►Det har viist sig ved den ene Factors Henvisen paa den anden; men fortrinlig i det vi kalde den religieuse Drift 4v Nødvendigheden af at Begge forenes. Men denne Forening kan naturligviis ikke bestaae i en Underkastelse af det ene under det andet; thi de ere lige berettigede. Det kan heller ikke være en Forening, i hvilken der bliver foretaget en Forandring med begge Sider; thi da bleve de jo behandlede, som indeholdt de ikke saaledes som de vare Sandheden. Der bliver altsaa en Forandri[n]g nødvendig, i hvilken Begge ganske blive det, hvad de hidtil vare. –
En Forbindelse af ikke ⓘ i og for sig Identiske, der ikke blive saaledes istandsat, at begge de Forbundne ikke blive modificerede; men i hvilken de blive hvad de før Forbindelsen vare, kalde vi en voldsom ell. mechanisk Forening. Vi ville derfor ⓘ kalde den Anskuelse, der paastaaer at Jeget og Objektet ere Sandhed en mechanisk ell. voldsom Forbindelse af Modsætningens begge Sider; naar disse i Forbindelsen ikke lide nogen Forandring ell. Modification.
Mystik. –
►Unio mystica er desaarsag Identification og bliver derfor rigtigt kaldet ενωσις ikke ενωτης. ►De forholde sig derfor til hinanden som den umidd. (og normale) Identitæt af Embryo med Moderen til den kunstig frembragte af Somnambülen til Lægen. [1] 5r
►Scholastikerne lode Adskillelsen mell. »Objektet« og »Jeget« bestandig blive større, idet de gjorde ⓘ i deres ►spi152nøse Undersøgelser over Kirkelæren ⓘ det til Hovedsagen, der ikke vedkom den egne Fornødenhed, ell. igjen betragtede de rene Tankebestemmelser istedetfor Troes-Objektet. (en Adskillelse, der senere reiste sin Spidse i den Sætning, at Noget kunde være sandt i Theologien, der var falskt i Fornuft-Læren).
✂ [1] IIC41Det er en i mine Tanker særdeles heldig Bestemmelse ved Begrebet Mystik som 👤Erdmann giver ►p. 104. Objektet skal blive hvad det var ɔ: eet ⓘ for Jeget gegenüberstehendes og Jeget det det var ɔ: eet sig som enkelt Jeg forholdende«; thi Mystikeren gaaer netop Glip af Samfundet og har jo endog polemisk afsondret sit Jeg, og dog vil det med dette isolerede »Jeg« træde i Forhold til det Almeengyldige. – d. 13 Nov. 37. 👤Kierkegaard.