Uddrag fra Om kvalitet, spring, overgang m.m.

den skjønne Paaske-Morgen ... Heiberg ... den Hegelske Philosophie ... forklaret det : hentyder til det hegelianske gennembrud, som J.L. Heiberg oplevede i midten af 1824 på vej hjem fra 📌Berlin, hvor han havde lært 👤Hegel ( 275,17) at kende, og hvorom Heiberg fortæller følgende i den selvbiografiske artikel »Johan 👤Ludvig Heiberg« i Dansk poetisk Anthologie, udg. af 👤Christian Molbech, bd. 1-3 (1.-2. del samt 4. dels 1. afd.), 📌Kbh. 1830-40; bd. 3 (4. dels 1. afd.), 1840, s. 275: »Det traf sig, da jeg en Dag sad grublende paa mit Værelse i Vertshuset '📌Der König von England', med Hegel paa mit Bord og i mine Tanker, og paa samme Tid lyttede til de skiønne Psalmetoner, der lød ned til mig fra 📌Petri Kirkes Sangværk, at jeg pludselig paa en Maade, som jeg aldrig før eller siden har oplevet, blev greben af et momentant indvortes Syn, der med eet oplyste min Grublens hele Region for mig, og vakte i mig den mig hidtil skiulte Centraltanke. Fra dette Øieblik af var Systemet i sine store Omrids mig klart, og jeg var fuldkommen overtydet [overbevist] om, at jeg i det mindste havde opfattet det i dets inderste Kiærne«. – Heiberg: 👤Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), da. forf., kritiker, filosof og tidsskriftredaktør; 1822-25 lektor i dansk ved universitetet i 📌Kiel, 1828-39 ansat som teaterdigter og fast oversætter ved 📌Det kgl. Teater, fra 1829 titulær prof., fungerede 1830-36 som docent i logik, æstetik og da. litteratur ved Den kgl. militære Højskole, fra 1839 censor ved Det kgl. Teater.

I trykt udgave: Bind 27 side 276 linje 6