↩
P261:261:3
IIA817ⓘ Jeg læste den under ►mit første Ophold i 📌Gilleleie; jeg pleiede at anvende den meste Tid af mine Vandringer der i en Skov, jeg læste den høit for Dyrene, høiere talte jeg end Fuglene sang, og de forstode mig ikke; hvad kunde da være naturligere, end at jeg kom til at tænke paa mit sidste landlige Ophold, hvor jeg ikke behøvede at vandre ud for at undgaae Misforstaaelse og idetmindste sikkre mig Ikkeforstaaelse, og det er allerede meget, – og man fristes virkelig til at etablere et Slags Frimurerie, fordi man overhovedet maa ansee det for en Lykke, at Folk totalt ikke forstaae Een.ⓘ
──────────