↩
P341:344:2
Efteraaret er Tonernes Tid.
Hvis man vilde tænke sig en ►Trompeter, som er falden i Søvn med Trompeten for Munden: kunde man saa sige at høre Noget? – Hvor det maa være kjedeligt at være ►👤Eccho om Sommeren. ⓘ Den lumre Luft i Skoven gjør at 👤Eccho selv ikke er der. Men ⓘ om Efteraaret. Blot der hører 👤Eccho den Elskedes Røst – Alt er forelsket i 👤Eccho, venter blot paa at give Gjenlyd. Thi Efteraaret er Oprømthed. Fra utallige Steder svares der, naar der ⓘ raabes.