◄ hvad et Dyr maa lide, der bruges til Vivi-Section : Det er usikkert, om SK sigter til en bestemt artikel el. bog om vivisektion ( 690,21), dvs. videnskabelige forsøg med operative indgreb på levende dyr. Vivisektion var en central metode i den eksperimenterende fysiologi, men selvom 📌Danmark havde haft pionerer på området, først og fremmest 👤D.F. Eschricht og 👤P.W. Lund (jf. sidstnævntes afhandling: Physiologische Resultate der Vivisectionen neuerer Zeit, 📌Kbh. 1825), så skete den store udvikling i også denne erfaringsvidenskab først i løbet af sidste halvdel af det 19. årh. Protesterne mod vivisektionen var endnu i Danmark i midten af det 19. årh. spredte; først i 1870'erne opstod en stærk antivivisektionsbevægelse. SK kunne også være inspireret af 👤A. Schopenhauer, hvis skrifter han havde studeret i 1854. Schopenhauer erklærer fx i en note til § 66 i Die Welt als Wille und Vorstellung bd. 1-2, 2. forbedrede og forøgede udg., 📌Leipzig 1844 [1819], ktl. 773-773a; bd. 1, s. 421, at nok har mennesket ret til at spise dyr, da dyrets lidelse derved er mindre end den lidelse for mennesket ikke at spise kød, men han frakender mennesket ret til vivisektion.
I trykt udgave: Bind 27 side 672m linje 1