Uddrag fra Notesbog 7

gift Dig ell. gift Dig ikke, Du vil fortryde begge Dele : I sit håndeksemplar af Enten – Eller, hvori optegnelsen senere blev indarbejdet (jf. SKS 2, 47,20 - 48,1), noterede SK, at sætningen af 👤Diogenes Laertios (i dennes filosofihistorie, 2. bog, kap. 5, 33) tilskrives 👤Sokrates: »Een spurgde ham, om man skulde gifte sig eller ikke? Han svarede: enten du gjør det eene eller det andet, vil du fortryde det«, Diogen Laërtses filosofiske Historie, eller: navnkundige Filosofers Levnet, Meninger og sindrige Udsagn, i ti Bøger, overs. af 👤B. Riisbrigh, udg. af 👤B. Thorlacius, bd. 1-2, 📌Kbh. 1812, ktl. 1110-1111; bd. 1, s. 71 (jf. også Diogenis Laertii de vitis philosophorum, libri X, bd. 1-2, stereotyp udg., 📌Leipzig 1833, ktl. 1109; bd. 1, s. 76).

I trykt udgave: Bind 19 side 213 linje 31