Uddrag fra Notesbog 3

p. 228. »Romanzen om »liden Gunver« : jf. s. 228, hvor 👤Molbech dog skriver: »Ikke mindre mærkværdig i en æsthetisk Betragtning af de lyriske Digte i 'Fiskerne' bliver Romanzen om Liden Gunver.« Romancen, der synges af fiskerdatteren 👤Lise, findes i 3. handling, 4. optrin af Fiskerne og lyder: »Liden Gunver vandrer som helst i Qvel, / Saa tankefuld. / Hendes Hierte var Vox, hendes unge Siel / Var prøvet Guld. / O vogt dig, mit Barn, for de falske Mandfolk! / Liden Gunver meder med Silken-Snoer / Ved Havets Bred! / Da hævedes Bølgen, og Vandet foer / Saa bradt afsted. / O vogt dig, mit Barn, for de falske Mandfolk! / Skiøn Havmand sig op af Havet skiød, / Beklædt med Tang. / Hans Øie var kierligt, hans Tale var sød, / Som Harpens Klang. / Liden Gunver, du martrer mig Dag og Nat, / Med Elskovs Ild. / Mit Hierte vansmægter, min Siel er mat, / O vær dog mild! / Du rekker mig kun din sneehvide Arm, / Paa Søemands Troe; / Saa trykker jeg den til min brændende Barm, / Saa faar jeg Roe. / Liden Gunver! Mit Bryst, bag sit haarde Skiel, / Er blødt og ømt. / Trofast er mit Navn, min ukunstlede Siel / Foragter Skrømt. / Og er dig min Arm til saa stor Behag, / Til Trøst og Roe; / Skiøn Havmand, saa skynd dig, saa kom kun, og tag / Dem begge to! / Han trak hende fra den steile Bred, / Glad ved sin Svig. / Som Storm var hans Latter, men Fiskerne græd / Ved Gunvers Liig. / O vogt dig, mit Barn, for de falske Mandfolk!«, Samtlige Skrifter bd. 3, 1787, s. 233f. Sml. 👤Johannes Ewald Udvalgte digte, udg. af 👤Esther Kielberg & 👤Kim Ravn (Danske Klassikere), 📌Kbh. 1998, s. 80f.

I trykt udgave: Bind 19 side 120 linje 12