Idet jeg, ►endnu henhørende til de yngre Medlemmer, maaskee ubekjendt med mange conventionelle Forholde, – uden noget øvet Øie for den, om jeg saa maa sige, Veltalenhedens Perspectiv-Lære, der strax lader En see, hvorledes det paa Studerekamret Udarbeidede vil tage sig ud, naar det træder frem i en større Forsamling, – hvorledes det i en ►engere Kreds Udtalte maa modificeres, naar det gjør Fordring paa mere Offentlighed; – idet jeg – siger jeg – her træder frem, er det saavel i Forvisningen om Deres Humanitet som i den Overbeviisning, at den, der bestiger dette Katheder, slet ikke derved gjøres til Forsamlingens Præst, men som et Individ i Foreningens Totalitet udtaler det maaskee allerede ogsaa for mange andre Medlemmer Fælleds, saa at han, uden at gjøre Fordring paa at sige noget Nyt, allerede derved haaber ikke at være uvelkommen, ved nemlig at gjentage noget tildeels Bekjendt, og det saa meget mere i denne Sag, som ►nyligen et andet Medlem har forsøgt fra en anden Side at fremhæve81 og belyse noget tildeels allerede i de fleste Medlemmers Bevidsthed Givet, – og jeg i ethvert Tilfælde ikke ønskede, at en hiin Anskuelse om ikke modsat saa dog modificerende Betragtning skulde mangle en Talsmand for det Forum, hvor Sagen nu engang er ►incamineret. Det er altsaa De af de tilstedeværende Herrer, som muligen dele min Betragtningsmaade, hvis ►Overbærelse jeg især maa udbede mig, forsaavidt min Fremstilling skulde være feilagtig; ►de Andre kunne i det Høieste klage over en spildt Time og over det Kjedsommelige i et saadant indirecte Beviis for deres Anskuelses Rigtighed.