Kierkegaard, Søren Søren Kierkegaards Skrifter, Bd. 27

P327:333


Det Evangelium om Skattens Mønt.



Thema:


Guds Billede i os

og

Keiserens Billede paa Mønten.


I Epistelen til samme Søndag (Phil: 3.) staaer: vort Borgerskab er i Himlen.

P327:334


En Christen maa efter det apostoliske Ord leve saaledes, hans Liv maa udtrykke, at han virkelig var den Elendigste af Alle, dersom der ingen Udødelighed var. Men dersom vi have tjent Ære og Penge, siddet i stor Bedrift, nydt Livet: nu ja, saa kan vi jo ikke siges at være den Elendigste af alle, hvis der ingen Udødelighed var. Men hvis vi har forsaget alt Dette – ja, det er rigtigt, saa var vi rigtignok de Elendigste af Alle, hvis saa det, for hvis Skyld vi har forsaget det, udeblev.

P327:335


Et Stillebens-Stykke.

De to Brødre

Der var engang to Brødre; de lignede ganske hinanden, kun var der den Forskjel, at der paa den enes sorte Silkeparapluie paa Skaftet var en Perlemoders-Knap mere end paa den andens. Saaledes lignede de ganske hinanden, Brødrene ganske, Parapluierne næstendeels; var Parapluierne komne bort havde de ganske lignet hinanden.

P327:336


Een har Overflod, en Anden er som til Overflod.


Een har Overflod, en Anden er overflødig.

P327:337


Samtale


P327:338


Ligesom Evangeliet om Lilierne indeholder en Advarsel for den Fattige mod Næringssorg: saa ogsaa en Hentydning til den Art Bekymring som de Rige især pleie at have, og som svare dertil. »Ingen kan lægge en Alen til sin Væxt.« Det Hypochondriske, Bekymring for at Ens Hjerte ikke slaaer rigtigt, at man ikke har Aabning o: s: v:.