B33_2353gVIII2B1871►Subscriptions-Forholdet har, efter hvad jeg har forvisset mig om, følgen[de] gode Egenskaber. 1) bidrager det ikke ubetydeligt til at Bøgerne ⓘ læses. Synet af en Bog isærdeleshed en stor Bog virker paa mange Mennesker høist besynderligt om en[d] ganske mskligt. Man har kjøbt og betalt den store Bog, og mener allerede dermed at have bragt et patriotisk Offer. Men idet man saa seer Bogen an, gyser man tilbage for dette vidtløftige Arbeide og det falder En end 442ikke ind at begynde paa at læse den, den bliver hensat i Reolen. Paa Andre virker ⓘ det anderledes. Synet af den store Bog fremkalder en vis ⓘ phantastisk-høitidelig Stemning, »jeg skal dog« siger man til sig selv »jeg skal dog virkelig en gang gjøre Alvor af ►ret tilgavns at læse den Bog igjennem – og derpaa bliver Bogen henlagt. Imidlertid udkommer der en lille Bog, og nok en lille Bog, ⓘ som naturligviis ikke gjøre Indtrykket af det Høitidelige, de blive læste – og den store Bog bliver høitideligt liggende ulæst. Der er som bekjendt intet Farligere end at komme i Berøring med det Høitidelige, og intet maaskee Utaknemligere end at være anseet for noget ►Overordl. En Mand, der længere 2 har levet i Udlandet og erhvervet et berømt Navn, vender hjem til sit ⓘ Fødeland, og søger Ansættelse. Han henvender sig til Regjeringen; der svares »ih naturligviis, ham maa der gjøres noget Overordentligt for« – og ved Aarets og ved næste Aars Udgang er der ganske rigtigt gjort Adskilligt for en heel Deel mindre Betydelige – men for ham, ja for ham, er der gjort det Overordl., at der slet Intet er gjort. Det ⓘ Overordentlige maa endnu bestandigt prise sig lykkeligt, om det ikke gaaer det værre end efter ►👤Henriks Forklaring hos 👤Holberg Rangspersonerne: de blive sat øverst til Bords men de faae det daarligste Stykke af Stegen. Og den store Bog bliver indbunden og sat i Reolen – men den bliver ikke læst.
Ved Hjælp af Subscription faaer derimod Læseren den store Bog i mindre Dele – og den store Bog bliver ⓘ læst.
2) bidrager det til at bringe en vis Ro i Forholdet mell. Læser og Forfatter.
En Forfatter overtager Forpligtelser til 3 Læserne, men paa den anden Side er saa dog ogsaa Subscribenterne igjen som havde de Forpligtelser mod dem selv i Forhold til denne Forfatter, paa hvis Skrifter ⓘ de nu engang have subscriberet. Forholdet er vel ikke som mell. en Menighed og ►dens beskikkede Lærer, men som mell. en Menighed og den af den selv valgte Lærer. I ethvert Tilfælde ordner Forholdet sig naturligt og let, og der undgaaes mange af de Forstyrrelser, der ⓘ ellers ►urolige Forholdet mell. Læser og Forfatter. Subscribenten er fritagen for selv at passe paa, om der er kommet noget Nyt af den Forfatter, Subscr. foranlediges ikke til først nysgjerrigt at ville vente og høre hvad Andre sige, Forfatteren begynder ikke som ell. med hver ny Skrift forfra. ⓘ Nei Subscribenten modtager sit Exemplar, finder det i sin Orden, at han læser, føler ingen Anledning til at spørge Andre om han skulde kjøbe og læse den Bog, har maaskee som oftest læst det Udkomne førend den fordærvelige Tid begynder, da Snakken om den er kommen i Gang. O, og selv 443om der stundom i denne 4 Snakken kan være indeholdt een og anden sand Bemærkning, Det hvad man velmeent maa ønske enhver Læser, og hvad Forfatt. maa ønske sig, er at den enkelte Læser saa vidt mulig upaavirket af Andre gaaer til Læsning, er sig selv idet han begynder at læse. Det er uundgaaeligt at der i Forhold til en ⓘ ny Bog altid er nogen Nysgjerrighed, ⓘ og lidt Sensation ⓘ som kun er Forfatteren til Byrde (dog dette er jo her det Ligegyldige) men som Læseren ingenlunde har godt af, den troer jeg undgaaes for en Deel ved at have Subscribenter.
Derfor har jeg besluttet fra 1ste Juli ►n: A: at udgive et Tidsskrift