Kierkegaard, Søren Uddrag fra »Den ethiske og den ethisk-religieuse Meddelelses Dialektik«

Det er en Skjebne, der hviler over den primitiver[e] Tænkning, at den bliver hængende i visse ►fundamentelle Spørgsmaal, som ►ell. ordentligen i den Grad antages at være givne, at det ikke falder noget Msk. ind at dvæle derved. Det Primitive er, saa langtfra hvad man skulde troe, at det var foran andre 13v Msker, at det bestandigt er langt bag ved. Lad os tage Exempler af andre Forhold. Et Msk, i hvem der ikke er megen Primitivitet, han vil vel komme til at betænke det Spørgsmaal, hvilken ⓘ PigePige] , først skrevet af han skal gifte sig med; han vil mene, der er et Valg, og Sagen er, hvilken Pige? Den Primitivere vil maaskee i den Grad fordybe sig i det Spørgsmaal, om hvad Realitet det har at gifte sig, at han 432aldrig bliver gift. Et Msk., der ikke har megen Primitiv[it]et, vil maaskee betænke, ⓘ hvilkenhvilken] , < hvilket Embedsstilling, han skal søge, ell. hvis han har valgt en bestemt Cariere, da fE, hvilket Kald han skal søge, om i 📌Jylland ell i 📌Fyen ell i Hovedstaden. Den Primitivere vil maaskee i den Grad fordybe sig i det Spørgsmaal, om denne Tilværelses Maade er den for Msk. væsentlige, ⓘ atat] tilføjet han 14r aldrig faaer noget Embede. En, i hvem der ikke er megen Primitivitet, vil ⓘ formdl.formdl.formodentlig] , foran er slettet maaskee antage, at det følger af sig selv, at han er Christen, og nu beskæftige sig med det Spørgsmaal om at ordne Kirkens Forhold. En Primitivere ^[a] ⓘ vilvil] , først skrevet <·> maaskee i den Grad fordybe ⓘ sig i,sig i,] , først skrevet sig, om han skal antage Χstd. ell. ikke, at han ingen Tid faaer til at reformere Kirken. Tag det Høieste. Hvorledes vilde det vel i Livet gaae Den, som blot ►nogenledes gjorde Alvor af ►Χstds Befaling først at søge Guds Rige. Mon han ikke snart vilde komme til at staae som forladt og uendelig langt, langt bag ved alle Andre! Thi de Andre ^[b] de gribe ⓘ tiltil] , foran er slettet –, hver tager Sit af det Endelige, og tager altsaa formdl. det først, men han den stakkels ►gudelige ►Sinkepeer, han fordyber sig 14v mere og mere i dette først Guds Rige. Og selv om han ikke griber Guds Rige, det vil altid have til Følge, at hans Liv bliver ►forsøgt i det Christeliges Anfægtelser; thi snart, snart vil han staae spottet, ynket, udleet, han som Ingenting blev – og det bliver man ganske sikkert ved for Alvor først at søge Guds Rige – og Ingenting vandt, intet Endeligt nemlig – og det kan han være ganske sikker paa, hvis han gjør Alvor af først at søge Guds Rige –. Men Dette først at søge Guds Rige er dog ►ret egl. Primitivitet.