det!«, v. 11-12 (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 35

◄ falder paa : kommer på.

I trykt udgave: Bind 27 side 677 linje 40

◄ Præsten aflægger Eed paa det nye Testamente : 597,29.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 2

◄ At, christeligt, er just det Middelmaadige ... Satans Indskydelse. d. 13 Aug. 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde den 28. juli udgivet fjerde nummer af Øieblikket; femte nummer udkom den 24. aug. – det Hjertelige: 647,19.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 4

◄ Gavtyvestreg : lumsk, bedragerisk handling.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 13

◄ er saa : forholder sig således.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 15

◄ Χstus selv i hans Forhold til Peder : Der hentydes til ►Matt 16,21-23, hvor det hedder: »Fra den Tiid begyndte 👤Jesus at give sine Disciple tilkiende, at ham burde at gaae til 📌Jerusalem, og lide Meget af de Ældste og Ypperste-Præster og Skriftkloge, og ihielslaaes, og opstaae tredie Dag. Og 👤Peder tog ham tilside, begyndte at straffe [irettesætte] ham, og sagde: Herre, spar [skån] dig selv; dette skee dig ingenlunde! Men han vendte sig, og sagde til Peder; viig bag mig, 👤Satan! du er mig en Forargelse; thi du sandser ikke, hvad Guds er, men hvad Menneskens er« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 16

◄ noksom : tilstrækkeligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 17

◄ at sledske for Gud, at skaane sig selv : hentydning til ►Matt 16,22 ( 678,16).

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 25

◄ Mtth. 16, 23 : 678,16.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 28

◄ Alen : måleenhed, svarende til 0,6277 m, og som var officielt gældende indtil 1916; et godt stykke.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 31

◄ utilladeligt : uforsvarligt, utilgiveligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 35

◄ straffe : irettesætte.

I trykt udgave: Bind 27 side 678 linje 37

◄ viig bag mig Satan! ... hvad Mskens er : citat fra ►Matt 16,23 ( 678,16).

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 3

◄ vistnok : sandelig.

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 10

◄ Jævning : udjævning, nivellering.

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 10

◄ Flye : undvig, undgå.

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 20

◄ disse tusinde af næringsdrivende Χstds Lærere : dvs. præsterne ( 601,8).

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 20

◄ Kjendet : kendetegnet.

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 24

◄ at hade sig selv : 651,27.

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 25

◄ er mærket : bærer etiketten.

I trykt udgave: Bind 27 side 679 linje 37

◄ dette siger Χstus til ham ... naar Du omvender Dig : sigter til ►Luk 22,32, hvor 👤Jesus siger til sin discipel 👤Peter: »[J]eg bad for dig, at din Tro ikke skal aflade [ophøre]; og naar du engang omvender dig, da styrk dine Brødre« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 678m linje 6

◄ At hvad jeg seer ... nærende for Sygdommen. 23 Aug 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. Nummer seks af Øieblikket er dateret »23 August 1855« og udkom dagen efter. – Sandsebedraget: illusionen.

I trykt udgave: Bind 27 side 680 linje 1

◄ Allerede i et af de første Aarhundreder ... thi Fjenderne hedde Χstne« : 680m,3.

I trykt udgave: Bind 27 side 680 linje 9

◄ lige over for : i forhold til; i konfrontation med.

I trykt udgave: Bind 27 side 680 linje 19

◄ Et Martyrium lige over for Hedninger ... saa Bekjendt, saa Hævdet : hentyder til de kristne, der i de første århundreder blev forfulgt pga. deres tro og bekendelse; under disse forfølgelser led mange martyrdøden, nogle ved at blive brændt på et bål, andre ved at blive halshugget, andre igen ved at blive kastet for vilde dyr. – Hævdet: hævdvundet.

I trykt udgave: Bind 27 side 680 linje 25

◄ Gavtyvestregerne : de lumske, bedrageriske handlinger.

I trykt udgave: Bind 27 side 680 linje 34

◄ stikker i : beror på, skyldes.

I trykt udgave: Bind 27 side 680m linje 1

◄ Den Biskop i et af de første ... Fjenderne hedde Χstne : If. journaloptegnelsen NB23:143 (1851), i SKS 24, 276, sigtes der til følgende citat af Basilius fra et brev, bragt i kapitlet »Basilius« i 👤F. Böhringer Die Kirche Christi und ihre Zeugen ( 551,3) bd. 1, 2. del, s. 190: »'Drückend sind die Mühsale; und doch ist nirgends ein Martertod, weil unsere Verfolger denselben Namen tragen wie wir.'« – Basilius fra Kæsarea el. 👤Basilios den Store (o. 330-79), gr. kirkefader, var fra 370 biskop i 📌Kæsarea i 📌Kappadokien i 📌Lilleasien.

I trykt udgave: Bind 27 side 680m linje 3

◄ »Christenheds« Christendom 25 Aug 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. Nummer seks af Øieblikket var udkommet den 24. aug. 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 681 linje 7

◄ Jøden, der fortalte Historien og udelod Pointen : kilden er ikke identificeret. Sml. Stadier paa Livets Vei (1845), hvor det hedder: »Men ad Elskov er der Ingen, som leer; thi dette er jeg forberedt paa, at jeg vilde komme i samme Forlegenhed, som Jøden, der efter at have endt sin Fortælling, sagde: er der Ingen, som leer«, SKS 6, 41.

I trykt udgave: Bind 27 side 681 linje 10

◄ end : selv, endog.

I trykt udgave: Bind 27 side 681 linje 12

◄ Undersætningen : I den klassisk logik er en kategorisk syllogisme et argument bestående af to præmisser og en konklusion. Den ene præmis, som skal indeholde konklusionens subjektbegreb, kaldes undersætningen, den anden præmis kalder man oversætningen, og denne indeholder konklusionens prædikatbegreb.

I trykt udgave: Bind 27 side 681 linje 20

◄ At »Christenhed« Χstd. aldeles ... Dyb af Vaas. 30 Aug. : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i tidsskriftet Øieblikket; samme dag, som SK har dateret og udgivet Øieblikket nr. 7.

I trykt udgave: Bind 27 side 681 linje 26

◄ gjøre Χstd. til alene »Gave« : sml. den upublicerede artikel, »Hvorfra faaer Staten de Penge, med hvilke den lønner Christendommens Lærere?« (1855; Pap. XI 3 B 115), hvor det uddybes, at kristendommen ikke kun må opfattes som gave, men også som opgave og pligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 681 linje 30

◄ Msk-Slægten : menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 27 side 681 linje 31

◄ qua : lat. i egenskab af, som.

I trykt udgave: Bind 27 side 682 linje 8

◄ Kjende : kendetegn.

I trykt udgave: Bind 27 side 682 linje 12

◄ holder over : overholder, opretholder.

I trykt udgave: Bind 27 side 682 linje 21

◄ see nærmere til : se nærmere (mere opmærksomt) efter.

I trykt udgave: Bind 27 side 682 linje 22

◄ conditionaliter : lat. betingelsesvist, under bestemte vilkår.

I trykt udgave: Bind 27 side 682 linje 26

◄ Kirken – Publikum. 30 Aug 55 : 681,26.

I trykt udgave: Bind 27 side 682 linje 30

◄ Msk-Frygt : menneskefrygt, frygt for andre menneskers mening.

I trykt udgave: Bind 27 side 682 linje 34

◄ Abstraktum : i grammatik betegnelse for abstrakte navneord; en abstraktion.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 4

◄ Hvad der blev min Ulykke ... beklager mig derover! 1 Sept. : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK havde den 30. aug. udgivet Øieblikket nr. 7, og den 11. sept. har han dateret Øieblikket nr. 8. SKs sidste store redegørelse for sin forfattervirksomhed, kaldet »Min Opgave«, som var planlagt til Øieblikket nr. 10 (se SKS 13, 404-411), er ligeledes dateret 1. sept. 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 11

◄ At jeg var ædel nok ... for Corsaren : 592,37.

I trykt udgave: Bind 27 side 683m linje 1

◄ jeg høimodigen spenderede mit Liv paa Biskop Mynster : Efter 👤J.P. Mynsters død ( 595,1) beklager SK ofte, at han altid har stået på Mynsters side. Sml. udtalelsen til ungdomsvennen 👤Emil Boesen ved sygelejet den 18. okt. 1855, hvor SK siger: »Du har ingen Forestilling om, hvilken Giftplante Mynster har været, Du har ingen Forestilling derom, det er uhyre, hvor den har udbredt sin Fordærvelse« (👤Bruce H. Kirmmse 👤Søren Kierkegaard truffet, 📌Kbh. 1996, s. 178).

I trykt udgave: Bind 27 side 683m linje 3

◄ Christendommens første Gang. Χstendommens anden Gang. d. 13 Sept 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. Nummer otte af Øieblikket har SK dateret den 11. sept., og det udkom den 14. sept. 1855.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 15

◄ D. : 📌Danmark.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 25

◄ Alt : altsammen.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 26

◄ Slægten : menneskeslægten, menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 30

◄ Politie-Agenter : civile opdagelsesbetjente.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 31

◄ Gavtyvestreger : lumske, bedrageriske handlinger.

I trykt udgave: Bind 27 side 683 linje 33

◄ At »Christenhed« er Menneske-Slægtens ... værge sig mod Χstd. 22 Sept. 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK udgav den 25. sept. Øieblikket nr. 9, hvilket blev hans sidste udgivelse. Sygdommen, der bl.a. gjorde, at hans ben svigtede, var allerede indtrådt o. den 18. sept.; ti dage senere blev SK indlagt på 📌Frederiks Hospital (se B&A, bd. 1, s. 21). – Menneske-Slægtens: menneskeheden.

I trykt udgave: Bind 27 side 684 linje 3

◄ Christus har forlangt »Efterfølgere« : 551,29.

I trykt udgave: Bind 27 side 684 linje 8

◄ Slægt : generation.

I trykt udgave: Bind 27 side 684 linje 18

◄ Der gives Insekter, som værge sig ... reise Støvet : Hvilke insekter, SK tænker på, vides ikke.

I trykt udgave: Bind 27 side 684 linje 34

◄ Batailloner : store hærafdelinger af 800-1000 soldater; skarer, flokke.

I trykt udgave: Bind 27 side 685 linje 2

◄ Legioner : rom. hærafdelinger af 4500-6000 soldater; store, ubestemte skarer.

I trykt udgave: Bind 27 side 685 linje 2

◄ gaaet ud : forsvundet.

I trykt udgave: Bind 27 side 685 linje 4

◄ vistnok : ganske vist.

I trykt udgave: Bind 27 side 685 linje 12

◄ Affald : frafald.

I trykt udgave: Bind 27 side 685 linje 18

◄ være forladt af Gud : sigter til Jesu sidste korsord if. ►Matt 27,46: »Men ved den niende Time raabte 👤Jesus med stor Røst, og sagde: Eli! Eli! Lama Sabachtani? det er [dvs.]: min Gud! min Gud! hvorfor haver du forladt mig?« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 685 linje 29

◄ i Frygt og Bæven : 573,26.

I trykt udgave: Bind 27 side 685 linje 39

◄ det n: T:, Χsti Forkyndelse ... en ond Verden : se fx ►1 Joh 5,19: »Vi vide, at vi ere af Gud, og den ganske Verden ligger i det Onde« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 6

◄ Aartusinder som een Dag : hentyder til ►2 Pet 3,8: »Men dette Ene bør ikke undgaae Eder, I Elskelige, at een Dag er for Herren som tusinde Aar, og tusinde Aar som een Dag« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 13

◄ byder : tilbyder.

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 17

◄ Nittengryn : smålig person; ubetydelighed, pjok.

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 18

◄ Dyrehaugstoure : ture i 📌Dyrehaven, dvs. 📌Jægersborg Dyrehave, et skovområde ved 📌Klampenborg nord for 📌København, som var et yndet udflugtsmål for byens borgere. Her lå også 📌Dyrehavsbakken med 📌Kirsten Piils kilde, omkring hvilken der i sommertiden fandtes et marked med boder og telte, gøgl, fremvisning af seværdigheder, akrobatik og andre folkelige forlystelser.

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 34

◄ cordiale : afledt af lat. 'cor', hjerte; hjertelige ( 647,19).

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 35

◄ Tilhold : holdepunkt, støtte.

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 38

◄ man tager Livet af en Fugl ved at pumpe Luft fra den : sigter formentlig til det yndede eksperiment fra 2. halvdel af 1700-tallet, hvor man for at demonstrere lufttomhed lukker en fugl (eller et andet mindre dyr) ind i en glasbeholder, hvorefter man ved hjælp af en luftpumpe kunne tømme glasbeholderen for ilt med det resultat, at fuglen kvæles. Se fx 👤Joseph Wrights maleri An Experiment on a Bird in the Air Pump fra 1768; hvorvidt SK har set dette billede i et aftryk, vides ikke.

I trykt udgave: Bind 27 side 686 linje 39

◄ qua : lat. i egenskab af.

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 4

◄ Msk-Frygt : menneskefrygt, frygt for andre menneskers mening.

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 5

◄ stiler paa : stiler efter, sigter på.

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 10

◄ Χstd. er just at frygte Gud i Modsætning til Msk. : allusion til ►Matt 10,28, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til de tolv disciple siger: »Frygt ikke dem, der slår legemet ihjel, men ikke kan slå sjælen ihjel, men frygt derimod ham, der kan lade både sjæl og legeme gå fortabt i 📌Helvede.« Se også ►ApG 5,29, hvor 👤Peter og apostlene under forhøret hos ypperstepræsten i det jødiske råd siger: »Man bør adlyde Gud mere end mennesker.«

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 11

◄ Middelalderens strengeste Askese : 657,23.

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 19

◄ Docenter : lærere (især ved universitetet).

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 26

◄ den menige Mand : SKs foretrukne betegnelse for mennesker fra de jævne samfundsklasser.

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 29

◄ selv ved Eed forpligtet til : 597,29.

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 39

◄ begjeret : ønsket, bedt om.

I trykt udgave: Bind 27 side 687 linje 40

◄ Efterfølgelse : dvs. at efterfølge Kristus, at lide, som han led.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 1

◄ bæstisk : dyrisk.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 1

◄ i Fløiel klædte : 558,25.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 8

◄ bestjernede : 634,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 8

◄ Smaa-Bemærkninger. 23 Sept. 55 : Optegnelsen med de to stykker er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket. SK udgav den 25. sept. Øieblikket nr. 9, hvilket blev hans sidste udgivelse. Sygdommen, der bl.a. gjorde, at hans ben svigtede, var allerede indtrådt o. den 18. sept.; ni dage senere blev SK indlagt på 📌Frederiks Hospital (se B&A, bd. 1, s. 21). Rubrikken »Smaa-Bemærkninger« havde SK benyttet i Øieblikket nr. 6, i SKS 13, 275f., samt igen i Øieblikket nr. 10, i SKS 13, 412-418, som han var ved at lægge sidste hånd på.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 14

◄ Msk-Frygt : menneskefrygt, frygt for andre menneskers mening.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 16

◄ I det nye T. ... mere end Msk. : 999,998.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 17

◄ saa er Χstd. eo ipso ikke til : 551,11. – eo ipso: lat., netop derved.

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 21

◄ en Sect, hvad den ogsaa kaldes i det n: T: : sigter til ►ApG 24,14, hvor 👤Paulus i sin forsvarstale for statholderen 👤Felix taler om kristendommen som »den Lærevei, de kalde en Sect« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 688 linje 32

◄ Hykkelsk : hykleri.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 3

◄ Ydmyghed og Beskedenhed : 647,12.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 5

◄ begjere : ønske, bede om.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 8

◄ Χsti Beskrivelse af hvor vanskeligt det er at indgaae i Himmeriges Rige : hentyder til ►Matt 19,23-24, hvor 👤Jesus siger til disciplene: »sandelig siger jeg Eder, at en Riig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige. Atter siger jeg Eder: det er lettere, at en Kameel gaaer igiennem et Naale-Øie, end at en Riig kommer ind i Guds Rige« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 9

◄ smøre Gud om Munden : efter det faste udtryk: 'smøre én om munden', dvs. beværte én med noget lækkert for at vinde vedkommende for sig.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 15

◄ ug (...) tg : udtryk fra den karakterskala, der blev indført i 1809, hvor højeste karakter (over middel) var 'udmærket godt' (ug) og de to middelpræstationer var 'meget godt' (mg) og 'godt' (g), mens de tre karakterer under middel var 'temmelig godt' (tg), 'mådeligt' (mdl) og endelig den laveste 'slet'.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 19

◄ vistnok : sandt nok.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 25

◄ Kun et Villies-Msk. kan blive Χsten. d. 23 Sept 55 : Optegnelsen er skrevet mod kirkekampens afslutning ( 688,14).

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 27

◄ brydes : brækkes, knuses.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 30

◄ Det er Dette man har betegnet ... den nye Lydighed : hentyder til Confessio Augustana, art. 6: »Om den nye lydighed«, som i oversættelse lyder: »Iligemaade lære de [reformatorerne], at saadan Troe skal bringe gode Frugter, og at man skal gjøre gode Gjerninger, som ere befalede af Gud, for Guds Villie, men ikke at vi skulle stole paa ved slige Gjerninger at fortjene Retfærdiggjørelsen for Gud. Thi kun ved Troen paa Christum erholde vi Syndernes Forladelse og Retfærdiggjørelse, som han selv vidner, der han siger: 'Naar I have gjort alt dette, da siger: vi ere unyttige Tjenere.' Det samme lære ogsaa de gamle Kirkeskribentere. Thi 👤Ambrosius siger: 'Det er saaledes besluttet hos Gud, at hver den, som troer paa Christum, bliver salig ikke ved Gjerninger, men formedelst Troen alene uforskyldt annammer Syndernes Forladelse'«, Den rette uforandrede Augsburgske Troesbekjendelse med sammes, af 👤Ph. Melanchton forfattede, Apologie, overs. af 👤A.G. Rudelbach, 📌Kbh. 1825, ktl. 386, s. 49f.

I trykt udgave: Bind 27 side 689 linje 33

◄ Indbildningskraften : forestillingsevnen, fantasien.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 2

◄ nysle : pusle, nusse.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 3

◄ om man saa vil : om man således vil, 'om jeg så må sige'.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 4

◄ phlegmatiske : rolige, uforstyrrelige.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 12

◄ Raisoneur : el. ræsonnør, person, der ræsonnerer, dvs. tænker, anstiller betragtninger.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 13

◄ Vistnok : ganske vist.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 14

◄ piinligste : mest smertefulde.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 20

◄ hvad man jo ogsaa ethisk ... en Vivisection : Kilden er ikke identificeret ( 672m,1).

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 21

◄ længst : for længst.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 24

◄ Middelalderens Askese : 657,23.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 25

◄ ordentlige : almindelige.

I trykt udgave: Bind 27 side 690 linje 33

◄ Chorus : af lat. kor. Her: mængde af tilhørere, discipelskare.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 6

◄ Ja vist var Biskop Mynster stor! 24 Sept. 55 : Optegnelsen er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket ( 688,14). Den bærer samme datering som Øieblikket nr. 9. – Mynster: 595,1.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 7

◄ betyder dem : betyder for dem.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 15

◄ Passerseddel : adgangsbillet ( 691,23).

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 15

◄ Haugen : haven.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 21

◄ idel : lutter.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 22

◄ sandselige Hvirvel : verdslige tummel.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 23

◄ Da den »christelige« Stat ... være en Christen : Når man var blevet konfirmeret, fik man en konfirmationsattest, som havde stor betydning. Uden den kunne man fx ikke få den skudsmålsbog, der var nødvendig, når man søgte tjeneste, el. når man skulle rejse ud af sognet. Uden attesten kunne man heller ikke gøre embedskarriere el. gifte sig.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 23

◄ Tivoli : folkeligt sommerforlystelsessted grundlagt af 👤J.B.G. Carstensen i 1843 på voldskråningen uden for 📌Vesterport (se kort 3, C3).

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 29

◄ Dampskib : Der var i 📌Danmark ca. 20 dampskibe, dvs. hjuldampere, i fart.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 29

◄ Omnibus : lat., egl. 'for alle'; betegnelse for en stor lukket vogn til offentlig personbefordring i fast rute. I 📌København kørte de første, hestetrukne omnibusser fra o. 1842.

I trykt udgave: Bind 27 side 691 linje 29

◄ »ogsaa af Pietæt for en afdød Fader« : 561,32.

I trykt udgave: Bind 27 side 691m linje 8

◄ jo, jeg takker : ironisk-foragteligt udtryk, svarende til: jo tak!

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 6

◄ en Stadsen : et postyr, en opvartning, beundring (af præsten).

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 6

◄ var Bank for : dvs. han var garantien for.

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 18

◄ Slægt : generation.

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 19

◄ en Seddel med Paategning: Mynster : allusion til påskriften »Paa Valuta, som Banken eier (...)«, som fandtes på alle pengesedler i rigsbankdaler-serien (efter 1860: rigsdaler), der blev trykt i perioden 1814-73. Fx hedder det på 1834-serien, der med enkelte ændringer 1845-50 endnu var gældende på SKs tid: »Paa Valuta, som Banken eier, er denne Rigsbank-Seddel udstedt for EET HUNDREDE RIGSBANKDALER og vexles paa Anfordring med Sølvmynt«. Banken, dvs. Rigsbanken (svarende til Nationalbanken) skulle således altid have den værdi liggende i sølv el. guld, som der var udskrevet pengesedler for.

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 22

◄ Politie-Viden : dvs. spion-viden.

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 25

◄ der for en Deel Aar siden i Nørre Sjelland ... han gjorde dem godt : Kilden er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 28

◄ forsøgte : (hårdt) prøvede.

I trykt udgave: Bind 27 side 692 linje 39

◄ Politie-Agent : opdagelsesbetjent.

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 1

◄ noksom : nok, tilstrækkeligt.

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 11

◄ Der blev saaledes i Slutningen ... bære hans Navn : I anledning af biskop 👤Mynsters 50 års-jubilæum som præst blev der ved landemodet i 📌Roskilde den 2. juli 1851 afholdt et stort festarrangement. Hele begivenheden blev refereret i Berlingske Tidende, nr. 154, den 7. juli 1851. En komite havde udformet en skrivelse, som også findes trykt i avisen: »Deres Excellence! Medborgere af alle Stænder og alle Landets Egne, hvis Blik i en saa lang Række af Aar med Hengivenhed og Ærbødighed har været henvendt paa Dem, komme her til Dem gjennem os. De kunde ikke vide, at en Virksomhed, ved hvilken saa riig Velsignelse var udgaaet i de forskjelligste Retninger, var nær ved at have udstrakt sig gjennem et halvt Aarhundrede, uden at føle Trang til at aflægge et Vidnesbyrd om, at de dybt og inderligt paaskjønner, hvad Herren har skjenket den danske Kirke i Dem. / Bekjendt med Deres Excellences Ønske om at undgaae enhver opsigtsvækkende Høitidelighed og at tilbringe den egentlige Dag for Deres Embedsjubilæum i en stille Familiekreds, har man, ærende dette Ønske og dog følende Nødvendigheden af at tilfredsstille det Krav, som den almindelige Erkjendtlighedsfølelse havde paa Fyldestgjørelse, troet bedst at imødekomme dette dobbelte Ønske ved her, paa det nærforudgaaende Landemode, hvor Deres Excellence finder Dem omgiven af en Kreds af Mænd, der i nære og inderlige Embedsforhold havde lært at elske og høiagte Dem, at frembære for Dem, hvad der er anseet for det værdigste Vidnesbyrd om den almindelige Anerkjendelse af Deres velsignelsesrige Virksomhed, idet vi have den Ære at stille til Deres Raadighed et Fond til et Legat, som vi udbede os at maatte bære Navnet Biskop Mynsters Jubilæums-Legat, men hvis nærmere Bestemmelse iøvrigt aldeles overlades Deres Excellence. Dette Fond, hvis Størrelse vi for Øieblikket ikke ganske nøiagtigt kunne angive, da ikke alle Bidrag ere indløbne, men som idetmindste ville udgjøre 7,100 Rbd., er tilveiebragt ved redebonne Bidrag, indkomne fra alle 📌Danmarks Egne, over hvilke der senere vil blive Deres Excellence tilstillet en Fortegnelse« ([sp. 2]).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 12

◄ Mynster, altid klog, fandt en Leilighed til, offentlig at takke for den betydelige Sum : se Berlingske Tidende, nr. 207, den 6. sept. 1851, hvor biskop 👤Mynster takker for fejringen af ham: »Af flere Aarsager havde det forud været mit Ønske, at den Dag, da jeg for 50 Aar siden først blev beskikket til geistlig Embede, kunde være gaaet ubemærket forbi. Mine Medbrødre og Medborgere have villet det anderledes, og de have udført deres Villie paa en Maade, der vækker min inderligste Erkjendtlighed, og stedse vil være blandt de kjæreste Erindringer, Livet har efterladt mig. Ikke blot blev Dagen, der var valgt, for mig saare skjøn og glædelig, men Mindet derom vil bevares i det velgjørende Legat, der blev stiftet, og som jeg nu af de ærede Mænd, der med saa venlig Omhu have samlet det, har modtaget med det betydelige Beløb af 8173 Rbd. / Da jeg ikke særskilt kan bringe min Tak til de vidt omkring spredte Givere, de mange Velyndere, dyrebare Venner, høiagtede Medbrødre, og saa mange mig personlig Ubekjendte, der velvilligen have bidraget, tillader jeg mig at vælge denne Vei for at bevidne dem Alle min dybtfølte Tak, og Forsikkringen om, at, i det jeg i en Tid, der har haft mange Fordringer til Goddædigheden, dobbelt paaskjønner de mange rigelige Bidrag, der ere blevne ydede, erkjender jeg ligesom fuldt deres Velvillie, som ikke have havt Rigdommens Gaver at bringe, men dog have villet vise deres kjærlige Deeltagelse. Den mig ved Giverens Godhed overladte Bestemmelse for den fremtidige Anvendelse af Legatet, skal jeg stræbe at gjøre svarende til Hensigten, og, skjøndt man har villet, at mit Navn skal være knyttet dertil, ville dog Velsignelses-Ønskerne fra dem, hvis Trang derved vil blive lindret, tilkomme de ædle Givere. / Enhver maa, naar han har tilbagelagt det Meste af sin Bane hernede, ønske den Trøst, ikke at have levet forgjæves. I det jeg med den oprigtigste Erkjendtlighed paaskjønner, at mine Medborgeres Godhed har villet skjænke mig denne Trøst, tør jeg tillige antage, at der ogsaa ved denne Anledning er aflagt et Vidnesbyrd om, hvor dybt Kjærligheden til den Lære, jeg i de mange Aar med den mig givne Røst har stræbt at forkynde, og til den Kirke, hvilken jeg har offret mine bedste Kræfter, er rodfæstet i vort Folk. / 📌Kjøbenhavn, den 5te Septbr. 1851. / Mynster« ([sp. 1f.]).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 14

◄ c. 7000rd : Ved bekendtgørelsen i 📌Roskilde var der indsamlet 7.100 rigsdaler ( 693,12), mens der ved overdragelsen til 👤Mynster var indsamlet 8173 rigsdaler ( 693,14). – rd: rigsdaler ( 556,4).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 16

◄ det nye T. er af den Mening ... omtrent er umuligt : sigter til ►Matt 19,23-24, hvor 👤Jesus siger til sine disciple: »sandelig siger jeg Eder, at en Riig kommer vanskelig ind i Himmeriges Rige. Atter siger jeg Eder: det er lettere, at en Kameel gaaer igiennem et Naale-Øie, end at en Rig kommer ind i Guds Rige« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 19

◄ Øienforblindelse : blændværk, synsbedrag.

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 25

◄ 4 ß (...) 3 ß : fire hhv. tre skilling ( 556,8).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 27

◄ Monumentet : Kort efter biskop 👤Mynsters død den 30. jan. 1854 blev der iværksat en pengeindsamling til et gravmonument, hvilket løbende blev annonceret i aviserne. Således hed det i en notits i Berlingske Tidende, nr. 33, den 8. feb. 1854: »Biskop Mynster har i over et halvt Aarhundrede ved sin Personlighed, ved sin geistlige Virksomhed og ved sine Skrifter i forskjellig Retning øvet en Indflydelse paa sin Samtid, der sætter ham i Klasse med Fædrelandets meest udmærkede Mænd. Han hørte til hiin Tid, hvis aandelige Bannerførere vi efterhaanden see bortgaae, og hvem det maa være os en Trang at sætte et Minde, der kan være et Vidnesbyrd for kommende Slægter om den Erkjendelse af deres Værd, de vandt i Live. / I den Forvisning, at danske Mænd og Qvinder dele denne Følelse og gjerne ville [vil] vise vor hedengangne Biskop deres Høiagtelse, indbyder 📌Kjøbenhavns Præsteskab herved til Bidrag for at opreise Biskop Mynster et passende Monument i Frue Kirke. Til at forhandle det Nærmere om Udførelsen, vil en Comitee af samme blive nedsat. Et muligt Overskud af de indkommende Bidrag synes os at finde en passende Anvendelse ved at lægges til Biskop Mynsters Jubilæums Legat Fond. / Vi troe ikke her at behøve at udtale os videre. Paategnede Planer og Bidrag [Note: Uden at ville fastsætte noget bestemt om Bidragets Størrelse, er det fundet passende, i samme Aand som nyligt ved Indbydelsen til et Minde for 👤Holberg, at foreslaae det til 1 Rbd.] modtages af enhver af Hovedstadens Præster eller i den Gyldendalske og Reitzelske Boglade. / Kjøbenhavn, den 7de Februar 1854«. Man kunne i Berlingske Tidende følge indsamlingen, idet navnet på bidragyderne og størrelsen af deres bidrag blev offentliggjort her. Resultatet blev et gravmæle (epitafium), udført af 👤Hans Christian Tybjerg i 1855, hvortil blev føjet et portrætrelief, der blev udført af 👤Jens Adolf Jerichau o. 1856. Det samlede monument, der endnu er opstillet i 📌Vor Frue Kirkes sidegang, blev dog først officielt afsløret i 1858 (se Berlingske Tidende, nr. 31 og Dagbladet, nr. 32 1858).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 28

◄ Orator, Rhetor : (retorisk) taler, talekunstner.

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 29

◄ Berlingske Tidendes naive men sande Bekjendtgjørelse af hans Dødsfald : sigter til Berlingske Tidende, nr. 25, den 30. jan. 1854, hvor det på biskop Mynsters dødsdag meddeles: »Med Veemod vil det Budskab høres trindt om i Landets Egne, at 👤Jacob Peter Mynster, 📌Sjællands Biskop, den danske Kirkes Pryd, den christelige Troes store Vidne, har endt sit Livs Bane. Han blev syg i Løverdags og har udaandet tidligt imorges. Han holdt sin sidste Prædiken anden Juledag endnu med den samme Kraft, hvormed han altid forkyndte Ordet. Hvad han har været og hvad han har virket, er ofte blevet erkjendt; med det vil træde klarere frem nu, naar Blikket ved hans Livs Afslutning gaaer tilbage gjennem de henved 80 Aar, han her levede. En Personlighed, saa plastisk kunne vi sige, som hans, fødes kun sjeldent iblandt os. Han ragede frem i sin Samtid som med sit Væsens Adel, saa ved sin høitbegavede Aand, der aabenbarede sig ikke blot i Kirkens, men ogsaa i Statens og i Videnskabens Tjeneste. Man har lyttet til hans klare, modne Overbeviisnings Røst, hvor den har ladet sig høre, og man vil i Eftertiden ofte med Ærbødighed søge tilbage til det opbyggende og til det belærende Ord, der opbevares i en hidtil uopnaaet Sprogforms Skjønhed, medens hans Navn indtegnes paa den øverste Plads i vor Historie, ved Siden af 👤Oehlenschlägers og 👤Ørsteds« ([sp. 1]).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 30

◄ Evighedens Regnskab : 564,16.

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 36

◄ »en hidtil uopnaaet Sprogform« : citat fra Berlingske Tidende ( 693,30).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 37

◄ »sin plastiske Skikkelse« : tillempet citat fra Berlingske Tidende ( 693,30).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 38

◄ Smaae-Bemærkninger. 24 Sept. 55 : Optegnelsen med de to »Smaa-Bemærkninger« ( 688,14) er affattet under SKs kamp mod den officielle kristendom i Øieblikket ( 691,7).

I trykt udgave: Bind 27 side 694 linje 1

◄ brillant Veir: strålende, godt.

I trykt udgave: Bind 27 side 694 linje 10

◄ 1000 Præster : 601,8.

I trykt udgave: Bind 27 side 694 linje 27

◄ Øienforblindelse : blændværk, synsbedrag.

I trykt udgave: Bind 27 side 694 linje 32

◄ i Frygt og Bæven : 573,26.

I trykt udgave: Bind 27 side 694 linje 32

◄ Evighedens Regnskab : 564,16.

I trykt udgave: Bind 27 side 694 linje 33

◄ Menneske-Slægtens : menneskehedens.

I trykt udgave: Bind 27 side 695 linje 6

◄ Kræmmersvende : folk, der forhandler varer, som sælges fra en butik (krambod).

I trykt udgave: Bind 27 side 695 linje 19

◄ holde Overskuelse : skaffe overblik.

I trykt udgave: Bind 27 side 695 linje 22

◄ vistnok : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 27 side 695m linje 2

◄ nebenbei : ty. ved siden af, sideløbende.

I trykt udgave: Bind 27 side 695m linje 9

◄ Dette Livs Bestem̄else christeligt. 25 Sept. 55 : Denne, SKs senest daterede optegnelse, er nedskrevet samme dag, som Øieblikket nr. 9 udkom ( 688,14); en uge senere, tirsdag den 2. okt., blev SK indlagt på 📌Frederiks Hospital, hvor han døde den 11. nov. 1855. – Bestem̄else: dvs. bestemmelse, formål, opgave.

I trykt udgave: Bind 27 side 696 linje 1

◄ fuske Skaberen i Haandværket : Formuleringen er drejet over vendinger som 'fuske én i faget' el. 'fuske i en andens kunst', dvs. gå én i bedene.

I trykt udgave: Bind 27 side 696 linje 15

◄ Gud er Kjerlighed : 667,17.

I trykt udgave: Bind 27 side 696 linje 33

◄ love : lovprise, lovsynge.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 1

◄ Forretning : beskæftigelse.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 1

◄ Legioner : 685,2.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 3

◄ 10rd : 556,4.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 3

◄ basune : blæse i basun; tale stærkt rosende.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 4

◄ Sort : slags.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 4

◄ det sidste Løb : spiller formentlig på ►2 Tim 4,7, hvor 👤Paulus skriver: »Jeg haver stridt den gode Striid, fuldkommet Løbet, bevaret Troen« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 7

◄ idel : lutter, ren.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 8

◄ fuldendt Tone: fejlfri, fuldkommen.

I trykt udgave: Bind 27 side 698 linje 16