◄ Bibel-Foderalet : se tekstredegørelsen til »'Smaastykker' ældre end 1848«, s. 735.
I trykt udgave: Bind 27 side 481 linje 1
◄ Stigen : stigende tiltagen.
I trykt udgave: Bind 27 side 481 linje 2
◄ Luther taler ... om hvorledes hans Tro tiltog ... uden at komme : henviser til følgende passage i Luthers evangelieprædiken over ►Matt 8,1-13 (om 👤Jesu helbredelse af en spedalsk og om officeren i 📌Kapernaum) til 3. søndag efter helligtrekonger i En christelig Postille, sammendragen af Dr. Morten Luthers Kirke- og Huuspostiller, overs. af 👤Jørgen Thisted, 1.-2. del, 📌Kbh. 1828, ktl. 283 (forkortet En christelig Postille); 1. del, s. 159-167; s. 165f.: »Dog ville [vil] vi endnu dvæle lidet ved Betragtningen af den sjeldne, høje og store Tro, hvorpaa Høvedsmanden giver os et saa ypperligt Mønster, at Herren Selv berømmer den overmaade, idet Han vidner: Ej engang i 📌Israel, blandt det hellige Folk, har Han fundet Mage dertil. / Denne Tro sporer Man først deraf, at denne Høvedsmand, skjøndt han ej er nogen Jøde, men en Hedning, dog sender Bud til den Herre Christus, i den fulde Tillid, Han vil ikke lade ham undgjælde derfor, men som Han kan hjælpe, saa [således] vil Han ogsaa hjælpe ham. Thi havde denne Tillid ikke havt fast Rod i hans Hjerte, da vilde Han (som Lucas skriver [►Luk 7,3]) ikke have ulejliget Jødernes Ældste og sendt dem til ham. Men at han sender dem til Ham, er Beviis paa, at han haaber Bønhørelse. / Jevnsides med denne Tro og Tillid finde vi en synderlig høj og stor Ydmyghed, idet han ej agter sig værdig, selv at gaae til Christus og bede Ham, men sender først de Ypperste af Synagogen. Og der [da] han siden hører, at Herren kommer, sender han Ham, som Lucas melder [►Luk 7,6], sine Venner imøde, og lader Ham bede, Han ville ikke umage sig, thi han er ikke værdig, føler han, at Herren skal gaae ind under hans Tag. Herren kan jo, om Han end ikke er personligen tilstede, med et Ord udrette den Sag, hvorom Han bedes [at helbrede officerens tjener].« – Luther: 👤Martin Luther (1483-1546), ty. teolog, augustinermunk (1505-24), prof. i 📌Wittenberg; forlod definitivt augustinerklostret i 1524. Som protestantisk reformator den centrale skikkelse i det opgør og brud med den middelalderlige teologiske tradition, pavemagten og romerkirken, som bl.a. førte til en nyordning af gudstjenesten og det kirkelige liv og til dannelse af en række evangelisk-lutherske kirkeordninger, især i 📌Nordeuropa. Forfatter til en lang række teologiske, eksegetiske, opbyggelige og kirkepolitiske værker, talrige prædikener og salmer; desuden oversatte han Bibelen til tysk.
I trykt udgave: Bind 27 side 481 linje 3
◄ talte i en ældre Theologie ... Synden var mod Gud ... saa stor ... en senere Tid taabeligt : se fx § 30, stk. 3 »Om den evige Fordømmelse og Helvedstraffene«, i SKs gengivelse af 👤H.N. Clausens »Dogmatiske Forelæsninger« i Not1:6, fra 1833-34, hvor det oplyses, at 'de ældre lutherske dogmatikere' som den første grund for helvedstraffenes evighed anførte: »Guds uendelige Majestæt, der maatte fordre uendelig Straf«, SKS 19, 32,2f. Se i øvrigt § 82 »Begriff der Sünde« i 👤K.A. Hase Hutterus redivivus oder Dogmatik der evangelisch-lutherischen Kirche. Ein dogmatisches Repertorium für Studirende, 4. forbedrede udg., 📌Leipzig 1839 [1829], ktl. 581 (forkortet Hutterus redivivus oder Dogmatik), s. 193-195, hvor synd bestemmes som »violatio amoris divini s. religionis« (lat., krænkelse af den guddommelige el. gudfrygtige kærlighed), s. 193f., og i følgende citat fra den luthersk ortodokse dogmatiker 👤D. Hollaz (1648-1713) som: »Aberratio a lege divina, creaturas rationales obligante, culpabilis, et poenam corporalem atque aeternam inferens« (lat., Dadelværdig vildfarelse fra den guddommelige lov, som forpligter de fornuftige skabninger, en vildfarelse, der medfører legemlig og evig straf), s. 194, note 2. I slutningen af samme note hedder det: »In der neuern Moral wird Sünde gemeinlich bezeichnet als 'eine dem Sittenges.[etz] zuwiderlaufende Selbstbestimmung des Willens zur gesetzwidrigen That o. [oder] Unterlassung.'« Se også § 87 »Eintheilungen der Sünde« i Hutterus redivivus oder Dogmatik, s. 208-211, hvor der efter en skelnen ml. 'arvesynd' (lat. 'peccatum habituale') og 'gerningssynd' (lat. 'peccatum actuale') bringes en gennemgang af 'de gamle kirkelige dogmatikeres' adskillelse af de forskellige former for gerningssynder, for hvilke det gælder, at »mittelbar sind alle Sünden wider Gott«, s. 209. Efter en gennemgang af disse forskellige former for gerningssynder oplyses det, at mange 'nyere kirkelige dogmatikere' og 'rationalistiske teologer' »ohne zu bedenken, daß die Größe der Schuld nicht nach äußern Verhältnissen, sdn. [sondern] nach der innern Triebfeder zu messen sey, blieben, mit Verwerfung des allg.[emeinen] Bgr.[Begriffs], bei dem individuellen Factum stehn«, s. 211. – Helvedsstraffene være evige: hentyder til læren om (evigt varende) helvedsstraffe, dvs. om (evig) fordømmelse af de ugudelige, som skal straffes med (evigt varende) pine i 📌Helvede, se ovenfor. Som belæg i NT for læren om (evigt varende) helvedsstraffe henvises bl.a. til ►Matt 25,41; ►Mark 9,47-48; og ►2 Thess 1,9. Se også art. 17 i det første lutherske bekendelsesskrift Confessio Augustana (lat., Den augsburgske Bekendelse) fra 1530.
I trykt udgave: Bind 27 side 481 linje 10
◄ han er som et nyt Msk. : allusion til ►2 Kor 5,17, hvor 👤Paulus skriver: »Saa at, dersom Nogen er i Christo, da er han en ny Skabning: det Gamle er forbigangent, see, Alt er blevet nyt« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 482 linje 5
◄ mislig : betænkelig, tvivlsom; fejlagtig.
I trykt udgave: Bind 27 side 482 linje 10
◄ en Olding : sigter til SKs far, 👤Michael Pedersen Kierkegaard, der blev døbt Michel den 12. dec. 1756 og døde natten ml. den 8. og 9. aug. 1838 i en alder af 81 år.
I trykt udgave: Bind 27 side 482 linje 16
◄ nu i mit 35te Aar : se tekstredegørelsen, s. 895.
I trykt udgave: Bind 27 side 482 linje 20
◄ Afdøethed fra Verden : Det er en central tanke hos 👤Paulus, at mennesket ved Kristus er død fra synden, jf. fx ►Rom 6,2: »Vi, som ere døde fra Synden, hvorledes skulle [skal] vi endnu leve i den?« (NT-1819). Jf. også ►Kol 2,20, hvor Paulus skriver: »Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børne-Lærdom, hvi [hvorfor] besværes I da med Anordninger, som de, der leve i Verden?« (NT-1819). Jf. endvidere ►1 Pet 2,24, hvor det siges, at Kristus »selv bar vore Synder paa sit Legeme, paa Træet, paa det [for at] vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed« (NT-1819). Disse tanker blev inden for dele af mystikken og pietismen skærpet således, at menneskets liv er en daglig afdøen fra synden, fra lysterne og fra verden i selvfornægtelse og fuldstændig løsgørelse fra alt, hvad der har med det timelige, endelige og verdslige at gøre. Herved blev vægten forskudt, fra at mennesket ved Kristus er afdød fra synden, til at mennesket ved troen også skal afdø fra synden og fra verden.
I trykt udgave: Bind 27 side 482 linje 22
◄ de skulle: skal.
I trykt udgave: Bind 27 side 482 linje 32
◄ »Dine Synder ere Dig forladte« : 483,18.
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 12
◄ som Natteposterne ... tilraabe hinanden et Ord : sigter til de natlige vagtposters brug af løsensord el. kodeord.
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 16
◄ cfr Luthers Prædiken ... 19de Søndag efter Trinitatis Slutning : jf. følgende passage i slutningen af 👤Luthers evangelieprædiken over ►Matt 9,1-8 (om 👤Jesu helbredelse af den lamme i 📌Kapernaum) til 19. søndag efter trinitatis i En christelig Postille ( 481,3), 1. del, s. 558f., hvor Luther siger, at Kristus indvortes giver ånden i hjertet og udvortes forkynder syndernes forladelse »med Ordet: Dine Synder ere dig forladne! Det er en offentlig Prædiken om den indvortes Forladelse. / Denne Magt have alle Mennesker, som ere døbte Christne, thi dermed prise de Christus. De have Syndsforladelsens Trøst paa Læben, at de kunne [kan] sige, saa tidt det behøves: 'See, Menneske, Gud tilbyder dig sin Naade og skjænker [eftergiver, tilgiver] dig al din Synd; vær frimodig, dine Synder ere dig forladne – troe det kun, saa er det vist!' Denne Stemme skal ikke ophøre i Christenheden før den yderste Dag. Vær frimodig, dine Synder ere dig forladne! Disse Ord har en Christen altid i Munden; offentligen forkynder han det Ord, hvori Synderne forlades. Paa denne Maade har en Christen Magt at forlade Synder.«
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 18
◄ det Mislige : det betænkelige, tvivlsomme, fejlagtige.
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 22
◄ Pastor Boiesen blæser ad Dr. Rudelbachs Lærdom ... er Patriot : henviser til F.E. Boisens opsats (uden titel) i Dansk Kirketidende, udg. af 👤R. Th. Fenger og 👤C.J. Brandt (bd. 1-8, 1845-53, ktl. 321-325), nr. 139, den 7. maj 1848, bd. 3, 📌Kbh. 1848, sp. 567f. Her skriver Boisen, sp. 567: »Dr. Rudelbach er bleven meget vred over det lille Stykke, jeg forleden lod indrykke i 'Fædrelandet' med Overskriften: 👤Olshausen og Rudelbach. Det maatte jeg nu være belavet paa, ligesom det ogsaa er i sin gode tydske Orden, at han seer ned paa mig saa haanligt som en Elephant paa en Myre. Heldigviis er en Deel af de fornærmelige Udtryk, han bruger mod mig, udenlandske, mig kun halv forstaaelige. Vil man skjelde mig ud, da gjøre man det paa Dansk; skeer det paa Tydsk, Fransk eller Latin da rører det mig slet ikke. Et af disse Udtryk er dog bleven paa Dansk; han sigter mig nemlig for rasende Hovmod. Det faldt mig strax noget fremmed, hvorledes han kunde finde noget Hovmodigt i hvad jeg havde yttret mod ham; men nu indseer jeg nok det Hovmodige maa allerførst ligge deri, at jeg har vovet at staae op mod ham, som blandt de tydske Lærde vel ikke er langt fra at kunne henregnes til en Stjerne af anden Rang, og dernæst ligger det deri, at jeg har erklæret vi vil for Fremtiden ikke leve af de tydske Krummer. Det maa vel sagtens være en rasende Hovmod af os usle Danske. Dr. Rudelbach har ogsaa faaet en forønsket [længselsfuldt ventet] Leilighed til at gjøre os bekjendt med hans Navnkundighed hjemme og ude, bilagt med et Beviis paa Latin fra 📌Erlangen, hvorved han da rigtignok aldeles fordunkler sin ringe Modstander, hvis hele Berømmelse bestaaer deri, at han i sin egen lille Kreds ansees for en ærlig Dansk Mand, der mener det godt med Gud og Fædrelandet.« Boisens patriotisme kommer endnu stærkere til udtryk i følgende passage, sp. 568, hvor han skriver, »at der for Øieblikket føres en Kamp paa Liv og Død mod Tydskerne og det Tydske. Der føres en Heltekamp i Selsvig mod tydsk Overmod og Tyranni, og maa end vort Hjerte bløde ved at see det ædle Danske Blod flyde i Strømme, det opløfter sig dog i os med stolt Glæde, i den sikkre Forudfølelse, at hvad det end skal koste, Seiren skal dog vindes, skal der end flyde mere Blod og rinde flere Taarer end hidtil er skeet. Men der føres ogsaa midt iblandt os en Kamp paa Liv og Død mod det tydske Slangeuhyre, som med sin Gift og sine Bugter er nærved at dræbe og qvæle det Danske Hjerte.« Boisens opsats, »Olshausen og Rudelbach«, stod i Fædrelandet, nr. 107, den 20. april 1848, sp. 341f., og Rudelbachs forsvar, »Svar paa Præsten F.E. Boisens Pasquill imod mig«, i samme avis nr. 110, den 24. april 1848, sp. 367f. – Boiesen: 👤Frederik Engelhart Boisen (1808-82), da. teolog og præst; cand.theol. 1830, fra 1831 lærer ved 📌Borgerdydskolen på 📌Christianshavn, fra 1834 kateket og førstelærer i Store Heddinge og fra 1837 præst i Skjørpinge på 📌Sjælland. Fra o. 1845 tilsluttede han sig 👤N.F.S. Grundtvig og den grundtvigske bevægelse. – Rudelbachs: 👤Andreas Gottlob Rudelbach (1792-1862), da. teolog, præst og forf.; cand.theol. 1820, dr.phil. 1822, superintendent, konsistorialråd og hovedpræst i 📌Glauchau i 📌Sachsen 1828-45; forelæste 1847-48 som privatdocent ved 📌Københavns Universitet, blev fra 1848 sognepræst ved 📌Skt. Mikkels Kirke i 📌Slagelse. Rudelbach var i sine yngre år, mens han endnu var bibelteolog, en stærk tilhænger af N.F.S. Grundtvig og kæmpede indædt sammen med ham mod rationalismen, men brød senere åbent med ham og nærmede sig mere og mere 👤J.P. Mynster og 👤H.L. Martensen.
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 22
◄ holdt Keglebane : var ejer af en keglebane (til offentlig brug).
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 29
◄ i disse Tider : hentyder til, at landet var præget af borgerkrig ml. monarkiets da. og ty. dele; den slesvig-holstenske borgerkrig, senere kaldt Treårskrigen, var brudt ud i april 1848, og da. patriotisk nationalisme var allerede udbredt i kongeriget.
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 31
◄ item : lat., ligeledes, ligesom.
I trykt udgave: Bind 27 side 483 linje 34
◄ Glædes-Piger : prostituerede.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 1
◄ Folkeregjering : Ved kgl. kundgørelse af 4. april 1848 blev de rådgivende provinsialstænder for kongeriget 📌Danmark og for hertugdømmet 📌Slesvig sammenkaldt for at afgive betænkning om indkaldelse af en rigsforsamling. Stænderforsamlingen for 📌Sjællands, 📌Fyns og 📌Lolland-Falsters stifter samt 📌Færøerne blev ved patent af 4. april 1848 indkaldt til møde den 26. april i 📌Roskilde; og stænderforsamlingen for 📌Nørrejylland blev ved patent af 29. maj 1848 indkaldt til møde den 13. juni i 📌Viborg. Ved lov af 7. juli 1848 blev der udskrevet valg til Den Grundlovgivende Rigsforsamling bestående af 193 medlemmer. Valget fandt sted den 5. okt., og den nyvalgte rigsforsamling trådte første gang sammen den 23. okt. 1848 i 📌København med det formål at udarbejde og vedtage en fri forfatning. Jf. Chronologisk Register over de Kongelige Forordninger og Aabne Breve, samt andre trykte Anordninger, udg. af 👤J.H. Schou, fortsat af 👤J.L.A. Kolderup Rosenvinge, bd. 25, 1. hefte, Kbh. 1849, s. 22-24, s. 60, s. 95-105 og s. 126.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 4
◄ M. : menneske.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 7
◄ ordentligviis : sædvanligvis, normalt.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 8
◄ hvo : hvem.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 13
◄ saa synes: således.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 20
◄ hvor : hvordan.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 21
◄ i Maximum : højst.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 36
◄ Fortjeneste som Josephs Brødre af Joseph : hentyder til beretningen i ►1 Mos 37 om 👤Josef og hans brødre, hvor det fortælles, at Josef, patriarken 👤Jakobs yndlingssøn, pådrog sig sine brødres misundelse og vrede, hvorfor de en dag ude i marken greb ham og smed ham i en cisterne, og da der kom en ismaelitisk karavane forbi, besluttede de at sælge ham til ismaelitterne.
I trykt udgave: Bind 27 side 484 linje 37
◄ een Længsel ... hiin socratiske at døe og at være død : hentyder til 👤Platons dialog 👤Faidon, 64a, hvor 👤Sokrates forklarer Simmias og 👤Kebes, hvorfor filosoffen kan være ved godt mod, når han skal dø: »De, der paa den rigtige Maade beskjæftige sig med Philosophien, synes nemlig, skjøndt Mængden ikke bemærker det, ikke at tragte efter andet, end det at døe og være død. Er nu dette sandt, vilde det jo være urimeligt, at de i deres hele Liv ikke tragtede efter andet, end dette, og dog, naar det selv kom, vare mismodige over det, de i saa lang Tid havde tragtet og stræbt efter.« Udvalgte Dialoger af Platon, overs. af 👤C.J. Heise, bd. 1-3, 📌Kbh. 1830-38, ktl. 1164-1166; bd. 1, s. 14 (jf. Platons Skrifter, udg. af 👤Carsten Høeg og 👤Hans Ræder, bd. 1-10, Kbh. 1992 [1932-41]; bd. 3, s. 170).
I trykt udgave: Bind 27 side 485 linje 2
◄ Socrates han har døiet ... at Numerus er Regjeringen : hentyder formentlig til flere af 👤Platons dialoger, især 👤Sokrates' Forsvarstale, 👤Gorgias og Staten, hvor modsætningen mellem filosoffen/Sokrates og flertallet spiller en væsentlig rolle. Se fx Sokrates' Forsvarstale, 31e-32a, hvor Sokrates siger, at ingen, der går imod mængden og forsøger at bremse lovløshed i byen, kan regne med at overleve; en mand, der virkelig kæmper for det retfærdige, må holde sig for sig selv og ikke fremtræde offentligt, hvis han blot en kort tid vil overleve. Den samme tanke går gennem hele Staten, især i de centrale 5.-7. bog, hvor filosoffens uddannelse diskuteres, og hvor filosofstyret sættes over for pøbelvældet, hvilket bl.a. kommer til udtryk i den vigtige passage, 473d-e, om filosoffen som idealstatens leder. Og både i Gorgias og i Staten beskrives det demokratiske samfund som et samfund, der er henvist til flertallets lyster, og hvor de, der skulle opdrage (de intellektuelle, dvs. digterne, talerne og politikerne) alene er ude efter at behage mængden, fordi magten er i mængden. – Socrates: el. Sokrates (o. 470-399 f.Kr.), gr. filosof; udviklede sin tænkning i dialog med sine samtidige; søgte gennem sin majeutiske metode (sin jordemoderkunst) at forløse andre, der i forvejen var svangre med viden, og at hjælpe dem af med deres vrangforestillinger, hvilket altid skete i samtalens form. Han blev anklaget for at antage andre guder end dem, staten anerkendte, og for at fordærve 📌Athens ungdom; en folkedomstol i Athen kendte ham skyldig, og han blev henrettet med et bæger gift, som han tømte med sindsro. Han har intet skriftligt efterladt sig; hans karakter, samtalekunst og lære er hovedsagelig blevet skildret af tre samtidige forfattere, nemlig af 👤Aristofanes i komedien Skyerne, af 👤Xenofon i de fire 'sokratiske' skrifter, herunder mindeskriftet om Sokrates Memorabilia, og af Platon i dialogerne. – Numerus: lat., tal, antal; flertallet, mængden.
I trykt udgave: Bind 27 side 485 linje 3
◄ i Aabenbaringens Bog bruges saaledes prægnant : henviser til ►Åb 13,18: »Her er Viisdom! Hvo [den] som haver Forstand, beregne Dyrets Tal; thi det er et Menneskes Tal, og dets Tal er sex hundrede tresindstyve og sex« (NT-1819). Se også ►Åb 15,2.
I trykt udgave: Bind 27 side 485 linje 7
◄ »i disse Tider, nu da Krigen....« : 483,31. Første gang, biskop 👤J.P. Mynster synes at referere direkte til krigen, er i prædikenen til pinsedag, søndag den 11. juni 1848, se nr. VI »Vort Samfund i Christi Kirke. Paa første Pintsedag« i Prædikener holdte i Aaret 1848, 📌Kbh. 1849, ktl. 232, s. 67-81; s. 68, hvor Mynster i sin indledning siger: »det Onde i Menneskelivet ligger os nu saa nær, at man vel kunde spørge os: Hvorledes tænke I paa, i denne Tiid at holde en Fest? hvorledes kunne [kan] I i Dag møde her med festlige Følelser?« Og mod slutningen hedder det, s. 79f.: »Du 📌Danmarks Folk! I disse Tiders uhyre Bevægelser udgik nys det Spørgsmaal til dig: Vil du bevare og forsvare dine Fædres Land, det Land, hvorfor de have udgydt deres Blod, hvilket de have dannet og ordnet for dig, og efterladt dig som en skiøn Arv, hvilken du skal eie og bruge? vil du give det til Priis for Vold og Uret, for Sviig og Troløshed og Meeneed? vil du lade de Fremmede trænge ind, og forstyrre dine Love og Rette, og lære dig andre Skikke og et andet Tungemaal? Da reiste Folket sig, og svarede med een Stemme: Nei! og hvad endog den Almægtige, som raader over Jordens Riger, har besluttet over os, det skal skrives i Verdens Aarbøger, at i disse Farens Dage vort Folk fra de Første til de Sidste var rede at offre Liv og Blod og Gods og Fredens lange Ro for at værne om de Klenodier, som Vold og List vilde frarøve det.« Og Mynster henviser atter direkte til krigen i nr. VII »Der er en retfærdig Gud over os Alle. Paa første Søndag efter Trinitatis«, den 25. juni 1848, i Prædikener holdte i Aaret 1848, s. 82–95; s. 86.
I trykt udgave: Bind 27 side 485 linje 16
◄ nu : hentyder til krigen ( 483,31).
I trykt udgave: Bind 27 side 485 linje 24
◄ »Fædrelandet« : da. avis, grundlagt i 1834 af prof. 👤C.N. David og adjunkt, cand.theol. 👤J.D. Hage som ugeblad, udkom fra dec. 1839 seks dage om ugen og havde i midten af 1840'erne o. 1500 abonnenter. Fra midten af 1841 bestod redaktionen af SKs ven 👤J.F. Gjødwad og af 👤Carl P. Ploug. Avisen var den liberale oppositions vigtigste talerør frem til systemskiftet i marts 1848 og forsatte med at være de nationalliberales organ. I 1848 havde avisen o. 1.000 postabonnenter (dvs. abonnenter uden for 📌København) og næppe under det dobbelte antal abonnenter i alt.
I trykt udgave: Bind 27 side 485 linje 26
◄ salvede en Qvinde Χsti Hoved ... kun hun erindret : henviser til beretningen i ►Matt 26,6-13 om salvningen i 📌Betania, hvor det fortælles: »Men der [da] 👤Jesus var i Bethania, udi 👤Simons den Spedalskes Huus, da kom en Qvinde til ham, som havde en Alabasters Krukke med meget kostelig [kostbar] Salve, og udøste den paa hans Hoved, der han sad tilbords. Men der hans Disciple det saae, bleve de fortrydelige, og sagde: hvortil tiener denne Spilde? Thi denne Salve kunde [have] været solgt til en høi Priis, og givet til de Fattige. Men der Jesus det mærkte, sagde han til dem: hvi [hvorfor] giøre I denne Qvinde Fortred? hun haver jo giort en god Gierning imod mig. Thi I have altid Fattige hos Eder; men mig have I ikke altid. Thi at hun udgød denne Salve paa mit Legeme, det haver hun giort for at flye mig tiljorde [forberede mig til begravelse]. Sandelig siger jeg Eder: hvorsomhelst dette Evangelium bliver prædiket i den ganske Verden, skal og [også] det, hun haver giort, omtales til hendes Ihukommelse« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 485 linje 34
◄ smigre for : være indsmigrende over for, lefle for.
I trykt udgave: Bind 27 side 486 linje 18
◄ Naar I ikke see Tegn og Undergjerninger ville I ikke troe : fri gengivelse af ►Joh 4,48, hvor 👤Jesus til den kongelige embedsmand i 📌Kapernaum siger: »dersom I ikke see Tegn og Undergierninger, ville [vil] I ikke troe« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 1
◄ et Forsyn : sml. kap. 2, andet afsnit, »Hvad Skriften lærer om Guds Forsyn og de skabte Tings Opholdelse«, § 2.a, i Lærebog i den Evangelisk-christelige Religion, indrettet til Brug i de danske Skoler (af 👤N.E. Balle og 👤C.B. Bastholm, gerne omtalt som Balles Lærebog), 📌Kbh. 1824 [1791], ktl. 183, s. 22: »Gud sørger for alle sine Skabninger, de mindste med de største, og skaffer dem alle det fornødne til deres Ophold, samt vogter og beskiermer dem«; § 3, s. 23: »Gud, som er Verdens Herre og Regent, bestyrer med Viisdom og Godhed, hvadsomhelst der skeer i Verden, saa at baade det Gode og det Onde faaer et saadant Udfald, som han finder tienligst [mest formålstjenligt, gavnligst]«; og § 5, s. 24f.: »Hvad der møder os i Livet, enten det er sørgeligt eller glædeligt, bliver os tilskikket af Gud i de bedste Hensigter, saa at vi altid have Aarsag til at være fornøiede med hans Regiering og Bestyrelse.«
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 5
◄ forsøgt : (hårdt) prøvet.
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 8
◄ piner ud : udpiner.
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 8
◄ Anti-Climax : af gr. anti-, 'imod', og gr. klimaks, 'trappe, stige'; stilfigur, der betegner et retorisk fald.
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 9
◄ qvasi : lat., egl. 'ligesom', pseudo.
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 11
◄ Mærker : kendetegn.
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 18
◄ til Forargelse : til anstød.
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 28
◄ Crisis : dom, afgørelse; afgørende vending, vendepunkt.
I trykt udgave: Bind 27 side 487 linje 37
◄ tak dem Skam til : det skal de ikke have nogen tak for.
I trykt udgave: Bind 27 side 488 linje 10
◄ deres Zuthat : sml. Papir 283:1, fra 1843-44, i SKS 27, 275,6, hvor der henvises til »Einleitung« til G.W.F. Hegels Phänomenologie des Geistes, udg. af 👤J. Schulze, 📌Berlin 1832 [1807], ktl. 550, i 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45; bd. 2, s. 59-72; s. 70-72 (Jub. bd. 2, s. 67-80; s. 78-80); se kommentaren, hvor stedet hos Hegel citeres.
I trykt udgave: Bind 27 side 488 linje 11
◄ vistnok : rigtignok, sandt nok.
I trykt udgave: Bind 27 side 488 linje 25
◄ Prædiken af Löffler (cfr Handbuch ... Beredsamkeit ... Weber. 1845. 1ste Deel p. 189.) : henviser til »Predigt über Matth. 9, 1-8. Von der Vergebung der Sünden. Aus Dr. Josias Friedrich Christian Löffler's Predigten, dritter Band, zweite Ausgabe. 📌Jena und 📌Leipzig 1798« i Handbuch deutscher Beredsamkeit: enthaltend eine Uebersicht der Geschichte und Theorie der Redekunst, zugleich mit einer vollständigen Sammlung deutscher Reden jedes Zeitalters und jeder Gattung, udg. af 👤Oskar Ludwig Bernhard Wolff (1799-1851), bd. 1-2, (»Verlag von 👤Carl B. Lorck«) Leipzig 1846 (jf. ktl. 250-251, hvor bd. 1 er fra 1845); bd. 1 Die geistliche Beredsamkeit, s. 189-200. Löffler indleder sin prædiken således, s. 189f.: »Meine christlichen Zuhörer! Unter den wichtigen Religionslehren, über welche wir in unserer Jugend und in der Folge häufig unterrichtet werden, ist unstreitig die von der Vergebung der Sünden eine der erheblichsten. Wer empfindet es nicht, daß er dieser Vergebung bedarf? wer wünscht nicht, derselben würdig zu sein, und sie zu erhalten? und worüber ist der christliche Religionsunterricht ausführlicher, als eben über die Art, wie wir uns bekehren, wie wir Vergebung bei Gott suchen, und uns derselben würdig erhalten sollen? / So wichtig aber diese Lehre, und so häufig der Unterricht darüber ist: so scheint es doch, als wenn Vorurtheile mancher Art herrschend blieben, welche von desto schädlichern Folgen sind, da durch sie der Tugendeifer geschwächt, und der Mensch dabei in eine zu große, und doch fruchtlose Aengstlichkeit versetzt zu werden pflegt. / Das erstere geschieht, wenn man nicht nur die Vergebung der Sünden als ein leicht zu erhaltendes Geschenk ansieht, sondern auch in der Meinung stehet, daß mit der Versicherung derselben, und mit der Gewißheit, daß Gott nicht zürne, alle, auch die natürlichen, Folgen der Sünde aufgehoben wären, und nun wähnt, daß die Sünde und das Laster, deren Folgen so leicht aufgehoben werden, minder furchtbar sei. Leicht geht der Mensch von einem Aeußersten zu dem andern über; und daher giebt es Andere, welche, durch unrichtige Vorstellung von Gott geleitet, sich der qualvollsten Angst überlassen, und bei dem ernstlichsten Vorsatze der Besserung, dennoch vor Gott zittern, und es schwer halten, ihn, den Allgütigen, zur Verzeihung geneigt zu machen. / Da wir Alle der Vergebung bei Gott bedürfen, und da zu wünschen ist, daß auch wir weder sie leicht hoffen oder zu viel davon erwarten, noch uns einer zu angstvollen Empfindung dabei überlassen: so glaube ich, für Alle, die wir uns gern an wichtige Theile des Religionsunterrichtes erinnern lassen, etwas der Aufmerksamkeit nicht Unwerthes zu thun, wenn ich von dieser wichtigen Sache, aus Veranlassung unseres heutigen Evangeliums, ausführlicher rede. Gott gebe, daß wir auch hier die Wahrheit finden!« – Löffler: 👤Josias Friedrich Christian Löffler (1752-1816), ty. evangelisk teolog; fra 1782 prof. i 📌Frankfurt a. O., fra 1788 generalsuperintendent og overkonsistorialråd i 📌Gotha. Löffler, der var rationalist, kritiserede den kirkelige lære om treenigheden og om 👤Jesu satisfaktion. – Weber: sigter til 👤Johann Jacob Weber (1803-80), ty. boghandler og forlægger; siden 1834 forlagsboghandler i Leipzig. I 1837 blev da. fødte Carl Berendt Lorck medindehaver af Webers forlag, og sammen grundlagde de i 1843 Illustrirte Zeitung; i 1845 foretog de efter fælles overenskomst en adskillelse af deres forretningsforbindelse, hvor Lorck overtog de fleste bogtitler, der kom til at danne grundstammen i hans eget forlag. Formentlig er 1. opl. af 1. bd. af Handbuch deutscher Beredsamkeit udkommet på Webers forlag, mens den usolgte del af oplaget efter forretningsadskillelsen har fået nyt titelblad med angivelse af C.B. Lorcks forlag og året 1846. Et eksemplar af bd. 1 udg. på J.J. Webers forlag i 1845 har imidlertid ikke ladet sig fremskaffe.
I trykt udgave: Bind 27 side 489 linje 1
◄ til den Værkbrudne: stat op og gaae : hentyder til beretningen i ►Matt 9,1-8 om Jesu helbredelse af den lamme (i NT-1819 'den Værkbrudne') i 📌Kapernaum. Da nogle kom med en lam til 👤Jesus, sagde han til ham, v. 2: »Søn! vær frimodig, dine Synder ere dig forladte.« Nogle skriftkloge tænkte, at han derved bespottede Gud, men Jesus sagde til dem, v. 4-6: »hvi [hvorfor] tænke I saa ondt i Eders Hierter? Thi hvilket er lettere? at sige: dine Synder ere dig forladte? eller at sige: staae op, og vandre? Men at I skulle [skal] vide, at Menneskens Søn haver magt paa Jorden at forlade Synder, da siger han til den Værkbrudne: staae op, og tag din Seng op, og gak [gå] til dit Huus« (NT-1819). Da rejste den lamme sig og gik hjem. I genfortællingen af parallelberetningen i ►Mark 2,1-12 i 👤S.B. Hersleb Lærebog i Bibelhistorien. Udarbeidet især med Hensyn paa de høiere Religionsklasser i de lærde Skoler, 3. opl., 📌Kbh. 1826 [1812], ktl. 186 og ktl. 187, s. 189, siger Jesus til de skriftkloge: »Hvilket er lettest at sige: Dine Synder ere dig tilgivne, eller: stat op og gaae!« Hvorimod han til den lamme siger: »Staa op! tag din Seng, og gak til dit Huus.« ►Matt 9,1-8 er evangelietekst til 19. søndag efter trinitatis ( 483,18). – stat: arkaiserende imperativ af 'stå'.
I trykt udgave: Bind 27 side 489 linje 7
◄ Prædikeforedraget : den fremførte prædiken.
I trykt udgave: Bind 27 side 489 linje 8
◄ falde paa : få det indfald, finde på.
I trykt udgave: Bind 27 side 489 linje 19
◄ lærer den augsburgske Confession ... maa aabenbares ... hvor stor Synder han er : henviser formentlig til art. 25 »Om Skriftemaal« i det første lutherske bekendelsesskrift Confessio Augustana (lat., Den augsburgske Bekendelse) fra 1530, se Den rette uforandrede Augsburgske Troesbekjendelse med sammes, af 👤Ph. Melanchthon forfattede, Apologie, overs. af 👤A.G. Rudelbach, 📌Kbh. 1825, ktl. 386, s. 83f., hvor det bl.a. hedder: »Absolutionen er [ikke blot det nærværende Menneskes Stemme eller Ord, men] Guds Ord, og tilsiges [i Guds Sted og] af Guds Befaling. Ogsaa læres med Flid om Kirkens Nøglers Magt at løse og binde, og vises, hvor trøstelig den er for de bedrøvede Samvittigheder, dertil, at Gud kræver, at man skal troe Absolutionen ikke mindre, end man hørte Guds egen Røst af Himlen, og at denne Troe paa Christum i Sandhed erholder og annammer Syndernes Forladelse.« Om synd, se også art. 2 »Om Arvesynden«, s. 46: »Iligemaade lære de [reformatorerne], at efter 👤Adams Fald alle Mennesker, som naturlig fødes, undfanges og fødes i Synden; det er: at de alle fra Moders Liv af ere fulde af ond Lyst og Tilbøielighed, og kunne [kan] ikke af Naturen have nogen sand Gudsfrygt eller nogen sand Troe til Gud, og at denne medfødte Syge eller oprindelige Brøst er i Sandhed Synd, hvilken fordømmer og paafører ogsaa nu den evige Død saa mange, som ikke formedelst Daaben ved den Hellige Aand vorde gjenfødte.«
I trykt udgave: Bind 27 side 489 linje 23
◄ gjør Loven En til Synder : hentyder formentlig til ►Rom 7,7-14, hvor 👤Paulus skriver: »Hvad skulle [skal] vi da sige? Er Loven Synd? Det være langt fra! Men jeg kiendte ikke Synden uden ved Loven; thi end Begierligheden kiendte jeg ikke, dersom Loven ei havde sagt: Du skal ikke begiere. Men Synden, som tog Anledning af Budet, virkede al Begierlighed i mig; thi uden Lov er Synden død. Jeg levede nogen Tiid uden Lov, men der [da] Budet kom, blev Synden levende igien; og jeg døde, og det Bud, som var givet til Liv, det fandtes at geraade mig til Død; thi Synden, som tog Anledning af Budet, forførte mig og dræbte mig ved samme. Saaledes er vel Loven hellig, og Budet er helligt og retfærdigt og godt. Er da det, som er godt, blevet mig til en Død? Det være langt fra! Men Synden, paa det [for at] den skulde kiendes som Synd, er det, som, formedelst det Gode, virkede mig Døden, paa det Synden formedelst Budet skulde vorde overvættes syndig. Thi vi vide, at Loven er aandelig; men jeg er kiødelig, solgt under Synden« (NT-1819).
I trykt udgave: Bind 27 side 489 linje 32
◄ et sandt Ord af Luther (etsteds i hans Postil) ... Gud til at bruge de Svage : hentyder måske til 👤Luthers epistelprædiken over ►Rom 15,4-13 (om Kristi eksempel) til 2. søndag i advent i En christelig Postille ( 481,3), 2. del, s. 24, sp. 2: »Thi et Christen-Menneske lever kun, for at være Andre til Gavn og Baade [nytte], for at udrydde Menneskenes Laster, men ikke Menneskene selv. Vil han nu ikke fordrage Nogen, ikke omgaaes Nogen, som er skrøbelig, saa opfylder han ikke sit Kald. (...) Vilde du ikke taale noget ondt eller skrøbeligt Menneske om dig, da viiste du dermed, at du ikke vilde hjælpe noget Menneske til Forbedring. / Derfor lader os lære af denne Epistel, hvorlunde en christelig Vandel og Kjærlighed ikke bestaaer deri, at den finder fromme, retfærdige, hellige Mennesker, men deri, at den gjør Mennesker fromme, retfærdige, hellige, og lader dette være sit Arbejd, sin Øvelse her paa Jorden, det skee nu ved at straffe, bede, fordrage, eller ved noget andet, hvortil den er istand. Ligesaa lidet lever et Christen-Menneske for at finde rige, stærke, sunde Mennesker. Hvorfor da? For at forvandle Fattige, Svage, Syge dertil.«
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 2
◄ et evigt Billede : sml. fx 👤J.L. Heibergs afhandling »Om Malerkunsten i dens Forhold til de andre skjønne Kunster« i 👤Perseus, Journal for den speculative Idee bd. 1-2, 📌Kbh. 1837-38, ktl. 569; bd. 2, s. 101-181; s. 122, hvor Heiberg skriver, »at Maleriet skal fremstille det Transitoriske, hvorom vi vilde ønske, at det ikke var transitorisk. Dette vil nemlig sige, at Maleriet skal vise os den foranderlige, synlige Skjønhed som uforanderlig og blivende, altsaa det Transitoriske under Evighedens Form.« Heiberg formulerer sin opfattelse med reference til G.E. Lessings skrift 👤Laokoon, oder über die Grenzen der Malerei und Poesie (1766), kap. III, jf. 👤Gotthold Ephraim Lessing's sämmtliche Schriften bd. 1-28, 📌Berlin 1825-27, bd. 29-32, Berlin og 📌Stettin 1828, ktl. 1747-1762; bd. 2, 1825, s. 121-397; s. 147-152.
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 5
◄ cfr. Journalen NB4 etsteds langt henne : jf. journaloptegnelsen NB4:135, fra marts el. april 1848, hvor SK skriver: »Det kunde være interessant, engang i Exempler at udvikle hvad der æsthetisk og kunstnerisk forstaaes ved evige Billeder, hvilket Stemningens Grund-Forhold der maa være mell. Billedets enkelte Dele for at høre sammen til et evig Billede. / En Baad i Kallebro-Strand, en Baad med een Mand i, som staaer bagerst i Enden, stagende [stangende] Aal, hvorved han tvinger Baaden til at løfte den anden Ende i Veiret – et fiint nüanceret Graa-Veir: det er et evig Billede. En almdl. Seilbaad i Kallebrostrand er intet evigt Billede og hvorfor ikke, fordi en Seilbaad intet væsentlig Forhold har til Kallebrostrands Eiendommelighed. / Esrom-Søe fordrer en Seilbaad, men med Damer i.« SKS 20, 351.15-25.
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 5
◄ Ladegaards-Aaen : å, der ledte vand fra Damhussøen og Leersøen til 📌Peblinge Sø og løb det sidste stykke langs 📌Ladegaardsvej (nuv. Åboulevarden), inden den mundede ud i Peblinge Sø ved dæmningen ml. denne og 📌St. Jørgens Sø (se kort 3, A-B,2-3).
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 9
◄ derhos : yderligere, desuden.
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 12
◄ hiin Høisangens Rose : hentyder til ►Højs 2,1.
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 21
◄ en Schehersad (i 1001 Nat) : 👤Scheherzade i den arabiske eventyrsamling Tusind og én nat. I rammefortællingen til denne samling fortælles det om kong 👤Schahriar, at han hver nat lod sin vesir, dvs. øverste embedsmand, føre en jomfru til sig for at forlyste sig med hende, og at han om morgenen befalede vesiren at dræbe hende. Da vesirens egen datter, Scheherzade, stod for tur, tryllebandt hun kongen i tusind og én nat med sine eventyr. Da hun morgenen efter den sidste nat trådte frem for ham med de børn, hun i al hemmelighed havde avlet med ham, giftede han sig med hende. Jf. Tausend und eine Nacht. Arabische Erzählungen, overs. af 👤G. Weil, bd. 1, udg. af 👤A. Lewald, 📌Stuttgart 1838, bd. 2-4, 📌Pforzheim 1839-41, ktl. 1414-1417.
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 23
◄ 70 Aar : den traditionelle angivelse af den tid, et menneske har at leve; går tilbage til ►Sl 90,10: »Vore leveår kan være halvfjerds, eller firs, hvis kræfterne slår til.«
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 30
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 32
◄ Du var jo Din egen Lykkes Smed : spiller på ordsproget 'Enhver er sin egen lykkes smed', som findes i en række forskellige version, optegnet som nr. 5794 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, 📌Kbh. 1879; bd. 1, s. 639.
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 33
◄ i hiin ... Ynglings Pallads, der manglede eet Vindue : hentyder til samtalen ml. sultanen Soliman og 👤Aladdin i 3. akt, scenen »Aladdins Pallads«, i 👤Adam Oehlenschlägers lystspil Aladdin, eller Den forunderlige Lampe, i Poetiske Skrifter bd. 1-2, 📌Kbh. 1805, ktl. 1597-1598; bd. 2, s. 75-436; s. 247f.: »Soliman. / Jeg har endnu, saalænge jeg har levet, / Ey seet saa herligt og saa skiønt et Pallads, / Men siig mig, elskte Søn! da Alting dog / Er fuldført med saamegen Flid og Kunst, / Hvi [hvorfor] er det ene Vindue da ey færdigt, / Her midt i Salen? // Aladdin. / Store Soliman! / Min Sultan og min Fader! Alting skylder / Jeg Eders Godhed; til et svagt Bevis / Paa min Ærbødighed og Kierlighed, / Saa lod jeg dette Vindue ufuldendt, / At I, min Fader! kunde lade lægge / Den sidste Haand derpaa, saa Bygningen / Var nødt til, ligesom, at takke Eder / For sin Fuldendelse. // Soliman. / En udtænkt Artighed. / Aladdin! Du henrykker mig. Imorgen / Jeg strax vil sende mine Mestre hid.«
I trykt udgave: Bind 27 side 490 linje 34
I trykt udgave: Bind 27 side 491 linje 4
◄ Krydsen : det at gå på kryds og tværs af hinanden, vekslen.
I trykt udgave: Bind 27 side 491 linje 13
◄ hvad der ligger henkastet »Noget om det at elske.« : sigter til Papir 415, i SKS 27, 491f.
I trykt udgave: Bind 27 side 491 linje 24
◄ Noget om det at elske : sml. Papir 414, i SKS 27, 491.
I trykt udgave: Bind 27 side 491 linje 26
◄ Simplex : lat., usammensat ord el. ordforbindelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 492 linje 17
◄ Major til General : dvs. general-major, den laveste grad inden for generalklassen.
I trykt udgave: Bind 27 side 492 linje 19
◄ Som politisk Forfatter : 493,5. 👤F.C. Sibbern ( 492,30) begyndte sin politiske forfattervirksomhed i 1830'erne under diskussionerne om indførelse af provinsialstænder, jf. Bemærkninger ved den kongelige Anordning angaaende Provindsialstænders Indførelse i 📌Danmark med nogle almindelige Forerindringer, Undersøgelser og Forslag betræffende [angående] det endnu Ubestemte samt et Tillæg om Trykkefrihedstilstanden hos os, 📌Kbh. 1832, og skrev samtidig og derefter en lang række skrifter og artikler i såvel tidsskrifter som aviser om politiske emner.
I trykt udgave: Bind 27 side 492 linje 30
◄ Sibbern : 👤Frederik Christian Sibbern (1785-1872), da. filosof og forf.; 1810 cand.jur., 1811 dr.phil. på en retsfilosofisk afhandling, fra 1813 ekstraordinær og fra 1829 ordinær prof. i filosofi og assessor i konsistoriet ved 📌Københavns Universitet, var i 1830'erne en af SKs lærere.
I trykt udgave: Bind 27 side 492 linje 30
◄ Geert W. : sigter til 👤Gert Westphaler i 👤Ludvig Holbergs komedie Mester Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer. Gert Westphaler, der plager folk ved igen og igen at tale om de samme ting og at fortælle om, hvad han oplevede og gjorde på sin rejse til 📌Kiel, se scene 7, 8, 18 og 24 i den anden version i én akt (fra 1724; den første version i fem akter er fra 1723), jf. Den Danske Skue-Plads bd. 1-7, 📌Kbh. 1758 el. 1788 [1731-54], ktl. 1566-1567; bd. 1 (1 akt-versionen). Bindene er uden årstal og sidetal.
I trykt udgave: Bind 27 side 492 linje 31
◄ Dandseboder : lokaler, hvor der afholdes offentlig dans, især spøgefuldt el. foragteligt om dansebuler.
I trykt udgave: Bind 27 side 493 linje 2
◄ betræffende S. : angående 👤Sibbern.
I trykt udgave: Bind 27 side 493 linje 3
◄ I et sidste Numer af Aftenbladet ... for 37de Gang : sigter til 👤F.C. Sibberns artikel »Foranledigede Betragtninger i politisk Hensigt« bestående af »XXXVII. / Ogsaa et Ord om Uroen og atter eet om Reactionen« og »XXXVIII. / Angaaende Vaabenstilstandsbetingelserne« på forsiden af Nyt Aftenblad, nr. 164, den 15. juli 1848. Sibberns artikelserie »Foranledigede Betragtninger i politisk Hensigt« var blevet påbegyndt på forsiden af Nyt Aftenblad, nr. 50, den 29. feb. 1848. – Aftenbladet: Nyt Aftenblad, da. konservativ avis, udkom opr. 1824-26 (1822-23 under titlen Aftenblad), red. af litteraten 👤A.E. Boye, og igen sept. 1844 - okt. 1848 (jan. 1843 - aug. 1844 under titlen Aftenbladet), det første år atter under redaktion af A.E. Boye, derpå af juristen 👤H. Trojel. Nyt Aftenblad, der modtog økonomiske tilskud fra 👤Christian VIII, støttede politisk kongen og hans regeringsprincipper, men havde i begyndelsen af 1848 kun o. 400 abonnenter. Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 bd. 1, 📌Odense 1988, s. 144 og s. 177f.
I trykt udgave: Bind 27 side 493 linje 5
◄ Han varsler en Reaktion mod ... Ministerium ... »Nord og Syd.« : sigter til følgende passage i nr. XXXVII i 👤Sibberns artikel på forsiden af Nyt Aftenblad ( 493,5): »De tale om en Reaction, som spøger. Javist spøger den. Men hvad vil Dette sige? Den laver sig [gør sig rede] til at rejse sig af Graven, for at holde Dommedag med Dem, som sidde høit udi egen Indbildning. Og den vil komme fra alle fire Verdens Hjørner. Fra den gamle Dygtigheds Side vil den komme, og gid vi nu maatte faae den grundige og omfattende Kritik af den hele Oppositions Færd fra 1840 af, som vi fra denne Dygtigheds Haand haabe. Fra den unge Genialitets Side vil den komme eller staaer der allerede lyslevende under Skikkelse af 'Nord og Syd', og skal nok varetage sig selv, saa at den ikke forspilder sig. Fra Fremtidens store sociale Opgavers allerede længe dannede Arnested vil den komme eller er vel ogsaa allerede tilstede for længe siden. Fra den christelige, religiøse og ethiske Opfyldtheds Side vil den komme, og her tænker jeg ogsaa, at vi allerede have den.« Forud har Sibbern redegjort for, at den opståede uro over en våbenstilstand i borgerkrigen ( 483,31), der varsler en reaktion, har sin baggrund i ånden fra 20. marts 1848 fremkaldt af den tanke: »Fædrelandet er i Fare«; 20. marts var dagen, da rygtet om et slesvig-holstensk oprør nåede 📌København. Med »Nord og Syd« refererer Sibbern til Nord og Syd. Et Maanedsskrift, udg. af 👤M.A. Goldschmidt ( 493,34). – det nu bestaaende Ministerium: sigter til »Martsministeriet«; efter at kongen den 21. marts 1848 havde opløst sit hidtidige ministerium, udnævnte han det første konstitutionelle ministerium under ledelse af statsrådspræsident, grev A.V. v. Moltke den 24. marts, deraf navnet »martsministeriet«.
I trykt udgave: Bind 27 side 493 linje 10
◄ veed Trøst m: H: t: den Confusion ... »Redakteuren af ... Flyveposten.« : sigter til første afsnit af nr. XXXVIII i 👤Sibberns artikel på forsiden af Nyt Aftenblad ( 493,5): »Jeg kan ingenlunde betragte disse Betingelser [for våbenstilstand ( 493,10)] som ugunstige for os, og jeg haaber ogsaa, at det vil vise sig, at vore Diplomaters Seighed har sin gode Andeel med i dette Udfald. Naar man i 📌Holsteen – det vil sige naar Slesvigholsteinerpartiets Mænd – betragter dem som meget sørgelige, saa er det vel klart, at de maae betragte dem saa; men desto mindre have vi Aarsag dertil. (...) Men det gjelder nu kun tilstrækkeligen at oplyse Folkemassen i 📌Kjøbenhavn og virke ind paa den, førend Dagen til de optagne Skibes Frigivelse kommer, for at ikke en farlig Tumult skal opstaae, ja en formelig [ligefrem] Forhindring fra Folkemassens Side, imod hvilken det altid vilde være høist betænkeligt at ville sætte, og høist krænkende for vor National- og Æresfølelse at skulle sætte, Anvendelsen af Borgervæbningsmagten; hvilket endda vilde forudsætte, at man havde den først ganske paa sin Side. Jeg fortrøster mig i denne Henseende især til Adresseavisens og Flyvepostens Redacteurers sindige patriotiske Veltænkenhed og Følelse for Vigtigheden af god Ordens Opretholdelse. Men sikkert vil ogsaa Ministeriet sørge for en formelig solenn [ligefrem lovformelig] Adresse, eller hvad man nu vil kalde den, til Folket.« – Adresseavisen: daglig betegnelse for Kiøbenhavns Kgl. allene privilegerede Adresse-Contoirs Efterretninger, udg. 1759-1909 (navnet undergik mindre forandringer i tidens løb), det vigtigste organ for de københavnske averteringer og bekendtgørelser. Bortset fra Berlingske Tidende var Adresseavisen det eneste blad i København, som havde ret til at indrykke avertissementer mod betaling; fra 1800 udkom avisen seks dage om ugen, og i 1848 lå oplaget på o. 7000 eksemplarer. Fra okt. 1810 var Adresseavisen redigeret af seminarist 👤Jens Jetsmark. Især i perioden 1836-39 bragte Adresseavisen artikler af politisk konservativt indhold (bl.a. af F.C. Sibbern og 👤N.F.S. Grundtvig). Jf. 👤Jette D. Søllinge og 👤Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 bd. 1, 📌Odense 1988, s. 108-112. – Flyveposten: alm. betegnelse for Flyve-Posten, da. konservativt dagblad, grundlagt 1845, udg. og siden dets første nummer den 2. jan. 1845 red. af journalisten 👤Edvard Meyer; fik som folkelig nyheds- og underholdningsavis stor udbredelse og havde 1848-50 o. 7.000 abonnenter, i 1848 tillige 287 postabonnenter (dvs. abonnenter uden for København). Jf. Jette D. Søllinge og Niels Thomsen De danske aviser 1634-1989 bd. 2, Odense 1989, s. 114f.
I trykt udgave: Bind 27 side 493 linje 19
◄ drikke Duus med Skarpretteren : allusion til 👤Ludvig Holbergs komedie Mester 👤Gert Westphaler eller Den meget talende Barbeer (2. akt, 4. scene i 5 akt-versionen (1723); 8. scene i 1 akt-versionen (1724)), hvor Gert Westphaler beretter, hvordan han uforvarende kom til at drikke dus med den slesvigske bøddel. Jf. Den Danske Skue-Plads ( 492,31) bd. 1 (1 akt-versionen). Bindene er uden årstal og sidetal.
I trykt udgave: Bind 27 side 493 linje 33
◄ den litteraire Foragteligheds ... Student Goldschmidt : sigter til den da.-jødiske journalist og publicist 👤Meïr Aron Goldschmidt (1819-87), der i 1840 havde grundlagt det satiriske ugeblad Corsaren og været dets egentlige redaktør til 1846, hvor han afhændede bladet og tiltrådte en étårig udenlandsrejse. Han var bl.a. forf. til En Jøde. Novelle af 👤Adolph Meyer. Udgiven og forlagt af M. Goldschmidt, 📌Kbh. 1845, ktl. 1547; fra dec. 1847 udgav og redigerede han Nord og Syd. Et Maanedsskrift, hvortil han selv var hovedleverandør af stof. Goldschmidt blev student i 1836, tog 'examen philologicum' i 1837 og 'philosophicum' i 1839. – Sibbern ... kalder ham: det ungdommelige Genie: 493,10.
I trykt udgave: Bind 27 side 493 linje 34
◄ Løsgænger : en, som ikke har fast opholdssted, tjeneste el. næringsvej. If. 3. bog, kap. 19, § 16, i 👤Chr. V's Danske Lov (1683) var løsgængere hjemfaldne til straf, jf. § 2-3 i forordning af 21. aug. 1829, der fastsætter straffen til fængsel i 5-30 dage, mens gentagelse straffes med forbedringshusarbejde i op til 1 år, en straf, der fordobles for hver ny pågribelse.
I trykt udgave: Bind 27 side 493m linje 1
◄ Etatsraad Sibbern : 👤F.C. Sibbern ( 492,30) fik titel af 'virkelig etatsråd' den 28. juni 1845; titlen var if. den borgerlige rangforordning af 14. okt. 1746 (med ændringer ved bekendtgørelse af 12. aug. 1808) placeret i 3. klasse (af i alt ni) som nr. 3.
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 1
◄ allerede flere Gange taget Ære af hinanden : se fx »III. Angaaende Maanedskrivtet 'Nord og Syd'« i 👤F.C. Sibberns artikelserie »Foranledigede Betragtninger i politisk Hensigt« ( 493,5) på forsiden af Nyt Aftenblad, nr. 57, den 8. marts 1848, hvor Sibbern roser det tredje hefte af 👤M.A. Goldschmidts maanedsskrift Nord og Syd ( 493,34) og bl.a. skriver: »En sand Glæde er det for mig, at Udgiveren af 'Nord og Syd' i lignende Retning med Resoluthed forfægter den sande men lidet kjendte Friheds Sag imod Herskelystenheden, imedens han tillige viser, at den saakaldte Frihedstragten kun gaaer ud paa, at vi istedetfor for een skulle [skal] faae en Mængde allernaadigste Herrer.« Og videre: »Men især maa jeg fremhæve, at Hr. Goldschmidt har Mod til at sige vore Bevægelsesmænd reent ud, at man skal 'gjøre 👤Frederik den Syvendes Tid til en virkelig Forberedelsestid, hvis Maal ikke skal naaes i Hast, til Mai, men hvis Opgave er, at lade alle Spirer voxe og modnes.'« I det næste hefte af Nord og Syd kvitterer Goldschmidt i afsnittet om 📌Danmark i artiklen »Europæiske Forhold« og i afsnittet »5. 'Aftenbladet'« i artiklen »Politiske Kritiker«, se Nord og Syd bd. 2 »Andet Qvartal 1848«, s. 1-6; s. 5f., og s. 66-69, hvor Goldschmidt skriver, s. 67: »Vi vende os til 'Aftenbladet'; vi kunne [kan] det. Vor Stilling i Pressen er eiendommelig; mellem vor tidligere og nuværende Virksomhed [dvs. ml. Corsaren og Nord og Syd] ligger halvandet Aar, og fornuftig benyttet er halvandet Aar et Svælg af Tid, hvori man kan kaste Alt, hvad der bør glemmes. Desuden roser 'Aftenbladet' os; vi ønske Intet ivrigere end Leilighed til at gjøre Gjengjæld.«
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 4
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 14
◄ er den beundrede Individualitet : se fx referencen til 👤M.A. Goldschmidts genialitet i afsnittet »XXXVII. / Ogsaa et Ord om Uroen og atter eet om Reactionen« i 👤F.C. Sibberns artikel »Foranledigede Betragtninger i politisk Hensigt« på forsiden af Nyt Aftenblad, nr. 164, den 15. juli 1848 ( 493,10).
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 14
◄ »Corsaren.« : hentyder formentlig til 👤M.A. Goldschmidts »Svar til 'Fædrelandet' af 24de, 27de, 29de og 31te December 1847« i Nord og Syd ( 493,34), 1. kvartal, 2. hefte (annonceret som »Udkommen« i Adresseavisen, nr. 20, den 25. jan. 1848), bd. 1, s. 226f.: »Corsaren talte indirecte, satirisk, destruerende; den kunde maaskee rive et Huus ned, men ikke lægge en Steen til et nyt. Dette blev tilsidst, som 'Fædrelandet' siger, 'Hr. G.[oldschmidt] utaaleligt'.« Hertil skriver Goldschmidt i en fodnote, s. 227: »Men vi 'fordømme' aldeles ikke Corsaren. Det er stadig vor Mening, at den var et Blad, der er berettiget i enhver Literatur, naar det faaer skabt sig et Publikum og bliver rigtig opfattet. Den stod i Veien for G.[oldschmidt]'s Udvikling, og desaarsag forlod han den; men den har nu fundet Andre, for hvis Udvikling den ikke staaer i Veien.«
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 15
◄ 7 Aar i Forbedringshuset : sigter til den forbedring, som straffefanger burde blive genstand for, når de hensattes på åremål i 📌Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset på 📌Christianshavn (se kort 2, C4).
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 19
◄ offentlig Fruentimer : prostitueret.
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 20
◄ tales der ... nu omstunder ... Ingen mere Martyr : Hvis der er en kilde, er den ikke identificeret.
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 25
◄ saadan til en vis Grad : vending, SK ofte anvender som udtryk for det ikke at ville fuldt og helt, men (tvesindet) kun delvist, halvhjertet, se fx følgende passus i »En Leiligheds-Tale«, første afdeling af Opbyggelige Taler i forskjellig Aand (1847): »I Grunden er dette Udtrykket for al Tvesindethed i Forhold til det Gode, at den kun vil det til en vis Grad«, SKS 8, 172,32f.
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 28
◄ protestere det : gøre indsigelse imod det, erklære det ugyldigt (jf. udtrykket: at protestere en veksel el. gældsfordring, dvs. at erklære den ikke rettidigt betalt, ikke-accepteret el. dækningsløs).
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 30
◄ Martyrer : ældre form af: martyr.
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 31
◄ ell. : ellers.
I trykt udgave: Bind 27 side 494 linje 33
◄ I selv skulle: skal.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 8
◄ i Theateret lee vi Alle af Kameraterne : sigter til 👤A.E. Scribes vaudeville La Camaraderie, ou la Courte Echelle (1836), overs. til da. af 👤Carl Borgaard under titlen Kammeraterne. Comedie i fem Acter af Scribe, 📌Kbh. 1839 (nr. 115 i Det kongelige Theaters Repertoire bd. 5). Fra premieren den 14. nov. 1839 blev stykket i alt opført 15 gange på 📌Det kgl. Teater frem til den 2. jan. 1844; derefter blev det først igen optaget i sæsonen 1848-49, hvor det spilledes den 17., 19., 22., 27. nov. og den 7. og 19. dec. 1848. Komedien viser, hvordan man ved et kammeratskab, som består i, at man allevegne fremhæver og roser hinanden, kan komme frem i verden, mens den, der står udenfor, ikke har nogen chance. Om relationen ml. Papir 420:1 og journaloptegnelsen NB8:45, se tekstredegørelsen, s. 896.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 10
◄ ell. : ellers.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 12
◄ Martin Hamerich : 👤Martin Johannes Hammerich (1811-81), da. teolog, skolemand, litteraturhistoriker og politiker; 1833 cand.theol., 1836 magister på afhandlingen Om Ragnarokmythen og dens Betydning i den oldnordiske Religion (den første disputats på da.; SK modtog et eksemplar med dedikation, ktl. 1950) og fra 1842 bestyrer for 📌Borgerdydskolen på 📌Christianshavn.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 16
◄ Spilleværk : bagatel.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 21
◄ M.H. : 👤Martin Hammerich ( 495,16).
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 23
◄ skuffer : bedrager.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 23
◄ betræffende : angående.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 23
◄ Et Skoleprogram hvert Aar med en lille Afhandling af Hr Mag. : sigter til Efterretninger om 📌Borgerdydskolen paa 📌Christianshavn i Skoleaaret 1842-43, udgivne af Mag. 👤M. Hammerich, Skolens Forstander. / Indbydelsesskrift til den aarlige Hovedexamen fra 14de til 19de Juli 1843, 📌Kbh. [u.å.], 42 sider; Om de lærde Skolers Reform. / Indbydelsesskrift til den aarlige Hovedexamen i Borgerdydskolen paa Christianshavn, fra 15de til 18de Juli 1844, udgivet af Mag. M. Hammerich, Skolens Forstander, Kbh. [u.å.], 46 sider (Hammerichs afhandling »Om de lærde Skolers Reform« findes s. 1-23); Om Realskolens Væsen, og om Realclasserne i Borgerdydskolen paa Christianshavn. / Indbydelsesskrift til den aarlige Hovedexamen, fra 17de til 21de Juli 1845, udgivet af Mag. M. Hammerich, Skolens Forstander, Kbh. [u.å.], 56 sider (Hammerichs afhandling »Om Realskolens Væsen, og om Realclasserne i Borgerdydskolen paa Christianshavn« findes s. 3-28); Bemærkninger om Religionsunderviisningen i den lærde Skoles høiere Classer af 👤L. Gude, Candidat i Theologien. / Indbydelsesskrift til den aarlige Hovedexamen i Borgerdydskolen paa Christianshavn fra 15de til 18de Juli 1846, udgivet tilligemed Skoleefterretninger af Mag. M. Hammerich, Skolens Forstander, Kbh. [u.å], 66 sider (Gudes afhandling »Bemærkninger om Religionsunderviisningen i den lærde Skoles høiere Classer« findes s. 1-29); Om den rette Grundighed, i Anledning af den store Trængsel af Lærefag især i lærde Skoler. / Indbydelsesskrift til den aarlige Hovedexamen i Borgerdydskolen paa Christianshavn fra 19de til 22de Juli 1847, udgivet tilligemed Skoleefterretninger af Mag. M. Hammerich, Skolens Forstander, Kbh. [u.å], 50 sider (Hammerichs afhandling »Om den rette Grundighed« findes s. 3-24); og Kort Udsigt over det høiere Skolevæsen i Sverrig, med Ønske om et nøiere Samqvem mellem de tre Rigers Skoler. / Indbydelsesskrift til den aarlige Hovedexamen i Borgerdydskolen paa Christianshavn fra 17de til 20de Juli 1848, udgivet tilligemed Skoleefterretninger af Mag. M. Hammerich, Skolens Forstander, Kbh. [u.å], 60 sider (Hammerichs afhandling »Kort Udsigt over det høiere Skolevæsen i Sverrig« findes s. 3-46).
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 27
◄ 30 ell. 40rd: rigsdaler, da. møntfod siden 1713, ved forordning af 31. juli 1818 delt i rigsbankdaler (i samtiden ofte blot kaldt 'rigsdaler' og forkortet 'rd'), mark og skilling, i 1875 afløst af kroner (2 kroner for 1 rigsdaler). Der gik 16 skilling på en mark, og 96 skilling, svarende til 6 mark, på 1 rigsbankdaler. Et par sko kostede 3 rigsdaler og et pund rugbrød 2-4 skilling. I Hof- og Stadsretten havde en dommer 1.200-1.800 og en fuldmægtig 400-500 rigsdaler i årsløn. En pige i huset fik højst 30 rigsdaler om året foruden kost og logi. Christelige Taler (1848) kostede 2 rigsdaler og 3 mark. SKs udgifter til papir og trykning af To opbyggelige Taler (1844), 59 sider, i et oplag på 500 eksemplarer var 43 rigsdaler og 61 skilling, se SKS K5, 31.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 29
◄ et meget stort Oplag ... faae hvert sit Exemplar : Oplysningen har ikke ladet sig verificere.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 30
◄ 8 a 10 a 20 Pagina : 495,27.
I trykt udgave: Bind 27 side 495 linje 33
◄ Berlingske T. : Berlingske Tidende, gængs forkortelse for Den Berlingske politiske og Avertissements-Tidende, da. avis, grundlagt i 1748, udkom fra jan. 1845 to gange dagligt med især politik, nyheder, anmeldelser, handelsstof, en føljeton og annoncer.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 2
◄ et Smule-Specimen: prøvestykke.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 3
◄ Candidat-Prosa : If. journaloptegnelsen DD:29, fra juli 1837, i SKS 17, 231,18-22, stammer udtrykket fra den ty. satiriske forf. 👤G.C. Lichtenberg, se G.C. Lichtenberg's Ideen, Maximen und Einfälle. Nebst dessen Charakteristik, udg. af Gustav Jördens, bd. 1, 2. udg., 📌Leipzig 1831 [1827], og bd. 2, 1. udg., Leipzig 1830, ktl. 1773-1774; bd. 1, s. 122: »Ein Mensch wählt sich ein Thema, beleuchtet es mit seinem Lichtchen, so gut er's hat, und schreibt alsdann in einem gewissen erträglichen Modestyl seine Alltagsbemerkungen, dergleichen jeder Sekundaner auch hätte machen, aber nicht so faßlich ausdrücken können. Für diese Art zu schreiben, welches die Lieblingsart der mittelmäßigen und untermittelmäßigen Köpfe ist (...), habe ich kein besseres Wort, als Kandidaten-Prose finden können. Es wird höchstens das ausgeführt, was die Vernünftigen schon bei dem bloßen Wort gedacht haben.«
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 4
◄ saa var 101 ude : fast udtryk, 'så var spillet tabt' el. 'så var Pokker løs'; 'hundrede og ét' er et kortspil, som vindes af den spiller, der først får 101 point.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 4
◄ en Tale i skandinavisk Selskab : 496,11. »Det skandinaviske Selskab«, stiftet i sept. 1843 med 👤J.L. Heiberg som medindbyder til stiftelsen og som medlem af bestyrelsen, hvis første formand var 👤H.N. Clausen. Selskabet, der eksisterede 1843-56, havde til formål at fremme kendskabet til de øvrige nordiske landes kultur og statsliv, at foranstalte nordiske sammenkomster, at udgive småskrifter og at afholde foredrag om nationale emner.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 7
◄ Bladene anmelde : se følgende kommentar.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 8
◄ udgiver man den : sigter til Om de fremmede Ord i vort Modersmaal. 1. Om deres Mængde og Skadelighed. Et Foredrag i det skandinaviske Selskab den 18de December 1847 af Mag. 👤Martin Hammerich (udg. af Det skandinaviske Selskab), Kbh. 1848 (forkortet Om de fremmede Ord i vort Modersmaal). Sml. følgende notits på forsiden af Literaturbladet. Følgeblad til »Flyveposten«, nr. 3, den 16. dec. 1848: »Om de fremmede Ord i vort Modersmaal. Om deres Mængde og Skadelighed. Et Foredrag i det skandinaviske Selskab den 18de Oct. 1847 af Mag. Martin Hammerich, Skolebestyrer. 📌Kjøbenhavn, udgivet af det skand. Selskab, 1848. / Tilhørerne af hiint Foredrag i det skandinaviske Selskab ville [vil] mindes, med hvilken Interesse det blev hørt, uagtet det jo dog dreiede sig om en Gjenstand, som meget vanskeligt lader sig afvinde nogen Side, der er istand til at interessere Tilhørerne. Men ogsaa ved Gjennemlæsningen have vi fundet os fængslet i en ualmindelig Grad, ikke alene ved den Grundighed, hvormed Sagen er behandlet, men tillige ved det Lune, Forf. har lagt for Dagen ved Exempler paa Anvendelsen af fremmede Ord i det danske Sprog, hvoraf mange ere ligesaa slaaende som comiske. Dette Foredrag kunde iøvrigt have tjent som et godt Indlæg i Sprogstriden ved Rigsdagen; ialtfald vilde dette have gjort denne Strid ulige interessantere.«
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 11
◄ »nu er Øieblikket« : 496,16.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 11
◄ nu er Rigsdagen sammenkaldt : sigter til, at Den Grundlovgivende Rigsforsamling var blevet sammenkaldt ved plakat af 3. okt.; den trådte sammen første gang den 23. okt. 1848 ( 484,4).
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 12
◄ staaer der i Bogen ... paatænkt ... endnu en Afhandling : sigter til indledningen til det efterskrift, dateret den 19. nov. 1848, der er trykt med mindre typer, og som følger efter foredraget i Om de fremmede Ord i vort Modersmaal ( 496,11), s. 28, hvor 👤Hammerich skriver: »Efter at have viist, at Sprogrensningen ikke kan være nogen ligegyldig Sag for den, der har sit Modersmaal kjært, var det min Hensigt, i et andet Foredrag at paavise den Fremgangsmaade hermed, som svarer til Sprogets naturlige Udviklingsgang.« Hvorefter Hammerich udkaster idéskitser til måder, hvorpå fremmedord kan renses ud af det da. og de skandinaviske sprog.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 13
◄ »Nu er Øieblikket dertil« siger Forf. ... at udgive dette Foredrag : sigter til afslutningen af det med mindre typer trykte efterskrift ( 496,13) i Om de fremmede Ord i vort Modersmaal ( 496,11), s. 29, hvor 👤Hammerich skriver: »Jeg havde netop fuldendt Forarbeiderne til et Foredrag herom, da dette Aars Begivenheder droge Tankerne til en ganske anden Side af vor folkelige Udvikling. Men skjøndt jeg hverken har havt Sind eller Leilighed til at bringe det begyndte Arbeide tilende, har jeg i den Stemning for Modersmaalets Reenhed, som netop i den sidste Tid har viist sig baade vaagen og virksom, og endnu mere i den Modstand, som mislykkede Forsøg kunne [kan] fremkalde og undskylde, troet at finde Opfordring til at offentliggjøre det ifjor holdte Foredrag særskilt. Det fremtræder her efter det oprindelige Udkast, uden de, forøvrigt ikke betydelige, Udeladelser, hvortil jeg havde fundet Anledning ved at tillempe det til mundtligt Foredrag.«
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 16
◄ confinium : lat., grænse, grænseområde.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 20
◄ Narrestreger : en nars påfund; spøgefulde, tåbelige, absurde påfund el. foretagender.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 32
◄ eet af Rigsdagsmøderne ... anstille intetsigende Sprogbemærkninger : se fx følgende reportage i Fædrelandet, nr. 277, den 31. okt. 1848, sp. 2203: »Rigsforsamlingen / har i sit Møde idag sluttet den foreløbige Forhandling af Forretningsordenen eller gjennemgaaet Udkastets Bestemmelser fra § 11-32. Ved et Par Puncter, nemlig Spørgsmaalene om der skal tales fra et bestemt Sted (en Talerstol) eller ikke, og om Kugleafstemning bør tilstedes, fik Debatten noget mere Liv, end en Forhandling af rent formelle Gjenstande ellers pleier at have. Da den egenlige Forhandling var tilende, vexledes nogle Yttringer angaaende det i Udkastet gjorte Forsøg paa at erstatte de fremmede Konstord ved danske Benævnelser, forsaavidt sadanne haves eller paa en naturlig Maade kunne [kan] dannes. Denne Bestræbelse blev fra de fleste Sider bifaldt.« For et fyldigere referat af diskussionen om fordanskning af fremmedord, se gengivelsen af det syvende møde den 31. okt. 1848 i Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen, nr. 18, 1848, sp. 133-136, hvoraf det fremgår, at debatten blev indledt af pastor 👤C.H. Visby og søgt afsluttet af 👤Martin Hammerich, der sagde, sp. 135: »Da den ærede Rigsdagsmand for 📌Kjøbenhavns 5te Valgdistrict (Duntzfelt) har taget til Indtægt netop for de fremmede Ord, at vi have meget alvorlige Ting at forhandle, maa jeg bemærke, at naar det er vort Kald at forhandle Grundloven og de andre Udkast, som blive os forelagte, saa er det ogsaa vort kald at vedtage de Udtryk, hvori Loven skal affattes, og derved ogsaa fremhjælpe et og andet dansk Ord, der venter paa at faae Sprogbrug i det politiske Liv. I Anledning af hvad den ærede Rigsdagsmand for Kjøbenhavns 6te District (Visby) har yttret, skal jeg blot udtale, at jeg anseer det for en af de farlige Grundsætninger, her at ville opstille et saadant 'Enten, Eller', som han har gjort. Han giver os Valg imellem at holde paa alle de fremmede Ord og da ikke blot dem, vi have arvet fra de preussiske Provindsialstænder, men ogsaa dem, vi herefter kunne optage fra det Franske og Engelske, 'Bureau', 'Cloture', o. s. v. – jeg antager, at det vil man ikke bestemme sig til –, eller at ombytte dem alle paa eengang med danske Ord, og det vilde man vel endnu mindre bestemme sig til; thi de fremmede Ord kunne vi være temmelig sikkre paa at faae ud af Sproget, men et mislykket dansk Ord bliver vanskeligt at udrydde. Vil man lade Sproget udvikle sig som hidtil, maa man forlade den Regel: enten at ville have lutter danske Ord, eller uden videre beholde alle de fremmede. Reglen maa være at beholde de fremmede Ord, som man endnu ikke kan erstatte, men snarest muligt bortskaffe dem, man kan undvære.«
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 33
◄ Mag. H. (...) paa Rigsdagen : 👤M. Hammerich var valgt til medlem af Den grundlovgivende Rigsforsamling i 1. valgdistrikt i 📌København, se 👤Fr. Barfod Dansk Rigsdagskalender, Kbh. 1856, s. 79.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 35
◄ vil maaskee ind i en Comitee : Den grundlovgivende Rigsforsamling nedsatte flere komiteer, der skulle forberede sager til behandling i forsamlingen, fx var der nedsat en komite, der skulle fremlægge 'Udkast til Regulativet for Forretningsordenen' ( 496,33).
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 36
◄ Manuprenseren : det at trykke folk i hånden for at søge at indsmigre sig hos dem el. for at søge gennem dem at få et embede; lobbyisme.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 36
◄ kneeb (...) paa Muskaten : fast udtryk, dels sparede på de gode, dyre ting, især mht. mad og drikke, dels holdt igen med at drikke.
I trykt udgave: Bind 27 side 496 linje 38
◄ höchsten : egl. höchstens, ty., høchstens, højst.
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 1
◄ Hver Rigsdagsmand : hvert medlem af Den Grundlovgivende Rigsforsamling ( 484,4).
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 1
◄ Der blev bedet for den i alle Kirker : se reskript af 12. okt. 1848 fra kongen til kultusministeren (skole- og undervisningsministeren), hvori kongen – med henvisning til, at han har sammenkaldt den rigsforsamling, der skal forhandle »Udkast til Loven om Rigets fremtidige Forfatning«, og at disse forhandlinger vil være af største vigtighed – fastsætter som sin vilje, »at der ved Gudstjenesten næstkommende 18de Søndag efter Trinitatis, som er den 22de i denne Maaned, i alle Landets Kirker skal skee Forbøn for den Dagen efter sammentrædende Forsamling og dens alvorsfulde Forehavende, saa at Menighederne allevegne anraabe den Almægtige om hans Bistand og Velsignelse, at Alt hvad der foretages maa geraade til Guds Ære, til Folkets Bedste fra Slægt til Slægt, og til Held og Glæde for Os, som ikke søge Vor Styrke i den os af vore Forfædre overantvortede [overdragne] Magt men i Folkets Kjærlighed. / I Overeensstemmelse hermed ville [vil] Vi, at Præsterne paa hvert Sted indrette Deres Prædiken og den hele Gudstjeneste.« Dansk Kirketidende ( 483,22), nr. 160, den 22. okt. 1848, bd. 4, 📌Kbh. 1849, sp. 80.
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 2
◄ dens Mine ... været den dybeste Alvor : sml. 👤M. Hammerichs indlæg i rigsdagsdebatten om sprogbrug ( 496,33).
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 2
◄ hiin uforglemmelige Sprog-Dag : 496,33.
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 3
◄ Hurtigskrivere ... optegnede disse evig mindeværdige Ord : sigter til, at der under møderne i Den grundlovgivende Rigsforsamling var stenografer til stede, der noterede alt, hvad der blev sagt, hvorefter det blev trykt in extenso i Beretning om Forhandlingerne paa Rigsdagen ( 496,33). – Hurtigskrivere: (fordanskning af) stenografer.
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 4
◄ 150, ikke almdl. Mænder men Rigsdagsmænd : Den Grundlovgivende Rigsforsamling havde 152 medlemmer, 114 folkevalgte og 38 kongevalgte, se 👤Fr. Barfod Dansk Rigsdagskalender ( 496,35), s. 79-84. – Mænder: dagligsprog el. barnesprog, ofte om store kraftige mandspersoner.
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 8
◄ indskummer : indhøster.
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 11
◄ det kommer igjen, sagde Skrædderen : hentyder til citatordsproget »Det kommer igien, sagde Skrædderen, han gav sin So Flesk«, optegnet i Dansk Ordbog, udg. af Videnskabernes Selskabs Bestyrelse, bd. 3, 📌Kbh. 1820, s. 247, sp. 2. Sml. nr. 1473 i 👤N.F.S. Grundtvig Danske Ordsprog og Mundheld, Kbh. 1845, ktl. 1549, s. 56, og. nr. 4921 i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat bd. 1-2, Kbh. 1879; bd. 1, s. 550.
I trykt udgave: Bind 27 side 497 linje 12