A52ii 195 XI2A423 1r ►Et Billede.
3 Juli 55.
Tænk en stor, vel afrettet Jagthund. Den er ifølge med dens Herre, som er i Besøg hos en Familie, hvor, som ►desto værre vel ofte i vore Tider, er en heel Forsamling af uopdragne Unger. Neppe faae de Øie paa Hunden, førend de begynde at mishandle den paa enhver Maade. Hunden, der har hvad disse Unger ikke har, Opdragelse, fæster strax sit Blik paa dens Herre for ⓘ af hans Mine at erfare, hvad han befaler, at den har at gjøre. Og forstaaer den hans Blik saaledes, at den har at 673finde sig [i] al den Mishandling ja at optage det som var det idel Velgjerninger der bevistes den. Herved blive naturligviis Ungerne endnu mere kaade, og tilsidst blive de enige 1v om, at det maa være en uhyre dum Hund, der saaledes lader sig byde Alting.
Hunden bekymrer sig imidlertid bestandigt kun om Eet: hvad Herrens Blik befaler den at gjøre. Og see, dette Blik det er pludseligt forandret, betyder – og Hunden forstaaer det strax: brug Din Magt. I samme Nu har den med eet eneste Spring grebet den første Lømmel og kastet ham til Jorden – og nu standser Ingen den, kun Herrens Blik – og i samme Nu er den, som den var ►øieblikkeligt iforveien.
Saaledes med mig. Som Hunden fulgte dens Herre, ene bekymret om hans Blik: saaledes følger jeg som en Hund ►Himlens og Jordens almægtige Majestæt, Herren, ene bekymret om hans Blik, i hvis 2r særlige Tjeneste jeg tidligt blev ►fæstet.
Saa begyndte jeg som Forfatter, der var fra min Side Alt sat ind, og kun paa hans Blik var mit Blik rettet, som Hundens paa dens Herres.
Snart forvissede jeg mig om, at det ikke just var i godt Selskab jeg var kommet, at en smaalig, verdslig-klog, idee-løs Middelmaadighed paa enhver Maade søgte at forurette mig.
Mit Blik, som ene var rettet paa ⓘ den gudd. Majestæts Blik underrettede mig om, at han forstod det saaledes: dette har Du at finde Dig i, og ikke blot at finde Dig deri, men saa let, at det seer ud som var Du En, Alle viste Velgjerninger imod.
Derved blev saa Middelmaa2vdigheden kun mere uforskammet, satte sig tilsidst i Hovedet, at jeg var et aldeles upraktisk Msk, som næsten Enhver kan narre.
Da skete det, at den gudd. Majestæts Blik forandredes og ►betydede mig: Brug Din Magt.
Og der er det vi nu er. Kræfterne har jeg altid haft; men jeg er som en Hund, der er ifølge med dens Herre – Alt dreier sig for den om hvad Herrens Blik ⓘ befaler.