►Hos ►L: kan man finde en Traad, som gaaer igjenem det Hele. Thi først svare de 4 Saligheder og de 4 Ulykker til Hinanden (►21-26), dernæst modsættes Opmuntringen til reen Kjærlighed (►27-31.) Skildringen af den ⓘ beregnende K: (32-34) og nu opmuntres Disciplene til denne rene K. (35-38). – ►Nu gjør ►L: ligesom Holdt et Øieblik ved ►v. 39 og bemærker, at Chr: talte i Parabler. I alle disse Parabler sigter Chr: til Disciplene, saafremt de ønskede, at gjøre hiint høiere Livs Element gjeldende, maatte de selv optage det i sig. ►►V. 40 synes ikke rigtigt at passe; men det gjør det dog ved nærmere Eftersyn. ►v. 39 (μητι δυναται τυφλος τυφλον οδηγειν), og det følgende ►v. 41 (ϰαϱφος) synes at pege hen paa Pharisæerne, saa at Meningen bliver: »River 177Eder fuldkomment løs fra Forbindelsen med den gl διδαςϰαλος; Pharisæerne kunne ikke lede Eder videre end de selv ere; thi Disciplen er ikke over Læremesteren.«