Kierkegaard, Søren Under udgivelsen af Øieblikket : 1855-05-17

P551:558


At det vi kalde Præst er af alle Væsener det ulykkeligste.

──────────

d. 17 Mai. 55.


Ofte nok høres det, at det at være Præst, især Landsbypræst maa være en af de behageligste Existentser.

Fra en anden Side er det ofte nok hørt dette Skrig, at Præsterne ere de ugudeligste af alle, Hyklere o: s: v: forsaavidt vel altsaa de ulykkeligste.

Min Mening er, at det at være hvad vi forstaae ved Præst er at være det af alle Væsener ulykkeligste.

Thi hvad er en Præst? En Præst er et Msk, aldeles lige saa skikkelig og god som alle vi Andre – men heller ikke mere, og som nu, fordi han ved Eed er forpligtet paa noget saa høit som det n: T:, bringer han hele sit Liv i den qvalfuldeste Selvmodsigelse, bærer hele sit Liv paa en besværet Samvittighed over ikke noget Forbigangent men et stadigt Nærværende, som han saa i Døden tager med sig til Regnskabet hisset.

Frygtelig Straf over den Letsindighed, med hvilken Msk-Slægten har taget Χstd. forfængeligt! Fordi man aandløst har bildt sig ind, at det at være Χsten er da Noget enhver er – derfor behøves der saa dette store Antal af Præster, og derfor skaffer Staten saa i Tusindviis disse ulykkelige Væsener tilveie, disse ulykkelige Væsener, som i Ungdommens Dage ungdommeligt see feil af hvad Χstd er, og derpaa som Mænd ikke have Kraft til at rive sig ud af det Forkeerte hvori de ere komne ind – og nu under Navn af Χstd. gjøre den størst mulige Skade, idet der mere og mere hos Mskene udvikler sig en Mistanke om, at det ikke hænger rigtigt sammen med Præsten, at det han siger ikke er hans Overbevisning, er noget officielt Noget, hvad saa igjen bevirker, at Præsten forhærdes mere og mere i at ville holde Ørene stive. Og saaledes demoraliseres Samfundet i sin dybeste Grund just ved Hjælp af – Χstds-Forkyndelsen.