Kierkegaard, Søren Uddrag fra Under udgivelsen af Øieblikket

En saadan Lærer var Biskop 👤Mynster. Han var Bank for en heel Slægt. Hvor er Livet ikke blevet nydt af disse mange Msker, der alle, naar de engang i Evigheden med Rædsel maae høre, at dette er ikke Χstd, ville, om jeg saa tør sige, forevise en Seddel med Paategning: 👤Mynster. Thi 👤Mynster var Bank. I den dybeste, eensomste Taushed, hvorved jeg kun underholder mig med mig selv og med min Politie-Viden, pleiede jeg derfor ogsaa at kalde 👤Mynster: Rigsbanken. Jeg sigtede herved til et Bestemt, som 📌Kjøbenhavns Politie vil forstaae; thi det veed naturligviis meget godt, at der for en Deel Aar siden i 📌Nørre Sjelland levede (om han lever endnu, veed jeg ikke; det veed vel Politiet) en Person, som var Politiet tilstrækkeligt bekjendt under Navnet: Rigsbanken. Hans Forretning var at gjøre falske Sedler; og han gjorde dem godt.