Kierkegaard, Søren Uddrag fra »Vor Journal-Litteratur«

Hr. 👤Ostermann gaaer nu over til Realiteten og søger at vise, at saadan en lille Bitterhed i et Dagblad ikke er saa farlig. Jeg mener det heller ikke. Men en Feil er det dog ligefuldt. Jeg skulde aldrig have omtalt dette hele Uvæsen, dersom Opmærksomheden ikke engang var bleven henledet derpaa. Jeg misbilliger det først og fremmest, fordi det ikke er Handling, og dernæst: fordi det er Feighed. Hvad det angaaer, at Kjøbenhavnsposten har flere Subscribenter end Fædrelandet, saa turde det vel fornemlig have sin Grund i, deels at den udkommer hver Dag, deels i de mange flere Interesser, der beskjæftige den, og at man i den faaer en Resumee af de vigtigste indenlandske Blade.