Kierkegaard, Søren »Den ethiske og den ethisk-religieuse Meddelelses Dialektik« : 1847

P364:368:14


Anhang.


At det Modernes Grundforvirring er, ikke blot at have glemt at der er Noget, som hedder Kunnens Meddelelse, men meningsløst at have forvandlet Kunnen og Skullen-Kunnes Meddelelse til Videns Meddelelse.

[a] Man fortæller om en Borger-Rekrut, der skulde lære at excercere. Underofficeren sagde til ham: De, maa see at holde Dem rank. R: ja det skal jeg nok. U: »ja, og saa maa De ikke tale under Gevæhr. R. naa maa jeg ikke det, U: nei, De maa ikke tale under Gevæhr R: ja, ja naar jeg bare veed det. Her ligger Feilen hos R., at han i eetvæk vil forvandle en Kunnens Meddelelse til Videns Medd. Men i det Moderne er det Feilen, at man har doceret det Ethisk[e] og Ethisk-Religieuse, givet Folk en Viden derom. Præsten siger: Den Χstne søger først Guds Rige. Ja, det er godt nok, men om Du og Jeg er Χstne, at Du og Jeg skal søge først Guds Rige, derom taler han ikke. Videnskab siger: den bliver ikke staaende ved Troen, godt, men om Du og jeg er Troende, at Du og jeg skal være Troende, derom tales ikke.

Det Existentielle er gaaet ud.