Kierkegaard, Søren Aforistiske udkast



22. Papir 263:1-3, bl. [1r] med indklæbet annonce (Papir 263:2)
Hvad er Sandhed, det er det Spørgsmaal, der for mig endnu bestandig staaer som Overskrift over en meget tyk, meget trofast indbunden Bog – med rene Blade. Hidtil har den Sandhed jeg har fundet ikke kun haft glædelige ubehagelige Følger for mig. Efterat nemlig min Karl ved at indtræde i mit Sovekammer havde antydet at det allerede var Dag, og efter at han ved en kort Oversigt over Dagens og Nattens Begivenheder (Ildebrand fE der var destoværre intet af denne Artikel og jeg kunde meget godt indsee hvorfor jeg havde sovet saa trygt, fordi nemlig Natten havde været saa ualmdl. kjedelig) havde forberedt Gemyttet (vakt det af sin Slummer) paa Dagens Spørgsmaal, et af de difficiliste og betydningsfuldeste ligesom for den hele indre Oeconomie afgjørende Problem, om Anskaffelsen af det fornødne Forraad af Brænde for Vinteret. Efterat have afhørt min høitbetroede Karls Betænkninger betræffende den foreløbige Undersøgelse om Veierliget, en Undersøgelse jeg formedelst dens særdeles Vigtighed og Interesse ligesom og paa Grund af den Umsicht hvormed den blev behandlet hørte paa halv opreist i Sengen (ved mindre vigtige Sager pleier jeg at ligge heelt udstrakt) troede han med al Vished at turde andrage paa, at Brænde-Indkjøbet skete idag. Da jeg imidlertid fra mit Leie ikke med synderlig Gavn og Udbytte kunne betragte Himlen besluttede jeg mig til at staae op, og udforske Himlen.

jeg besluttede ikke at kjøbe det jeg ansaa det for afgjort at det blev Regn.

Jeg gik ud at spadsere og blev dyng vaad.