Øieblikket Nr. 4

7 Juli 1855 : se tekstredegørelsen, s. 363.

I trykt udgave: Bind 13 side 203 linje 12

Læge-Skjønnet : lægevurderingen. SK har i kladden (ms. 1.2) dateret artiklen 7. april, dvs. samme dag, da han fik trykt bladartiklen »I Anledning af et anonymt Forslag til mig i dette Blads Nr. 79« i Fædrelandet, nr. 81, den 7. april 1855.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 1

Duelighed : dygtighed.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 4

forresten : derudover.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 5

Paapassenhed : påpasselighed.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 5

Sandsebedrag : illusion, indbildning, falsk forestilling.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 13

christelig Stat, christen Land : 133,1.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 14

saa vil man, at Sandsebedraget skal man lade urørt ... en ny Fremstilling af den christelige Lære : hentyder til den anonyme artikel »Forslag til Hr. Dr. 👤S. Kierkegaard«, signeret »👤N-n.«, muligvis prof. 👤H.N. Clausen, i Fædrelandet, nr. 79, den 3. april 1855, hvori det hedder: »Det danske Folk bevarer, som Efterladenskab efter Biskop 👤Mynster, hans 'Betragtninger over de christelige Troeslærdomme'. Man overseer her i klare Træk den Lærebygning, som denne Mand i sin Prædiken har udført videre, i den nærmere, mangfoldige Anvendelse paa Livet. Tusinder have fundet christelig Oplysning og Opbyggelse i dette Værk. Heri vil Dr. K. nu finde et sørgeligt 'Sandsebedrag', et Bidrag til den 'uhyre christelige Criminalforbrydelse'. Men dermed, at en saadan Paastand bliver gjort, bliver behandlet declamatorisk og derefter gjentaget den ene Gang efter den anden, er endnu Intet bevist. Vil Dr. K. virkelig gjøre det indlysende, at 'Det, Biskop Mynster har repræsenteret, ikke er det Nye Testaments Christendom', – og ikke dette alene, men vil Dr. K. gjøre Afstanden kjendelig og klar imellem Det, han kalder den tilslørede, fortonede, forvanskede Christendom, og Det, han vil lade gjælde for ren og ægte Christendom; vil Dr. K. mere end røre op og rive ned, forstyrre og forvirre, ængste og skræmme, vil han i Sandhed og Virkelighed arbeide for Gjenfødelse af christelig Tro og christelig Liv: saa lægge han Haand paa Værket! Han give sine Landsmænd en Veiledning i Hænderne: en Fremstilling i rene, bestemte Omrids af det Nye Testaments Lære, saaledes som den efter ham skal være berettiget til at bære Navn af ny-testamentlig. Der maatte da kunne være Haab om, at Læserne kunne komme ud af den taagede Sphære, hvori de nu holdes hen, uden andet Lys end Sværmere og Raketter, der kun blænde og forvilde. Alvorlige og forstandige Christne vilde da formodentlig blive tilstrækkeligt i Stand til at kjende Dr. K.s christelige Standpunkt, og i Stand til at bedømme, paa hvilken Side den paalideligste Fører er at finde til ny-testamentlig Christendom«, s. 325, sp. 2f. SK svarede prompte med »I Anledning af et anonymt Forslag til mig i dette Blads Nr. 79« i Fædrelandet, nr. 81, den 7. april 1855: »I Stedet for at opfordre mig til at skrive et nyt Værk, skulde den anonyme Forfatter da hellere (thi helst saae jeg, at man opfordrede de Samtidige til atter og atter at læse mine Artikler i 'Fædrelandet'), han skulde da hellere have opfordret de Samtidige til at gjøre sig bedre bekjendte med mine tidligere Skrifter, med 'Afsluttende Efterskrift', 'Sygdommen til Døden', og især med 'Indøvelse i Christendom', der vistnok [sandt nok] ikke for Øieblikket kan faaes i Bogladerne, men det vil snart være gjort godt, da der trykkes paa det nye Oplag. Disse Bøger forholde sig just til Øieblikket, afgive for Øieblikket de ønskelige Forkundskaber, thi de ere Forkundskaberne for: Øieblikket« (SV2 14, 59). Snart efter – men efter SKs artikel her i Øieblikket nr. 1 – kom også 👤J. Victor Blochs bladartikel, »I Anledning af 'Forslaget' til Dr. S. Kierkegaard« (dateret 10. april), i Fædrelandet, nr. 94, den 24. april 1855, hvori artiklen af 'N-n' roses som »en ledende Artikel«, men Bloch kan dog ikke følge forslaget om, at SK skulle skrive en lærd bog, da SK allerede har sat sig selv uden for den kirkelige kristendom.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 16

lyster : behager.

I trykt udgave: Bind 13 side 205 linje 23

Hvori kan det da ligge? : hvad er da årsagen til dette?

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 3

vist : sikkert og vist.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 9

hvis man fik en ny Psalmebog : Siden 1798 havde kirkens officielle salmebog været Evangelisk-kristelig Psalmebog, til Brug ved Kirke- og Huus-Andagt (jf. ktl. 196), men som et udtryk for, at den ikke længere var tidssvarende, begyndte 👤N.F.S. Grundtvig i 1837 at udgive Sang-Værk til den Danske Kirke (jf. ktl. 201). På stænderforsamlingen i 📌Viborg 1840 fremkom et ønske om en ny salmebog, hvilket dog blev underkendt i resolution af 25. juni 1842, hvor der i stedet blev sanktioneret et tillæg til den eksisterende salmebog. Året efter udsendte 👤J.P. Mynster Udkast til et Tillæg til den evangelisk-christelige Psalmebog (Foreløbig udgivet som Prøve), 📌Kbh. 1843, men det blev forkastet allerede samme år på det nydannede københavnske præstekonvent, der forlangte en helt ny salmebog. I 1844 kunne man på 📌Roskilde præstekonvent tiltræde et forslag om at nedsætte en komité (bestående af 👤E.V. Kolthoff, N.F.S. Grundtvig, 👤H.L. Martensen, 👤J.H.V. Paulli og 👤P.J. Spang) til udarbejdelse af en ny salmebog. Den udkom i 1845 uden dog at vinde gehør; sagen endte i denne omgang med, at Mynsters tillæg på 58 salmer blev autoriseret ved kgl. resolution af 28. feb. 1845. Debatten fortsatte imidlertid, og ved kgl. resolution af 19. maj 1854 bemyndigede regeringen 👤B.S. Ingemann til at foretage en endelig revision af det forslag til kirkesalmebog, som allerede var udgivet af 📌Roskilde præstekonvent (se fx Dansk Kirketidende, nr. 455/456, den 11. juni 1854, bd. 9, sp. 406-409). Denne salmebog, Psalme-bog til Kirke- og Huus-Andagt, autoriseret ved kgl. resolution af 22. feb. 1855, var lige på trapperne, men udkom dog først i 1856. Jf Dansk Kirketidende, nr. 51, den 16. dec. 1855, bd. 10, sp. 840.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 10

en Anden en ny Alterbog : SK har i kladden (ms. 1.2) rettet »Dogmatik« til »Alterbog« (jf. Pap. XI 3 B 272,2). Debatten om en ny alterbog blussede op med mellemrum, idet den gældende alterbog – autoriseret 1688 – forekom mange forældet. Det var dog i årene o. 1840, at debatten var på sit højeste. 👤J.P. Mynster ( 260,11) færdiggjorde på denne tid sit Udkast til en Alterbog og et Kirke-Ritual for 📌Danmark, 📌Kbh. 1839, der vakte stærkt røre. Det blev aldrig vedtaget, men satte sig alligevel spor i eftertiden. 👤Grundtvig ( 261,17) svarede fx med skriftet Frisprog imod 👤H. H. Hr. Biskop Mynsters Forslag til en ny Forordnet Alterbog, Kbh. 1839, og 👤C.T. Engelstoft gav et historisk overblik i Liturgiens eller Alterbogens og Kirkeritualets Historie i Danmark, Kbh. 1840.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 10

en Tredie musikalsk Gudstjeneste : Debatten om musikkens betydning for gudtjenesten dukkede bl.a. op i forbindelse med diskussionen om den nye sangbog til kirkebrug ( 206,10); se fx 👤A.P. Berggreens opgørelse i »Til Belysning af et Angreb paa mit Psalmeværk« i Ugeskrift for den evangeliske Kirke i 📌Danmark, nr. 32, den 6. juli 1855, bd. 6, s. 1-16.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 10

med en: af.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 12

indspærrede : indelukkede, beklumrede, ufriske.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 14

Gift : dvs. giftige luftarter, der kvæler pga. kulilten.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 14

disse Boutiquer ... de eneste, hvilke den strenge Helligdags-Anordning undtog : dvs. kirkerne. Der sigtes i øvrigt til forordning af 26. marts 1845 ang. »Søn- og Helligdagenes vedbørlige [tilbørlige, retsmæssige] Helligholdelse«, hvor det om tidsrummet kl. 9 til 16 på søn- og helligdage hedder, at bl.a. næringsdrivende ikke må »æske Arbeide af deres Svende eller Arbeidere, hvorved disse forhindres fra om Søn- og Helligdagene at besøge Gudstienesten« (§ 4). Endvidere hedder det, at i samme tidsrum »maa ogsaa Kiøben og Sælgen saavel paa Gader og andre offentlige Steder, som i de Handlendes og andre Næringsbrugeres Boutiker ophøre, og bemeldte Boutiker holdes lukte« (§ 5).

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 19

er det saa : forholder det sig således.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 21

den kongelig autoriserede Lærer : dvs. præsten ( 133,11).

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 23

gagerede : aflønnede.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 27

betryggede : sikrede.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 28

brugende Politiet mod de Andre : hentyder formentlig især til den store sag om tvangsdåb i begyndelsen af 1840'erne. Biskop 👤Mynster ( 260,11) stod stejlt på loven, der foreskrev, at alle børn – undtagen jøder – skulle døbes, men da flere baptist-familier nægtede dette, blev de tvangsdøbt. 👤Martensen ( 136,10) fortæller senere herom: »Mynster stod paa, at naar Baptisterne ikke vilde lade deres Børn døbe, maatte Staten være berettiget til at optage dem i vort Samfund og drage Omsorg for, at Daaben ogsaa mod Forældrenes Villie blev udført, hvoraf Følgen blev, at Børnene stundom ved Politimagt maatte føres til Daaben«, Af mit Levnet bd. 1-3, 📌Kbh. 1882-83; bd. 2, 1883, s. 71.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 28

svømme med Kork eller Blære : Svømmeeleven kunne iføre sig en samling korkstykker, kaldet et korktornyster, der spændtes på ryggen, el. en korkforet trøje, kaldet en kork- el. svømmetrøje. Endvidere kunne i forbindelse med en svømmesele anvendes en oppustet (svine- el. okse-) blære.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 30

For Alt : frem for alt.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 35

ligger den Christendommen ihjel som naar en Madamme ... ligger sit Barn ihjel : Det var på denne tid ikke sjældent, at et barn på denne måde mistede livet i sin mors seng. – Madamme: titel, som tilkom hustruer (uden for almuestanden) til ikke-rangerende ægtemænd.

I trykt udgave: Bind 13 side 206 linje 35

ganske vist : (det er) sikkert og vist.

I trykt udgave: Bind 13 side 207 linje 6

forekommer den : kommer den i forkøbet, opfylder den på forhånd.

I trykt udgave: Bind 13 side 207 linje 13

Statskirke : 134,14.

I trykt udgave: Bind 13 side 207 linje 18

1000 kongelige Embedsmænd : dvs. præsterne ( 133,11).

I trykt udgave: Bind 13 side 207 linje 18

Menneske-Slægtens Frelser : menneskehedens frelser, dvs. 👤Jesus Kristus.

I trykt udgave: Bind 13 side 207 linje 25

Det der er det Oprørende : SK har i kladden (ms. 1.3) dateret artiklen 10. april, dvs. dagen ml. dateringen af de to følgeblade til Dette skal siges; saa være det da sagt. Bladartiklen »Christendom med kongelig Bestalling og Christendom uden kongelig Bestalling« er dateret 8. april og udg. i Fædrelandet, nr. 83, den 11. april 1855 (»Feuilleton«).

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 1

Jøder en Forargelse, Græker en Daarskab : hentyder til 1 Kor 1,23, hvor 👤Paulus skriver: »vi prædike den korsfæstede Christum, som er Jøderne en Forargelse, og Grækerne en Daarlighed [dårskab, tåbelighed]« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 3

lægger (...) Dølgsmaal paa : dølger, søger (forsætligt) at skjule.

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 6

bestandigt høres dette, naar Christus taler med Apostlene, at de ikke maatte forarges : se fx Matt 11,6; 24,9f.; 26,31; Mark 14,27; Luk 7,23; 17,1; Joh 16,1.

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 8

det indskærpes atter ... hvad der forestod dem : se fx Matt 10,17-18, hvor 👤Jesus i sin udsendelsestale til de tolv disciple siger: »Vogter Eder for Menneskene, thi de skulle [skal] overantvorde [overdrage] Eder til Raadet, og hudstryge [piske] Eder i deres Synagoger. I skulle og [også] føres for Fyrster og Konger for min Skyld, dem og Hedningerne til et Vidnesbyrd« (NT-1819); Matt 10,22: »Og I skulle [skal] hades af Alle for mit Navns Skyld« (NT-1819); Matt 24,9, hvor Jesus siger til disciplene: »Da skulle [skal] de overantvorde Eder til Trængsel, og slaae Eder ihiel; og I skulle hades af alle Folkene for mit Navns Skyld« (NT-1819); Joh 15,20, hvor Jesus i sin afskedstale siger til disciplene: »Kommer det Ord ihu, som jeg sagde Eder: en Tiener er ikke større end hans Herre. Have de forfulgt mig, skulle [skal] de og [også] forfølge Eder« (NT-1819); og Joh 16,1-4, hvor Jesus siger til disciplene: »Dette haver jeg talet til Eder, at I skulle [skal] ikke forarges. De skulle udelukke Eder af Synagogerne; ja den Tiid skal komme, at hver den, som hielslaaer Eder, skal mene, han viser Gud en Dyrkelse. Og dette skulle de giøre Eder, fordi de hverken kiende Faderen, ei heller mig. Men dette haver jeg talet til Eder, paa det [for at], naar Timen kommer, I skulle komme ihu, at jeg sagde Eder det; men dette sagde jeg Eder ikke fra Begyndelsen, fordi jeg var hos Eder« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 9

Apostlenes Tale vidner noksom om, at de maatte sande, hvad der blev forudsagt : se fx ApG 5,17-42; 7,54-60; 8,1-3; 12,1-17; 14,1-7.11-20; 16,16-40; 18,12-17; 19,23-40; 21,27-28,31; 2 Kor 11,23-29. – noksom: til fulde, i høj grad.

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 10

Lærere i Christendom og ved Ed forpligtede paa det nye Testamente : hentyder til præsterne ( 142,1).

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 20

paaprakke Menneskene Noget : prakke menneskene noget på, nøde dem til at modtage noget af ringe værdi.

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 21

trodsende paa : påberåbende sig.

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 25

kongelig Bestalling : 133,11; sml. SKs bladartikel »Christendom med kongelig Bestalling og Christendom uden kongelig Bestalling« i Fædrelandet, nr. 83, den 11. april 1855 (»Feuilleton«).

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 25

i Kortspil at ville stikke bedste Farve med simpel Farve : som fx i det udbredte kortspil l'hombre, hvor spar er den bedste farve (kulør), mens de tre andre af ringere værdi kaldes 'simple' farver. Der kunne dog også tænkes på andre kortspil, hvor der vælges trumf-farve; SK havde i kladden (ms. 1.3; Pap. XI 3 B 273,3) skrevet: »naar i Kortspil f. E. Ruder er bedste Couleur, at ville stikke et Es med f. E. Hjertersyv.«

I trykt udgave: Bind 13 side 208 linje 26

qua : lat. som.

I trykt udgave: Bind 13 side 209 linje 1

om 100 Aar er Alting glemt : egl. talemåde, optegnet i 👤E. Mau Dansk Ordsprogs-Skat ( 129,14) bd. 1, s. 347, men anvendt som begyndelseslinje i første strofe og som slutningslinje i sjette og sidste strofe af den da. forf. 👤Carl Søeborgs vise »Om hundred' Aar er Alting glemt« (1809), jf. Fader Evans Stambog, eller nyeste Samling af danske Selskabs-, Drikke- og Commerts-Sange, udg. af 👤A.P. Liunge, 📌Kbh. 1824, s. 220f.

I trykt udgave: Bind 13 side 209 linje 16

»varer en Evighed« : citat fra 👤J.L. Heibergs vaudeville Kong Salomon og Jørgen Hattemager (1825), hvor 23. scene højtideligt indledes med en korsang på melodien af en tappenstreg: »Velkommen, store Mand, hertil! / Velkommen, velkommen til Staden vær! / Med Trommer og Piber og Sang og Spil / Vi hilse Dem paa Gaden her. / De Store komme til os Smaa; / Men det er Skam at De skal staae! / Nei, vær saa god at sætte Dem ned, / Thi Visen varer en Evighed«, Skuespil ( 165,14) bd. 2, 1833, s. 375. Stykket blev opført på 📌Det kgl. Teater 48 gange fra 1825 til 1844; herefter blev det først genoptager i 1861.

I trykt udgave: Bind 13 side 209 linje 17

Sandhed og Levebrød : SK har i kladden (ms. 1.4) dateret artiklen 13. april, dvs. tre dage efter den foregående artikel ( 208,1).

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 1

Etatsraad Heibergs Hr. Zierlich ... Fruentimmer- og Mandfolkeklæder hænge i Skab sammen : hentyder formentlig til 29. scene i J.L. Heibergs vaudeville Aprilsnarrene, eller Intriguen i Skolen (1826), hvor frk. 👤Trumfmeier fortæller, at hun var blevet lukket inde i et skab, og da det viser sig, at hr. 👤Zierlichs søndagskjole hang inde i skabet, udbryder madam 👤Rar: »Det er meget ubehageligt for Dem, saaledes at findes indelukket med en Mandfolkekjole.« Jf. Skuespil ( 165,14) bd. 4, 1835, s. 111f. Fra premieren den 22. april 1826 til den 18. dec. 1844 blev vaudevillen opført i alt 65 gange på 📌Det kgl. Teater; derefter blev den først genopført i marts 1856. – Etatsraad Heibergs: 👤Johan Ludvig Heiberg (1791-1860), da. forf., redaktør og kritiker; fra 1829 titulær prof., fra 1849 Det kgl. Teaters direktør. Heiberg havde gennem 25 år været tidens øverste æstetiske instans, om end han i alt væsentligt havde indstillet sin kritiske virksomhed. Han fik titel af virkelig etatsråd den 4. maj 1850.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 2

ville vi: vil.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 5

gjøres fornødent : viser sig at være påkrævet.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 5

adskilte ved et svælgende Dyb : allusion til 👤Jesu lignelse om den rige mand og 👤Lazarus i Luk 16,19-31, hvor 👤Abraham siger til den rige mand, som er havnet i dødsriget, at der er »imellem os og Eder et stort Svælg befæstet, at de, som ville [vil] fare herfra ned til Eder, kunne [kan] ikke, og de kunne ikke heller fare derfra over til os«, v. 26 (NT-1819). – svælgende: afledt af svælg, dyb afgrund el. kløft.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 12

saa politie-forsigtigt : dvs. så forsigtigt som en politi-spion el. som en hemmelig politiagent.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 17

gjort eenstydigt : til at betyde det samme.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 22

Art : betydning, virkning.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 23

Bagatelleri : ubetydelige småtteri.

I trykt udgave: Bind 13 side 210 linje 24

hiin Indskrift »dette skal være Troja« : hentyder til 2. akt, 1. scene, i 👤Ludvig Holbergs komedie 👤Ulysses Von Ithaca Eller En Tydsk Comoedie (1725), hvor helten Ulysses' tjener, 👤Chilian, som er alene, siger: »Ey, Ey! hvor Tiden dog hastig gaaer! Nu er vi alt kommen til 📌Troja, som ligger 400 Mile fra vort Fædreneland. Hvis jeg ikke saae Byen for mine Øyen, skulde jeg tænke, at det gik her til som i en tydsk Comoedie, hvor man kan undertiden i eet Skræv skræve tusinde Mile, og paa een Aften blive 40 Aar ældre end man var. Men Sagen er dog rigtig; thi her ligger Troja, hvor jeg peeger med min Finger. / (Tar et Lys og gaaer derhen.) / Her staaer jo skrevet med Fractur-Bogstaver: Dette skal være Troja. Men der seer jeg en Trojansk Bonde komme, jeg maae spørge ham noget om Stadens Tilstand.« Den Danske Skue-Plads ( 154,10) bd. 3. Bindene er uden årstal og sidetal.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 4

til den Ende : i denne hensigt.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 11

1000 Levebrød : 133,11.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 11

en Statistiker ... den Religion ... er den i Landet herskende : Den netop gennemførte folketælling af 1. feb. 1855 ( 135,19) var den første, der registrerede folks religiøse tilhørsforhold, hvilket var godt stof for statistikkerne ( 159,21).

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 13

Folianter : egl. bøger, hvis store format er bestemt af, at hvert ark kun er foldet en enkelt gang; meget store bøger.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 18

trodser : (blindt) stoler.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 18

Juliane : fiktiv person.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 21

Fredrik : fiktiv person.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 21

hvad vil: hvorfor.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 29

1000 andre Præster : 133,11.

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 30

som Don Juan siger ... at kun i en skyldfrie Hustrues ømme Arme boer den sande Lykke : hentyder til 1. akt, 9. scene, i 👤Mozarts opera 👤Don Juan, hvor Don Juan lægger an til at forføre bondepigen 👤Zerline, idet han tager udgangspunkt i alle fine damers forstillelse og falskhed: »Kun i Naturen boer den sande Lykke, / Og i en simpel skyldfrie Hustrues Arme«, jf. Don Juan. Opera i tvende Akter bearbeidet til Mozarts Musik, overs. af 👤L. Kruse, 📌Kbh. 1807, s. 31 [= Kruse Dramatiske Værker bd. 2, 1819, s. 236].

I trykt udgave: Bind 13 side 211 linje 34

hvad baade Digtere og Prosaikere ... glemmer Verdens Nød og Harme : En kilde er ikke identificeret.

I trykt udgave: Bind 13 side 212 linje 1

drog sig: trak.

I trykt udgave: Bind 13 side 212 linje 9

contraheret : indgået kontrakt.

I trykt udgave: Bind 13 side 212 linje 15

vistnok : helt sikkert.

I trykt udgave: Bind 13 side 212 linje 16

vinkende : lokkende, kaldende.

I trykt udgave: Bind 13 side 212 linje 19

Sande Christne: Mange Christne : SK har i kladden dateret artiklen 9. april, dvs. samme dag, han skrev første følgeblad til stridsskriftet Dette skal siges; saa være det da sagt.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 1

Sild i Silde-Tiden : SK skrev i kladden (ms. 1.5; Pap. XI 3 B 275,2) først: »Blommer i Blomme-Tiden«.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 9

sindrigste : mest listige, snedige.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 12

saae (...) Feil af : gik el. tog fejl af.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 13

hvad dog Staten straffer med Forbedringshuset ... til Falsk at benytte berømte Fabrikers Etiquetter : se den omfattende forordning ang. straffen for tyveri, bedrageri, falskneri og andre dermed beslægtede forbrydelser af 11. april 1840, § 48 (»Om Bedrageri ved falsk Stempel eller Mærke«): »Saafremt Nogen falskelig forsyner Varer eller andre Gienstande med et Stempel eller Mærke, der skal indeholde en offentlig autoriseret Borgen for sammes Ægthed eller Godhed, eller den, som er bemyndiget til at anbringe sligt Stempel eller Mærke, forsætlig misbruger samme ved at anbringe det paa Gienstande, der ikke have den Egenskab, som derved udtrykkes, straffes han efter § 41 (...)«; § 49 (»Salg af falske eller forfalskede Varer«): »Med lige Straf bliver og [også] enhver Anden at ansee, der sælger falske eller forfalskede Varer, naar denne Forbrydelse udøves i noget betydeligt Omfang. Som en skærpende Omstændighed skal det komme i Betragtning, naar Varerne urigtig ere blevne forsynede med et Stempel eller Mærke, der betegner en Fabrikant eller Handlende, hvis Navn skulde bidrage til at skaffe Søgning og Tillid. (...)«; og § 59 (»Besvigelse af Told-, Stempel-Papirs-, Post- og andre Stats-Indtægter«), der viser disse overtrædelser tilbage til de ovenfor anførte paragraffer, som atter viser tilbage til § 41, hvilken er den alm. bestemmelse vedr. bedrageri. Straffen varierede fra den mildeste, 10 dage på vand og brød, til flere års strafarbejde. – 📌Forbedringshuset: straffeanstalt, som blev brugt til de mindre straffe, dvs. kortere tids strafarbejde. – til Falsk: juridisk udtryk: forfalskende.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 16

betjent : forestået, udført.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 20

forladt af Gud : hentyder til 👤Jesu sidste korsord if. Matt 27,46: »Min Gud, min Gud! Hvorfor har du forladt mig?« Sml. Sl 22,2.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 20

urørt af: uberørt, upåvirket.

I trykt udgave: Bind 13 side 213 linje 22

er det vistnok saa : forholder det sig sandt nok således.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 1

Politie-Agenten: spion for politiet (især det hemmelige politi); civil politibetjent, der tager sig af opdagelser.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 2

Criminal-Sag : 216,18.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 9

Iver for : stræben efter.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 14

sandselig Magt: verdslig, fysisk.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 22

løbe med : rende rundt og udsprede.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 23

straffes med »en under Øret« : straffes med en lussing, hvilket var en udbredt afstraffelsesform i datidens skole og hjem.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 26

Rasphuus-Arbeide paa Livstid : den hårdeste straf i 📌Tugt-, Rasp- og Forbedringshuset📌Christianshavn ( 196,9). De særligt farlige mandlige forbrydere blev indtil 1851 indsat i 📌Rasphuset, en fængselsafdeling, hvor de skulle raspe (dvs. rive, pulverisere) især farvetræ, som blev brugt til farvning af tøj. Arbejdet var strengt og sundhedsfarligt, idet træets giftige støv forårsagede alvorlige hud- og lungesygdomme.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 29

Sandhedsvidner : 136,10.

I trykt udgave: Bind 13 side 214 linje 33

I »Christenhed« ere Alle Christne ... eo ipso ... ja den er umulig : SK har i kladden (ms. 1.6) dateret artiklen april 1855. – eo ipso: lat. 'ved selve dette', netop derved.

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 1

det Fordrede, at afdøe : Det er en central tanke hos 👤Paulus, at mennesket ved Kristus er død fra synden, jf. Rom 6,2: »Vi, som ere døde fra Synden, hvorledes skulle vi endnu leve i den?« (NT-1819). Jf. også 1 Pet 2,24, hvor det siges, at Kristus »selv bar vore Synder paa sit Legeme, paa Træet, paa det [for at] vi, afdøde fra Synden, skulle leve i Retfærdighed« (NT-1819). Jf. endvidere Kol 2,20, hvor Paulus skriver: »Dersom I da ere afdøde med Christo fra Verdens Børne-Lærdom, hvi [hvorfor] besværes I da med Anordninger, som de, der leve i Verden?« (NT-1819). Disse tanker blev inden for dele af mystikken og pietismen skærpet således, at menneskets liv er en daglig afdøen fra synden, fra lysterne og fra verden i selvfornægtelse og fuldstændig løsgørelse fra alt, hvad der har med det timelige at gøre. Herved blev vægten forskudt, fra at mennesket ved Kristus er afdød fra synden, til at mennesket ved troen også skal afdø fra synden.

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 8

at hade sig selv : hentyder til Luk 14,26, hvor 👤Jesus i sin tale om prisen for efterfølgelse siger: »Dersom nogen kommer til mig, og hader ikke sin Fader, og Moder, og Hustru, og Børn, og Brødre, og Søstre, og tilmed sit eget Liv, han kan ikke være min Discipel« (NT-1819). Se også Joh 12,25, hvor Jesus siger: »Hvo [den] som elsker sit Liv, skal miste det; og hvo som hader sit Liv i denne Verden, skal bevare det til et evigt Liv« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 8

at hades af Andre ... at lide for Læren o. s. v. : se fx Matt 10,17-22 ( 208,9).

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 10

gaaet ud : forsvundet, borte.

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 13

hykkelsk : hyklerisk.

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 16

1) en christelig Criminal-Sag : SK taler første gang om kristenheden som en kriminalsag, dvs. en forbrydelse, i bladartiklen »Den religieuse Tilstand« i Fædrelandet, nr. 72, den 26. marts 1855 (SV2 14, 46f.), og herefter skærpet i den efterfølgende bladartikel »En Thesis – kun een eneste« i Fædrelandet, nr. 74, den 28. marts 1855 (SV2 14, 48). Se endelig forrige artikel, »Sande Christne: Mange Christne«, i Øieblikket nr. 4.

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 18

2) det er at lege Christendom : Påstanden om, at biskop 👤Martensen ( 136,10) og enhver deltager i den officielle kristendomsdyrkelse kun leger kristendom, fremsættes allerede i den første bladartikel, »Var Biskop 👤Mynster et 'Sandhedsvidne', et af 'de rette Sandhedsvidner' – er dette Sandhed?« i Fædrelandet, nr. 295, den 18. dec. 1854, og herefter i den pointerende slutning i bladartiklerne »Er dette christelig Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud for Nar?« i Fædrelandet, nr. 68, den 21. marts 1855, og »Christendom med kongelig Bestalling og Christendom uden kongelig Bestalling« i Fædrelandet, nr. 83 (»Feuilleton«), den 11. april 1855. Dernæst i Øieblikket nr. 2, artiklen »En Vanskelighed ved det nye Testamente« (SKS 13, 161f.), og Øieblikket nr. 4, artiklen »Læge-Skjønnet« (SKS 13, 205-207). Se endvidere skriftet Hvad Christus dømmer om officiel Christendom (SKS 13, 173-181).

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 18

3) det er at holde Gud for Nar : se bladartiklen »Er dette christelig Gudsdyrkelse eller er det at holde Gud for Nar?« i Fædrelandet, nr. 68, den 21. marts 1855, og programskriftet Dette skal siges; saa være det da sagt (SKS 13, 115-117). Se endvidere artiklen »Er det forsvarligt af Staten – den christelige Stat! – om muligt, at umuliggøre Christendom?« i Øieblikket nr. 1 (SKS 13, 133-136) og artiklen »Læge-Skjønnet« i Øieblikket nr. 4 (SKS 13, 205-207).

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 19

indviklet med i : inddraget i.

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 23

farer ikke vild, Gud lader sig ikke spotte : citat fra Gal 6,7, hvor 👤Paulus skriver: »Farer ikke vild; Gud lader sig ikke spotte; thi hvad et Menneske saaer, dette skal han og [også] høste« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 13 side 216 linje 27

Min Opgaves Vanskelighed : SK har i kladden (ms. 1.7) dateret artiklen 18. april, hvilket er dagen før dateringen af artiklen »Aands-Menneskets Christendom; vi Menneskers Christendom« i Øieblikket nr. 5 ( 233,1), og to dage før affattelsen af introduktionsartiklen i Øieblikket nr. 1 ( 127,4).

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 1

ret efter: akkurat, lige.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 8

det naturlige Menneske : 189,19.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 9

fast : næsten, nærmest.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 9

hans egen Opfindelse, ham som talt ud af Hjertet : allusion til 1 Kor 2,9, hvor 👤Paulus taler om, at denne verdens herskere ikke har kendt Guds hemmelige visdom, men at det, som »ikke er opkommet i noget Menneskes Hierte« (NT-1819), det har Gud åbenbaret for os ved Ånden.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 10

fordølger : skjuler, holder hemmelig; fortier.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 14

ham til Forargelse : dvs. det vækker anstød hos ham.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 16

oprøre sig mod : gøre oprør mod.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 17

uskatteerlige : uvurderlige, fremragende.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 20

gjøre det kjendeligt: tydeligt.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 21

til den Ende : i denne hensigt.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 23

betrygget : sikret.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 25

betræffende : angående.

I trykt udgave: Bind 13 side 217 linje 27

Kjende : kendetegn.

I trykt udgave: Bind 13 side 218 linje 6

jeg har kaldt dette med »Christenhed« en Criminal-Sag : 216,18.

I trykt udgave: Bind 13 side 218 linje 10

forsømt sig : holdt sig tilbage, tøvet.

I trykt udgave: Bind 13 side 218 linje 12

taget Sagen fra Grunden af : dvs. været meget omhyggelig med sagen.

I trykt udgave: Bind 13 side 218 linje 13

at vinde Menneskene er jo ogsaa den det Vigtige : allusion til fx 2 Kor 5,11, hvor 👤Paulus skriver: »Efterdi vi da kiende Herrens Frygt, søge vi at vinde Mennesker« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 13 side 218 linje 13

de skulle: skal.

I trykt udgave: Bind 13 side 218 linje 27

ikke er saa : ikke forholder sig sådan.

I trykt udgave: Bind 13 side 218 linje 33

i en Halv-Time : fast udtryk: på ingen tid.

I trykt udgave: Bind 13 side 219 linje 2

intet mindre end : alt andet end, aldeles ikke.

I trykt udgave: Bind 13 side 219 linje 8

»Seelenverkoperie« : af holl./ty. sjælekræmmeri, sjæle- el. menneskehandel; udtrykket hentyder til de 'sjælehøkere', der uden samvittighed tjente penge på at hverve folk til soldater- el. matrostjeneste.

I trykt udgave: Bind 13 side 219 linje 23

Forbrydelser kunne: kan.

I trykt udgave: Bind 13 side 219 linje 28

Det Officielle – det Personlige : I kladden (ms. 1.8; Pap. XI 3 B 278,1) havde SK kaldt artiklen »Et Feidebrev. Til min Læser«.

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 1

»Hyrdebrev«: Brødre, indeslutter os ... i vore Forbønner : sigter til slutning af biskop 👤H.L. Martensens hyrdebrev Til Geistligheden i 📌Sjællands Stift, der er dateret 6. juni 1854, hvor det hedder: »Saa modtager da, mine Brødre, min Hilsen og min Samfundshaand! Jeg kommer til Eder i Tillid, i Fortrøstning, i Kjærlighed! Indeslutter mig i Eders Forbøn, som ogsaa jeg beder for Eder og Eders Menigheder! Haabets og Bestandighedens Gud være med os Alle!«, s. [3]; hyrdebrevet findes aftryk i Dansk Kirketidende, nr. 457, den 18. juni 1854, bd. 9, sp. 437-440.

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 10

flau : flov; her også i datidens primære betydning: kraftløs el. åndløs.

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 17

smager ligesom at række Tungen ud af Vinduet og faae et Smæk over den : Talemåden findes optegnet i Danske ordsprog og mundheld, skjæmtesprog, stedlige talemåder, ordspil og samtaleord, udg. af 👤Ewald Tang Kristensen, 📌Kbh. 1890: »Det smager ligesom at række æ tunge ud ad æ vindue og få et skrald (smæk) over den«, s. 609.

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 19

den Mand, hvem Staten sidst har engageret til som Hyrde at gaae i Fløiel : hentyder til 👤H.L. Martensen, der den 5. juni 1854 blev indsat som 👤J.P. Mynsters efterfølger som biskop over 📌Sjællands stift ( 136,10). Udtrykket 'hyrde' blev alm. brugt om en præst el. en biskop (jf. Martensens hyrdebrev), der var iklædt fløjl ( 234,29).

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 21

at Jesus Christus levede i Armod og lærte følg mig efter : se fx Matt 19, 21 ( 383,17), hvor 👤Jesus taler om efterfølgelse i armod. Jesu armod fremgår også fx af Matt 8, 20, hvor han siger: »Ræve have Huler, og Himmelens Fugle Reder; men Menneskens Søn haver ikke det, hvortil han kan hælde sit Hoved« (NT-1819).

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 22

da Biskop Martensen ... har besluttet af al Magt at kæmpe ... mod Secter og Kjætterier o. s. v. : I kladden (ms. 1.8; Pap. XI 3 B 278,7) har SK rettet »som jeg seer af hans Hyrdebrev« til »formodentligen«. SK havde måske tænkt på Til Geistligheden i 📌Sjællands Stift, hvor det bl.a. hedder: »Jeg veed, hvor Meget der fattes mig, veed ogsaa, at Tidsforholdene høre til de vanskeligste. (...). / Som jeg i Vidnesbyrdet, i Bekjendelsen og Læren staaer paa vor evangelisk-lutherske Kirkes faste Grundvold, og som jeg – hvortil ogsaa Tiderne paa en særegen Maade opfordre, idet Secter og Vildfarelsens Aander ere i Frembrud – af al den Formue [evne, formåen], som Gud efter sin Naade vil forlene, vil arbeide for Enhed og indre Sammenhold i den Kirke, som siden Reformationens Dage er vedbleven at være det danske Folks«, s. [1]. – Biskop Martensen: 136,10.

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 23

gjøres fornødent : blive nødvendigt.

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 26

tager sig af det Officielle : Muligvis i betydningen: tager sig kærligt af det officielle. Dog tyder hele artiklen på, at SK i stedet for det »Officielle« her skulle have skrevet det »Personlige«.

I trykt udgave: Bind 13 side 220 linje 26

mellem os sagt : I kladden (ms. 1.8; Pap. XI 3 B 278,9) rettet fra den ty. frase »unter uns gesagt«, hvilket SK formentlig har opfattet som et komediesprog med anklang af 👤Ludvig Holberg.

I trykt udgave: Bind 13 side 221 linje 2

Gud er et personligt Væsen : se fx NB30:57 (1854), hvor det hedder: »Tro er Udtrykket for: Personligheds Forhold til Personlighed. / Personlighed er ikke en Sum af Læresætninger, ei heller et umidd. Tilgængeligt (...); Personlighed er: Det derinde; hvorfor ogsaa Ordet: persona (personare) er betegnende, det derinde, som man, selv igjen Personlighed, maa forholde sig troende til. Mellem Personlighed og Personlighed er intet andet Forhold muligt. Tag de to meest lidenskabelige Elskende, der nogensinde have levet, om de ogsaa ere, som det hedder, een Sjel i to Legemer: det kan dog aldrig komme til mere end at den ene troer, at den Anden elsker ham eller hende. / I dette reent personlige Forhold mellem Gud som Personlighed og den Troende som Personlighed i Existeren ligger Begrebet Tro«, SKS 25, 433.

I trykt udgave: Bind 13 side 221 linje 5

tørre ham om Munden : vending, som formentlig her svarer til udtrykket 'smøre en om munden' i betydningen: beværte en med noget (lækkert) el. give en gaver for at vinde vedkommende for sig el. for at formilde vedkommende.

I trykt udgave: Bind 13 side 221 linje 6

end det er en Qvinde at opdage, at der fries til hende efter – en Formularbog : I kladden (Pap. XI 3 B 278,9) skrev SK: »En Qvinde vil finde sig i den Elskedes mange Feil; hun vil oversee [se bort fra] det, om han maaskee udtrykker sin Elskov saa fatalt klodderagtigt som muligt. Men Eet tilgiver hun aldrig – og var han end den største Virtuos deri, hun tilgiver ham aldrig, naar hun fatter den mindste Mistanke om, at hans Elskov er officiel at Det han siger er Formular. Nei, det tilgiver hun aldrig, thi hun forstaaer ganske rigtigt, at det, just Det er personlig Fornærmelse, da det er at behandle hende som en Ting, hvilket er meget meget – værre endog end det personligt at behandle hende som Ingenting«. Sml. Pap. XI 3 B 90,20. – Formularbog: håndbog, der indeholder formularer, dvs. foreskrevne former, hvorefter skrifter bør udarbejdes; især om en juridisk formularbog indeholdende eksempler på dokumenter, breve o.l., der tjener som forlæg og mønster.

I trykt udgave: Bind 13 side 221 linje 10