Kierkegaard, Søren Uddrag fra Om Rosenkilde, Mynster, Goldschmidt m.m.

Subscriptions-Forholdet har, efter hvad jeg har forvisset mig om, følgen[de] gode Egenskaber. 1) bidrager det ikke ubetydeligt til at Bøgerne læses. Synet af en Bog isærdeleshed en stor Bog virker paa mange Mennesker høist besynderligt om en[d] ganske mskligt. Man har kjøbt og betalt den store Bog, og mener allerede dermed at have bragt et patriotisk Offer. Men idet man saa seer Bogen an, gyser man tilbage for dette vidtløftige Arbeide og det falder En end ikke ind at begynde paa at læse den, den bliver hensat i Reolen. Paa Andre virker det anderledes. Synet af den store Bog fremkalder en vis phantastisk-høitidelig Stemning, »jeg skal dog« siger man til sig selv »jeg skal dog virkelig en gang gjøre Alvor af ret tilgavns at læse den Bog igjennem – og derpaa bliver Bogen henlagt. Imidlertid udkommer der en lille Bog, og nok en lille Bog, som naturligviis ikke gjøre Indtrykket af det Høitidelige, de blive læste – og den store Bog bliver høitideligt liggende ulæst. Der er som bekjendt intet Farligere end at komme i Berøring med det Høitidelige, og intet maaskee Utaknemligere end at være anseet for noget Overordl. En Mand, der længere har levet i Udlandet og erhvervet et berømt Navn, vender hjem til sit Fødeland, og søger Ansættelse. Han henvender sig til Regjeringen; der svares »ih naturligviis, ham maa der gjøres noget Overordentligt for« – og ved Aarets og ved næste Aars Udgang er der ganske rigtigt gjort Adskilligt for en heel Deel mindre Betydelige – men for ham, ja for ham, er der gjort det Overordl., at der slet Intet er gjort. Det Overordentlige maa endnu bestandigt prise sig lykkeligt, om det ikke gaaer det værre end efter 👤Henriks Forklaring hos 👤Holberg Rangspersonerne: de blive sat øverst til Bords men de faae det daarligste Stykke af Stegen. Og den store Bog bliver indbunden og sat i Reolen – men den bliver ikke læst.