Kierkegaard, Søren »'Lidelses-Historien'! Christelige taler« : 1850

P424:428


Ad Lidelses-Historien.


Indgang.


Lidelses-Historien!

1

Det christelige Syn.


Hvor mildt og kjerligt end Χstd. indbyder Menneskene, ja alle Msk. til sig, er dog vist at denne Indbydelse ikke er saa ganske ligefrem at forstaae; og vist er det ogsaa, at for den blot msklige Betragtning er Χstd., Χsti Liv, især da hans Lidelse og Død i den Grad Rædsel og Forfærdelse, at intet mere gysende lader sig tænke, ja, at der, dette undtaget, ikke lader sig tænke noget saa gysende. Mskligt talt er nemlig al Trøst og Viisdom indeholdt i følgende Tanke. Opgiv det Jordiske og Verdslige, fornegt Dig selv, tving hele Selvkjerligheden i Dig, bliv ganske Kjerlighed: saa er det umuligt, at Du i Dit Liv kan støde sammen med noget eneste Msk. Sammenstødet mell. Msk og Msk. ligger nemlig i Selvkjerligheden, der igjen forholder sig til det Verdslige og Jordiske; men naar Du bliver ganske Kjerlighed og ganske opgiver det Jordiske og Verdslige, bliver idel Selvfornegtelse og Opoffrelse, kort bliver ganske Kjerlighed: saa er Sammenstødet umuligt. Indtræder det alligevel, saa maa det være, fordi det dog alligevel ikke ganske er lykkedes Dig at opgive Din Selvkjerlighed.

Saaledes den blot msklige Betragtning, her standser den. Nu kommer Χstd, og forkynder, at 👤Jesus Χstus, der var »Kjerligheden«, at han alligevel stødte sammen og rædsomt stødte sammen med Verden, at han blev forfulgt, forhadt, tilsidst bespottet, besp[y]ttet, behandlet som en saa afskyelig Forbryder, at 👤Barrabas blev et Slags retskaffent Msk. i Sammenligning med ham, og endeligen korsfæstet. – og han var Kjerlighed, han var fra Evighed af Kjerlighed, han var fra det Øieblik af, han lod sig føde, og i ethvert Øieblik af sit Liv, indtil det sidste Kjerlighed – han var »Kjerlighed«.a 1Forbarmende Gud hvad vil dette sige. Den blot msklige Betragtning maa fortvivle, og skal den indlade sig paa dette Christelige kan den kun faae den vanvittige Trøst ud deraf: ja, Gud skee Lov, jeg for min Deel er da endnu langt fra at være »Kjerligheden« ell Kjerlighed, jeg har endnu en god Slump Selvkjerlighed i mig, saa mig vil det vel endda gaae ganske godtb; lad mig blot passe paa, ikke i altfor høi Grad at opgive min Selvkjerlighed, saa slipper jeg nok baade for de qvalfulde Anfægtelser og tillige ganske godt fra det i denne Verden, – der korsfæster Kjerlighed, og gaaer i Forbøn for 👤Barrabas.c Det vil sige for den blot msklig Betragtning er Χstus det Forfærdende, 👤Barrabas det Opmuntrende.

a Ny Udgang Almsklig, deri ogsaa indbefattet den jødiske, Fromheds Trøst er indeholdt i følgende Tanke, som kan udtrykkes med et Ord af det gl. T., hvor den erfarne, gudfrygtige, fromme Viismand taler »jeg har været ung og er blevet gl; men aldrig har jeg seet den Retfærdiges Sag forladt af Gud« – og saa kommer Χstd og forkynder, at Χstus, der jo, som aldrig nogensinde noget Msk, var den Hellige og Retfærdige, at hans Sag tidlig var, msklig talt, som tabt, og saaledes msklig talt som forladt af Gud, og endeligen sukker Χstus selv (den Hellige og Retfærdige den eneste Hellige, Retfærdige, der har levet) han sukker min Gud, min Gud hvi haver Du forladt mig.

b og jeg vil formdl. heller ikke blive forsøgt i den Qval , som kun er forbeholdt den eneste Hellige og Retfærdige, at være forladt af Gud, og vel tilnærmelsesviis forbeholdt En i samme Grad som man blot tilnærmelsesviis nærmer sig til at blive renere og retfærdigere.

c og saa slipper jeg vel ogsaa for at forsøges i den Qval

Saaledes for den blot msklige Betragtning afΧsti Liv, Lidelse og Død. Men hvad betyder dette da christeligt? Det betyder, at Verden ikke blot erd middelmaadig, smaalig, selvkjerlig men at den er ond, ja at den ikke blot er ond, men at den er djævelsk. Og videre betyder det, at Χsti Liv, Lidelse og Død er for den blot msklige Betragtning som Forfærdende og Afskrækkende, ja Rædselen selv, det betyder christeligt, at kun Syndensbevidsthed og denne Bevidstheds Qvaler kan saaledes, om jeg saa tør sige, hugge Sporerne i Siden paa Msket, at de (tiltrods for den blot msklig Betragten af Χstd, og tiltrods for at for den blot msklige Betragtning er Χstd. Vanvid) tvinge Msket hen til Χstum; det betyder, at Enhver, der af nogensomhelst anden Grund end fordi Syndsbevidsthedens Qval driver ham, indlader sig med Χstd. og med Χstus, er i en Misforstaaelse, en Vildfarelse betræffende hvad Χstd er.

d ufuldkommen, svag,

Men naar det derimod er saaledes, naar det er Syndsbevidsthedens Qvaler, der drive et Msk. hen til Χstum: er han ifærd med at blive Χsten, og saa forvandler Χstd sig for ham og det Christelige fra at være det meest Forfærdende og Afskrækkende, til det kjerligst Indbydende og den saligste Trøst; thi da forklarer Χstd. at Χsti Død om den end biløbigt er Forbilledets er den dog væsentligt Forsoningens, Forsoningens Død ogsaa for hans Synder, saa om han end ikke drev det til[e]

[e] stræbende efter Lighed med Forbilledet at døe for Χstd, naar han blot troer, at Χstus er død for ham, Χsti Død Forsoningen for hans Synder: saa er han Χsten, fuldt saa vel som Den, der offrer sit Liv for Χstd., hvilken jo ogsaa, selv om han offrede sit Liv 10 Gange for Χstd. lige fuldt vilde behøve, at Χstus var død for ham. Dette een Gang for alle for at forebygge Misforstaaelsen som var Χsti Lidelse og Død væsentligen Forbilledets, medens den væsentligen er Forsoningens, og først saa Forbilledets, først saa kan benyttes i almdl. Forstand til Opbyggelse for Lidende, der lide i Lighed med Χstum, lide i denne Verden.

1 Ny Udgang.