1. Bibliografisk beskrivelse
✂ Øieblikket Nr. 4 forelå færdigtrykt fra Bianco Lunos Bogtrykkeri den 7. juli 1855.* På titelbladet findes datoen »7 juli 1855«.* Skriftet blev annonceret som udkommet i Berlingske Tidende, nr. 156, den 9. juli 1855, og i Fædrelandet, nr. 158, den 11. juli 1855.* Det kostede 12 skilling og udkom på forlaget 👤C.A. Reitzels Bo og Arvinger.
✂ Tre eksemplarer af Øieblikket Nr. 4 er blevet kollationeret; de benyttede eksemplarer er:
A Søren Kierkegaard Forskningscenterets arbejdseksemplar, privat indbundet og beskåret.*
B 📌Det Kgl. Biblioteks eksemplar, indbundet og beskåret, katalogsignatur F, 2656 - 8o, ex. 1.
C Søren Kierkegaard Forskningscenterets eksemplar, uindbundet og ubeskåret.
✂ Ved den interne kollation af de tre eksemplarer blev der ikke konstateret afvigelser. Eksemplar A danner grundlag for den følgende beskrivelse.
Kollationeringsformel
✂ 8o. 18 24. $2 signeret (-11, 22). 12 blade. Paginering [1-3], 4-23, [24].*
✂ Formatet er oktav. Skriftet har et omfang på 24 sider, svarende til 12 blade fordelt på 1½ ark, og er pagineret 4-23, idet bl. 1r-2r og 12v er uden paginering.
✂ S. [1] udgør titelbladet med indholdsfortegnelsen, s. [3]-6 indeholder »Læge-Skjønnet.«, s. 7-8 »Det der er det Oprørende.«, s. 9-12 »Sandhed og Levebrød.«, s. 13-15 »Sande Christne: Mange Christne.«, s. 16-17 »I 'Christenhed' ere Alle Christne; naar Alle ere | Christne, er eo ipso det nye Testamentes Christen|dom ikke til, ja den er umulig.«, s. 18-21 »Min Opgaves Vanskelighed.« og s. 22-23 »Det Officielle – det Personlige.«. Titelbladets bagside samt s. [24] er blanke.
✂ Ark 1 er uden primasignatur, men med sekundasignatur; ark 2 er med primasignatur, men uden sekundasignatur. Primasignaturen (arknummeret) er angivet med arabertal, sekundasignaturen med arabertal fulgt af asterisk.
365Beskrivelse af Øieblikket Nr. 4 i eksemplar A
✂ Det beskårne hæftes blade måler ca. 121 × 193 mm.* Hæftets tykkelse er ca. 1 mm.
Typografi
✂ Det fremherskende skriftsnit er fraktur; enkelte steder er benyttet tekstur (gotisk) og til titlen på forsiden skriften medolin. Til latinsk tekst er brugt antikva, og fremhævet tekst er sat med fed eller spatieret skrift.
✂ Titelbladet er med to skillestreger – den ene enkelt, den anden dobbelt – delt i tre felter. I det øverste felt er anført skriftets titel og nummer, i det mellemste en indholdsfortegnelse, datoen »7 Juli 1855.« samt forfatternavnet, i det nederste udgivelsessted, forlag og trykkeri. Titlen er spatieret og sat med medolin i skriftets største punktstørrelse, ca. 6 grader større end brødteksten.* Nummerangivelsen er sat med mindre punktstørrelse, ca. 4 grader større end brødteksten. Overskriften »Indhold:« er sat med spatieret, fed tekstur, mens forfatternavnet er sat med fed fraktur, begge i samme punktstørrelse som brødteksten. Indholdsfortegnelsen og datoangivelsen er ca. 1 grad mindre. Udgivelsesstedet er sat med fed, lang tekstur i samme punktstørrelse som brødteksten. Forlæggernavnet er ca. 1 grad mindre end brødteksten, mens angivelsen af bogtrykker er ca. 2 grader mindre. Navnet »C. A. Reitzels Bo og Arvinger« er spatieret. Titelbladet er gengivet som illustration 16.
✂ Overskrifterne til de forskellige artikler er sat med fed, ca. 1 grad større end brødteksten, og en tynd skillestreg adskiller overskrifter og tekstkolumne. Artiklen »Læge-Skjønnet.« er delt op i tre nummererede afsnit, hvor nummereringen er sat ca. 1 grad mindre end brødteksten. I alle 366artiklerne begynder brødteksten med en uncial, som er ca. 2 grader større end brødteksten.
✂
En normalside har 32 linjer. Tekstkolumnen måler 87 × 159 mm. Brødteksten er sat i ca. 10 punkt (korpus). Der er dobbelt ordmellemrum efter punktum. Artiklerne afsluttes med en finalestreg; sidste artikel dog med en dobbelt finalestreg. 
16. Titelblad til Øieblikket Nr. 4. Naturlig størrelse, beskåret
✂ Der er enkelte sætter- og trykfejl i førstetrykket. Eksempler på overspringelse ses, hvor sætter har glemt et »det« foran »dette« (SKS 13, 207,15), sætningen »uagtet det ikke behager ham, fastholde, at det er det Sande« efter »det er det Sande« (218,24) og »de« i »Endelige« ved linjeskift (210,8). Sætter har desuden glemt »og« efter »Ost,« (211,11), sat »af« for »at« (213,18) og »været« for »være« før »erklæret« (214,27) samt glemt et »r« i »Forargelse« (218,9) og et »i« i »Seelenverkoperie« (219,23). Der er flere eksempler på læderede typer.*