A52ii226XI2A3961rSammenstødet (Collisionen) med:
de Andre.
den egl. specifike christelige Lidelse.
Den Lidelse som det n: T:s Χstd ►sigter paa som den specifike er just: at lide af Mskene.
►Gud vil være elsket – men Modsætningsviis, det at elske Gud maa komme til at betyde, at Du derved colliderer med Mskene.
Hele ►Middelalderens Askese er derfor ingenl[unde] christelig Lidelse. Alt dette om ⓘ at faste o: d: som noget i og for sig selv har intetstedshjemme. Og naar man for det at faste ►tager Mskenes Beundring altsaa er: i Forstaaelse med dem, saa er det netop ikke Χstd.
Nei, den ⓘ Collision som Msket 1v ømmer sig meest i, Collisionen med de Andre, ikke at være som de Andre, at maatte lide fordi man ved at elske Gud bliver ikke som de Andre (ikke omvendt at blive æret fordi man elsker Gud ligesom de Andre, hvilket er ►Ga[v]tyvestreger): denne ⓘ Collision, der egl. ogsaa er Dyre-Skabningens største Lidelse just den er det Χstd. ►stiler paa.
Intet er derfor Χstd. saaledes imod som: ►et christent 658Folk, en christen Verden, hvor selvfølgeligt alle Forhold forandres for det at være Χsten og Formelen i eetvæk bliver: at være det ligesom de Andre.
Ro, Dyre-Dvaskhed at være som de Andre, det elsker ⓘ Msket – og just det hader Χstd.
2rVil man sige at denne Tanke at elske Gud i Modsætning til Andre jo ikke lader sig gjennemføre ⓘ – naar Alle ere Χstne: saa vil jeg svare, bilder Du Dig virkelig ind at kunne narre Gud med den Sludder, han veed nok bedst, hvordan Verden er, og at, om han end lader Χstd. forkynde for Alle, saa har det ⓘ nok ingen Nød med at Alle blive det.
Dernæst. Ethvert Msk. er af ⓘ Skaberens Haand saaledes en Forskjellighed, at hvis han virkelig elsker Gud, saa vil han, selv om Alle vare Χstne, alligevel komme i Collision med »de Andre«.
Endeligen, hvis Du har Betænkelighed ved, at det at Alle ere Χstne skulde forhindre Dig i at kunne elske 2v Gud modsætningsviis: saa bliv Missionair hvad dog egl. enhver Χsten er.