Uddrag fra Et Øieblik, Hr. Andersen!

I Sommeren 1840 blev ... opført et Stykke ... »En Comoedie i det Grønne« : En Comedie i det Grønne, Vaudeville i een Akt efter det gamle Lystspil: »Skuespilleren imod sin Villie« af 👤H.C. Andersen (forkortet En Comedie i det Grønne), havde premiere på 📌Det kgl. Teater den 13. maj 1840 (til benefice for den kgl. skuespiller 👤J.A.G. Stage) og blev genopført den 8. nov. samme år (samt tredje og sidste gang den 14. feb. 1847). Med det gl. lystspil Skuespilleren imod sin Villie sigtes til en fr. komedie af 👤Louis Dorvigny (La fête de campagne, ou L'Intendant comédien malgré lui (1784)), overs. efter 👤Aug. von Kotzebues frie ty. bearbejdelse (Der Schauspieler wider Wille (1803)) af 👤N.T. Bruun (Skuespilleren imod sin Villie eller Comedien paa Landet (1813)). Musikken til vaudevillen var komponeret af 👤Edv. Helsted. Teksten til En Comedie i det Grønne udkom først den 26. okt. 1840 (nr. 124 i Det kongelige Theaters Repertoire bd. 6), jf. annonceringen fra 👤J.H. Schubothes Boghandling blandt »Literaire Anmeldelser. / Nye Sager« i Berlingske Tidende, nr. 249, den 26. okt. 1840, [s. 3, sp. 4]; heftet er uden angivelse af udgivelsessted og -år [Kbh. 1840]. If. boghandler J.H. Schubothes »Hoved-Journal« (jf. Fund og Forskning bd. 8, 📌Kbh. 1961, s. 124) købte SK vaudevillen den 27. okt. 1840, altså straks dagen efter annonceringen af udgivelsen, jf. ktl. U 14.

I trykt udgave: Bind 15 side 7 linje 19