IIC132det Foredrag.
d. 17 Nov. 37.
a). Χstd. er positiv historisk. den maa ⓘ fastholdes som saadan. Sandheden alterneres derved at Erkjendelsen træder til. Der møder os her det samme Spørgsmaal som i den egl. Philosophie behandles under den Titel om Forhold mell. det Subjektive og Objektive. – det er127 Spørgsmaalet om Sandheden holder sig aldeles ►indifferent til det erkjendende Subjektet. Uden Lyset vilde Øiet ikke være; men ogsaa uden Øiet vilde Lyset ikke være. Man anerkjender at det Gode kun er forsaavidt man ⓘ gjør det; men ►saaledes er ogsaa Sandheden kun forsaavidt man erkjender den. (►👤Baader). En ikke erkjendt Gud vilde ingen Gud være. Det erkjendes ogsaa for en Deel paa dette Standpunkt saa vel i Læren om ►Himeriges-Rige – som jo og deri at dette Standpunkt ikke blot fordrer Χsti punktuelle Tilværelse engang i Tiden; men ogsaa at ►»han fødes i enhver Troendes Hjerte«; hvorved fordres han[s] ►Ubiquitæt i Kirken. Men denne Χsti ideelle ⓘ Tilstædeværelse mener man gjelder blot om Troen – ikke om Erkjendelsen, ►med H. t: hvilken man holder sig indifferent. –
Anm: Det er denne Forskjel mell. Opfattelsen af Objektet, der ligger til Grund for Adskillelsen mell. Katholiker og Protestanter. Objektet er det Samme (Troes Artikler etc) men den ene gjør Alt for at holde Objektet udenfor ⓘ Subjektet. (Inspiration – Pave); den anden vil trænge ind deri. –
Men derved gaaer denne Indvending over til det andet Standpunkt
b) Χstd. er Troes og Hjertets Sag. ikke Er4kjendelsens Sag. Dette Standpunkt forholder sig negativt mod Dogmet – fE Treenighed – Nadverens Sacramente – ►Unionen er egl. udgaaet fra en saadan ►Indiffrentisme. – Dette Standpunkt faaer derfor en uendelig Mangfoldighed af Nüancer.
c). Msk. hele Verden er kun endelig. I Grunden en Modsigelse; thi Uendeligheden er Endelighedens Grændse, og jeg maa altsaa vide noget om Uendelighed.
En Forskole.
En ►Phænomenologie.–. ⓘ (saaledes kalder ►👤Rosenkrants ►👤Daubs sidste Skrift: 📖 die Selbstsucht etc.)
►👤Prothagoras »Alt er Msk.s Maal«. –
»►med det Maal I maale, skal Eder igjen maales«.