175 C3 456d IIC1 1r ►Evangelium Mathæi.
►Til 2, 23cfr hosliggende Seddel.
►3, 2. Denne Form β. των ουϱανων forekommer kun paa dette Sted, lignende Former (β: επουϱανιος alene ►2 Tim: 4, 18.) ere: β: του Θεου, του Χϱ: ell blot β: med Underforstaaelse af Θεου. ►Ideen om et saadant Guds Rige gaaer gjenem hele det Gl. T. ►Daniel skildrer denne af alle Propheter forventede Tilstand som et Rige af evig Vedvaren. Chr. bliver derfor ogsaa ofte kaldet en Konge. –
►I Ideen om et Rige ligger nødvendig Adskillelsen mell: en Bestemmende og en Adlydende. I Guds Rige viser naturligviis Guds Villie sig som absolut herskende. I saa Henseende er Guds Rige i en syndig Verden kun tilkommende, forhaabentlig. Derfor danner β. του Θεου en Modsætning til β: της αμαϱτιας. Men i det Gl. T: ⓘ udvikles aldrig en Idee i dens Fortgang i Tiden; men bliver ligesom concentreret i eet Billede. Det Gl. T indeholder Skildringen af et Billede, hvori Syndens Herredømme baade indvortes og udvortes er tilintetgjort og Guds Villies Herredømme fuldkomment begrundet. – ►I det N. T skilles tydelig mellem dette β: indvortes og udvortes Side. I første Betydning viser det sig som et realt nærværende, ikke blot i Frelserens Person; men ogsaa i de Troende. saal. ►Luc: 17, 21. – ►I udvortes Henseende skildres det som et tilkommende Rige. – ►Med Hensyn til dette Udv: bliver den Kreds, hvori Chr: Element er herskende (Kirken) opfattet som ⓘ et udv: Selskab. I denne Henseende viser β: τ: Θ: sig som noget vordende, der vel udfolder sig i denne Verden; men som relativt er blandet med syndige Elementer. Men paa den anden Side bliver ogsaa det Ydre opfattet som det af Guds Villie gjenemtrængte, og i denne Henseende viser β. [sig] som et fuldkomment men tilkommende. Den Idee findes overalt i det N. T., at ved Chr: Parousie Guds Rige skal vise sig udvortes herskende. (►Mth: 20, 21. ►26, ►29. ►Luc: ⓘ 21, 31. ►Joh: 18, 36) I det N. T skilles ogsaa i Ideen om Guds Rige dets 176Henførelse snart til et Individuum snart til ⓘ Mskslægtens Totalitet. –
►Ideen om Guds Rige bliver nu i det N. T forskjellig opfattet. Imod Pharisæernes materialistiske Anskuelser (som kun holdt fast ved Messiasrigets synlige Aabenbarelse) fremhæves den ideale Side. I Apostlernes Tid uddannede den gnostiske ⓘ Idealisme sig, som nægtede Guds Riges udvortes reale Aabenbarelse, derfor toges nu den reale Side i Forsvar. Imod den raa Chiliasmus stod senere Alexan1vdrinerne. –
►den maa ikke betragtes som holden under denne Form. ►cfr👤Clausens Tab: synop:. –
►►Mth: føier til et bestemt Factum Adskilligt beslægtet. Om dette Factum giver ►L: nøiagtig Efterretning. 👤Jesus var efter ►L: 6, 12 gaaet op paa et Bjerg for at bede, om Morgenen valgte han de 12, og gik ned paa Sletten ⓘ (►L: 6, 17.) [og] lærte Folket. ►Mth: fortæller at Chr: besteg Bjerget; disse ⓘ Fortællinger forenes ved at antage, at ►Mth: enten har knyttet hans tidligere Opstigen paa Bjerget sammen med hans Foredrag; ell at Mængdens Stimlen sammen har nødsaget ham til at stige op igjen. – ►Hos ►Mth: viser Chr: Tale sig som en nyere Lovgivning forskjellig fra den sinaitiske ved en friere Opfatning af Budene i Aanden, ved at forudsætte μετανοια og præke Naaden. –
►Hos ►L: kan man finde en Traad, som gaaer igjenem det Hele. Thi først svare de 4 Saligheder og de 4 Ulykker til Hinanden (►21-26), dernæst modsættes Opmuntringen til reen Kjærlighed (►27-31.) Skildringen af den ⓘ beregnende K: (32-34) og nu opmuntres Disciplene til denne rene K. (35-38). – ►Nu gjør ►L: ligesom Holdt et Øieblik ved ►v. 39 og bemærker, at Chr: talte i Parabler. I alle disse Parabler sigter Chr: til Disciplene, saafremt de ønskede, at gjøre hiint høiere Livs Element gjeldende, maatte de selv optage det i sig. ►►V. 40 synes ikke rigtigt at passe; men det gjør det dog ved nærmere Eftersyn. ►v. 39 (μητι δυναται τυφλος τυφλον οδηγειν), og det følgende ►v. 41 (ϰαϱφος) synes at pege hen paa Pharisæerne, saa at Meningen bliver: »River 177Eder fuldkomment løs fra Forbindelsen med den gl διδαςϰαλος; Pharisæerne kunne ikke lede Eder videre end de selv ere; thi Disciplen er ikke over Læremesteren.«
►Hos ►Mth: findes ogsaa Eenhed, dog ikke saaledes som hos ►L:, idet vi hos den sidste have Chr: Tankegang; men ►Mth: har selv ved Udarbeidelsen fulgt en Traad, som vi igjen søge at forfølge. Begyndelsen og Enden er den samme hos begge Apostle. ►Mth: udfører nu i det ►5t Cap: Forskjellen mell. Loven og Ev. Men ligesom Loven skærpes saaledes udvikles Naaden ved at prise dem lykkelige som ⓘ lide. Sand Bod bliver altsaa forudsat som en nødvendig Betingelse for at modtage Kjærlighedens Lov. I 6 Exempler bliver Forskjellen mell. d. N. og Gl. T fremhævet, og nu følger den almdl Sætning: εσεσϑε ουν υμεις τελειοι (►v. 48.). ►I ►6 Cap: