A48144.12VIII1A6781rLad os tale saaledes. Tænk Dig Du var i Besiddelse af alle mulige Lykkens Goder, ►derhos en Smag, en Genialitet til at benytte dem, en Opfindsomhed i at nyde, ja som i Digter-Fortryllelse var hele Dit Liv indrettet; og Enhver der besøgte Dig fra de fjerneste Egne ⓘ selv Reisende fra de Lande, der grændse nærmest til Phantasiens Rige. Alle Alle vare enige om at beundre Din Aand og tause af Forundring over Din Lykke. Hvad manglede Du saa? Du tænker maaskee, at jeg ⓘ vilde sige: Du manglede En til at dele Din Lykke med Dig. Ingenlunde, ogsaa dette indrømmes; thi Ønsket er i min Haand ⓘ føieligere end Alt. Altsaa en Elsket havde Du, et Indbegreb af al Elskværdighed, hun var yndig som ►hiin Høisangens Rose, endnu yndigere, mere blussende ⓘ en østerlandsk Yppighed, mere bly end nordisk Qvindelighed, hun var underholdende som ►en ⓘ 👤Schehersad (i 1001 Nat) og i mere end 1001 Nat. Hvad manglede Du saa? Du tænker ⓘ maaskee, at jeg vil tale om, at dog Alt er saa usikkert, at Lykken saa ofte vexler, saa Du manglede Sikkerhed for at den vedblev. Ingenlunde, ogsaa dette indrømmes Dig. Hvad manglede Du saa? 1v Du tænker maaskee jeg vil sige: Døden er saa – uvis, nei saa vis altid, dette er Forstyrrende. Ingenlunde; ogsaa dette indrømmes Dig. Der indrømmes Dig ►70 Aar aldeles sikkre – hvad manglede Du saa?