◄ sit 1) Umiddelbare ɔ: Troen (...) 2) Middelbare (...) 3) Identitæt : Bag disse begreber ligger G.W.F. Hegels metodologiske opfattelse af, hvordan det 'umiddelbare' og det 'middelbare' forholder sig til hinanden, og hvordan de forbindes til 'identitet', se fx § 12 og § 67 samt § 113-114 i Encyclopädie der philosophischen Wissenschaften im Grundrisse, udg. af 👤L. v. Henning, bd. 1-3, 📌Berlin 1840-45 [1817], ktl. 561-563; bd. 1 Die Logik, i 👤Georg Wilhelm Friedrich Hegel's Werke. Vollständige Ausgabe bd. 1-18, Berlin 1832-45; bd. 6, s. 18-21 og s. 135f. samt s. 228f. (Jub. bd. 8, s. 56-59 og s. 173f. samt s. 266f.). Sml. desuden 👤J.L. Heibergs anmeldelse af 👤W.H. Rothe Læren om Treenighed og Forsoning. Et speculativt Forsøg, 📌Kbh. 1836, i 👤Perseus, Journal for den speculative Idee, udg. af J.L. Heiberg, nr. 1, juni 1837, ktl. 569, s. 35, hvor Heiberg – med reference til 👤H.L. Martensens anmeldelse af hans »Indledningsforedrag til det i November 1834 begyndte logiske Cursus paa den kongelige militaire Høiskole, Kbh. 1835, i Maanedsskrift for Litteratur, udg. af »et Selskab«, bd. 16, Kbh. 1836, s. 515-528 – skriver, at man hos Martensen finder »den umiddelbare Erkjendelse bestemt som Ideen selv i sin Umiddelbarhed, altsaa ligesaa objectivt som subjectivt, nemlig som Troen.« Og videre s. 35f.: »Som bekjendt, bevæger det hegelske System sig gjennem lutter Trilogier. I enhver saadan er det første Led Umiddelbarheden (...), det andet Mediationen eller Udviklingen af det første, og endelig det tredie den ved Mediationen frembragte nye og synthetiske Eenhed, der ikke længere er umiddelbar.«
I trykt udgave: Bind 27 side 282 linje 1