Uddrag fra Under udgivelsen af Øieblikket

Berlingske Tidendes naive men sande Bekjendtgjørelse af hans Dødsfald : sigter til Berlingske Tidende, nr. 25, den 30. jan. 1854, hvor det på biskop Mynsters dødsdag meddeles: »Med Veemod vil det Budskab høres trindt om i Landets Egne, at 👤Jacob Peter Mynster, 📌Sjællands Biskop, den danske Kirkes Pryd, den christelige Troes store Vidne, har endt sit Livs Bane. Han blev syg i Løverdags og har udaandet tidligt imorges. Han holdt sin sidste Prædiken anden Juledag endnu med den samme Kraft, hvormed han altid forkyndte Ordet. Hvad han har været og hvad han har virket, er ofte blevet erkjendt; med det vil træde klarere frem nu, naar Blikket ved hans Livs Afslutning gaaer tilbage gjennem de henved 80 Aar, han her levede. En Personlighed, saa plastisk kunne vi sige, som hans, fødes kun sjeldent iblandt os. Han ragede frem i sin Samtid som med sit Væsens Adel, saa ved sin høitbegavede Aand, der aabenbarede sig ikke blot i Kirkens, men ogsaa i Statens og i Videnskabens Tjeneste. Man har lyttet til hans klare, modne Overbeviisnings Røst, hvor den har ladet sig høre, og man vil i Eftertiden ofte med Ærbødighed søge tilbage til det opbyggende og til det belærende Ord, der opbevares i en hidtil uopnaaet Sprogforms Skjønhed, medens hans Navn indtegnes paa den øverste Plads i vor Historie, ved Siden af 👤Oehlenschlägers og 👤Ørsteds« ([sp. 1]).

I trykt udgave: Bind 27 side 693 linje 30